¹ HE ENs Ord kom til mig således:

² Meneskesøn! Der var to Kvinder, Døtre af en og samme Moder.

³ De bolede i deres Ungdom i Ægypten: der krammedes deres Bryster, der krænkede man deres Jomfrubarm.

⁴ Den ældste hed Ohola, hendes Søster Oholiba. Og de blev mine og fødte Sønner og Døtre. Ohola er Samaria, Oholiba Jerusalem.

⁵ Men i Stedet for at holde sig til mig bolede Ohola og var i Brynde for sine Elskere, Assurs Sønner, der nærmede sig hende

⁶ klædt i Purpur, Statholdere og Landshøvdinger, alle sammen smukke unge Mænd, yttere højt til Hest;

⁷ og hun gav dem sin bolerske Elskov, alle Assurs ypperste Sønner, og alle Vegne, hvor hun kom i Brynde, gjorde hun sig uren ved deres Afgudsbilleder.

⁸ Men sin Bolen med Ægypterne opgav hun ikke, thi de hade ligget hos hende i hendes Ungdom; de havde skændet hendes Jomfrubarm og udøst deres bolerske Attrå over hende.

⁹ Derfor gav jeg hende i hendes Elskeres, Assurs Sønners, Hånd, for hvem hun var i Brynde;

¹⁰ og de blottede hendes Blusel, tog hendes Sønner og Døtre og dræbte hende selv med Sværd, så hun fik Vanry blandt Kvinder; således fuldbyrdede de Dommen over hende.

¹¹ Det så hendes Søster Oholiba, og dog kom hun i endnu værre Brynde og bolede endnu værre end Søsteren.

¹² Hun kom i Brynde for Assurs Sønner, Statholdere og Landshøvdinger, der nærmede sig hende herligt klædt, yttere højt til Hest, alle sammen smukke unge Mænd.

¹³ Og jeg så, at hun blev uren; begge fulgte samme Vej.

¹⁴ Men hun drev sin Bolen videre endnu; thi da hun så Mænd afbildede på Muren, Billeder af Kaldæere, malet med rødt,

¹⁵ med Bælte om Lænd og nedhængende Hovedbind, alle at se til som Høvedsmænd, en Afbildning af Babels Sønner, hvis Hjemstavn Kaldæa er,

¹⁶ så kom hun i Brynde for dem, så snart hun fik Øje på dem, og hun sendte Bud til dem i Kaldæa:

¹⁷ Og Babels Sønner gik ind til hende, lå hos hende i Elskov og gjorde hende uren ved deres Bolen; og hun blev uren ved dem, til hun følte Lede ved dem.

¹⁸ Da hun havde åbenbaret sin bolerske Attrå og blottet sin Blusel, følte jeg Lede ved hende, som jeg var blevet led ved hendes søster.

¹⁹ Men hun drev sin Bolen videre endnu, idet hun kom sin Ungdoms Dage i Hu, da hun havde bolet i Ægypten,

²⁰ og hun kom i Brynde ved dets Bolere, der havde Kød som Æsler og var gejle som Hingste;

²¹ og hun optog sin Ungdoms Skændsel, dengang Ægypterne krænkede hendes Jomfrubarm og krammede hendes unge Bryster,

²² Derfor, Oholiba, så siger den Herre HE EN: Jeg hidser dine Elskere på dig, dem, du følte Lede ved, og fører dem mod dig fra alle Kanter,

²³ Babels Sønner og alle Kaldæerne, Pekod, Sjoa og Koa og med dem alle Assurs Sønner, alle sammen smukke unge Mænd, Statholdere og Landshøvdinger, Høvedsmænd og navnkundige Mænd, alle højt til Hest;

²⁴ og de skal komme imod dig med en Vrimmel af Vogne og Hjul og en Hærskare af Folkeslag; store og små Skjolde og Hjelme skal de rette imod dig fra alle Kanter. Jeg overlader dem Dommen, og de skal dømme dig efter deres et.

²⁵ Jeg retter min Nidkærhed imod dig, og de skal handle med dig i Vrede; din Næse og dine Ører skal de skære af, dit Afkom skal falde for Sværdet; de skal tage dine Sønner og Døtre, og dit Afkom skal fortæres af Ild;

²⁶ de skal rive Klæderne af dig og tage alle dine Smykker;

²⁷ jeg gør Ende på din Skændsel og din Bolen, som du hengav dig til i Ægypten, og du skal ikke mere løfte dit Blik til dem eller komme Ægypten i Hu.

²⁸ Thi så siger den Herre HE EN: Se, jeg giver dig i deres Hånd, som du hader og ledes ved;

²⁹ de skal handle med dig i Had og tage alt dit Gods og efterlade dig nøgen og bar, så din bolerske blussel blottes.

³⁰ Det kan du takke din Skændsel og din Bolen for, thi du bolede med Folkene og gjorde dig uren med deres Afgudsbilleder.

³¹ Du vandrede i din Søsters Spor; derfor giver jeg dig hendes Bæger i Hånden.

³² Så siger den Herre HE EN: Du skal drikke af din Søsters Bæger, som er både dybt og bredt; du skal blive til Latter og Spot; Bægeret rummer meget;

³³ det er fuldt af Beruselse og Stønnen, et Bæger med Gru og ædsel er din Søster Samarias Bæger.

³⁴ Du skal drikke det ud til sidste Dråbe, gnave dets Skår og sønderrive dine Bryster, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HE EN.

³⁵ Derfor, så siger den Herre HE EN: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din yg, skal du bære Følgen af din Skændsel og Bolen.

³⁶ Og HE EN sagde til mig: Menneskesøn! Vil du dømme Ohola og Oholiba, så forehold dem deres Vederstyggeligheder,

³⁷ at de horede og har Blod på Hænderne; de horede med deres Afgudsbilleder, og til Føde for dem lod de Børnene, de fødte mig, gå igennem Ilden.

³⁸ Fremdeles har de gjort mig dette: De har gjort min Helligdom uren og vanhelliget mine Sabbater;

³⁹ endog samme Dag de havde slagtet deres Børn til Afgudsbillederne, kom de til min Helligdom og vanhelligede den. Sandelig, således gjorde de i mit Hus.

⁴⁰ Ja, for Mænd, som kom langvejs fra, straks der var sendt dem Bud, badede du dig, sminkede du dine Øjne og tog dine Smykker på;

⁴¹ og du satte dig på et prægtigt Leje, og foran det dækkedes et Bord, på hvilket du satte min øgelse og min Olie.

⁴² Og det ligefrem larmede hos Søstrene; så mange Mænd kom der fra Ørkenen; og de lagde Spange om deres Arme og satte en herlig Krone på deres Hoved.

⁴³ Så sagde jeg: Således har de horet, på Skøgevis har de bolet.

⁴⁴ Man gik ind til dem som til en Skøge; således gik man ind til Ohola og Oholiba og øvede Skændsel.

⁴⁵ Uvildige Mænd skal dømme dem efter Ægteskabsbryderskers og Morderskers et; thi de horede og har Blod på Hænderne.

⁴⁶ Thi så siger den Herre HE EN: En Forsamling skal sammenkaldes imod dem, og de skal gives hen til at mishandles og udplyndres;

⁴⁷ Forsamlingen skal stene dem og hugge dem sønder og sammen med Sværd; deres Sønner og Døtre skal man dræbe, og deres Huse skal man brænde.

⁴⁸ Jeg gør Ende på Skændselen i Landet, og alle kvinder skal lade sig advare derved og ikke efterligne eders Skændsel.

⁴⁹ Man skal lade eders Skændsel komme over eder, og I skal bære Følgen af de Synder, I gjorde med eders Afgudsbilleder; og I skal kende, at jeg er den Herre HE EN.

¹ Optegnet er Judas Synd med med griffel af jern, med Diamantspids ristet i deres Hjertes Tavle og på deres Altres Horn,

² når Sønnerne kommner deres Altre og Asjerer i Hu, på alle grønne Træer, på de høje Steder,

³ på Bjergene på Marken. Din igdom, alle dine Skatte giver jeg hen til ov til Løn for din Synd, så langt dine Grænser når.

⁴ Din Hånd må slippe din Arvelod, den, jeg gav dig. Jeg lader dig, trælle for Fjender i et ukendt Land, thi Ild luer op i min Vrede, den brænder evigt.

⁵ Så siger HE EN: Forbandet være den Mand, som stoler på Mennesker, og som holder Kød for sin Arm, hvis Hjerte viger fra HE EN.

⁶ Han bliver som Ødemarkens Ene og får ej Lykke at se; han bor i glødende Ørk, i Saltland, hvor ingen fæster Bo.

⁷ Velsignet være den Mand, som stoler på HE EN, og hvis Tillid HE EN er.

⁸ Han bliver somn et Træ, der er plantet ved Vand, og strækker sine ødder til Bækken, ej ængstes, når Heden komnmer, hvis Løv er frodig grønt, som ej ængstes i Tørkens År eller ophører med at bære Frugt.

⁹ Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det?

¹⁰ Jeg, HE EN, jeg ransager Hjerte og prøver Nyrer for at gengælde hver hans Færd, hans Gerningers Frugt.

¹¹ Som en Agerhømme på Æg, den ikke har lagt, er den, der vinder igdom med Uret; han må slippe den i Dagenes Hælvt og slår ved sin Død som en Dåre.

¹² En Herlighedstrone, en urgammel Høj er vor Helligdoms Sted.

¹³ HE E, du Israels Håb, enhver, der forlader dig, får Skam; de, der falder fra dig, skal udryddes af Landet, thi HE EN, er Kilden med levende Vand, forlod de.

¹⁴ Læg mig, HE E, så jeg læges, frels du mig, så jeg frelses, thi du er min os.

¹⁵ Se, de andre siger til mig: "Hvor er HE ENs Ord? Lad det konmme!"

¹⁶ Jeg vægred mig ej ved at være Hyrde i dit Spor", begæred ej heller Ulykkens Dag, du ved det; hvad der udgik fra mine Læber, er for dit Åsyn.

¹⁷ Bliv ikke en ædsel for mig, du min Tilflugt på Ullykkens Dag.

¹⁸ Lad Forfølgerne beskæmmes, lad ej mig beskæmmes, lad dem forfærdes, lad ej mig forfærdes; send over dem Ulykkens Dag, knus dem og gentag Slaget!

¹⁹ Således sagde HE EN til mig: Gå hen og stil dig i Folkets Sønners Port, ad hvilken Judas Konger går ind og ud, og i alle Jerusalemns Porte

²⁰ og sig til dem: Hør HE ENS Ord, I Judas Konger og hele Juda og alle Jerusalems Borgere, som går ind ad disse Porte!

²¹ Så siger HE EN: Vogt eder for eders Sjæles Skyld, at I ikke bærer Byrder ind gennem Jerusalems Porte på Sabbatsdagen!

²² Bring ingen Byrde ud af eders Huse på Sabbatsdagen og gør intet Arbejde, men hold Sabbalsdagen hellig, som jeg bød eders Fædre.

²³ De hørte ikke og bøjede ikke deres Øre, men gjorde Nakken stiv for ikke at høre eller tage ved Lære.

²⁴ Men hvis I hører mig, lyder det fra HE EN, så I ikke bringer nogen Byrde ind gennem denne Bys Porte på Sabbatsdagen, men holder den hellig og ikke gør noget Arbejde på den,

²⁵ så skal Konger og Fyrster, som sidder på Davids Trone, drage ind ad denne Bys Porte med Vogne og Heste, de og deres Fyrster, Judas Mænd og Jerusalems Borgere, og denne By skal stå til evig Tid.

²⁶ Og fra Judas Byer, fra Jerusalems Omegn, fra Benjamins Land, fra Lavlandet, Bjergene og Sydlandet skal man komme og bringe Brændoffer, Slagtoffer, Afgrødeoffer og øgelse og Takoffer til HE ENs Hus.

²⁷ Men hvis I ikke hører mit Ord om at holde Sabbatsdagen hellig og om ikke at bære nogen Byrde ind gennem Jerusalems Porte på Sabbatsdagen, så sætter jeg Ild på dets Porle, og den skal fortære Jerusalems Paladser uden at slukkes.