Bible

 

Ezekiel 21

Studie

   

1 Da kom HE ENs Ord til mig sååledes:

2 Mennesskesøn, vend dit Ansigt mod Jerusalem, lad din Tale strømme mod Helligdommen og profeter mod Israels Land!

3 Sig til Israels Land: Så siger HE EN: Se, jeg kommer over dig og drager mit Sværd af Skedn for at udrydde både retfærdige og gudløse af dig.

4 Fordi jeg vil udrydde både retfærdige og gudløse af dig, derfor skal mit Sværd fare af Skeden mod alt Kød fra Syd til Nord.

5 Og alt Kød skal kende, at jeg, HE EN, har draget mit Sværd at Skeden; det skal ikke vende tilbage!

6 Men du, Menneskesøn, støn, støn for deres Øjne, som om dine Lænder skulde briste, i bitter Smerte!

7 Og når de spørger: "Hvorfor stønner du?" så svar: "Over en Tidende; thi når den kommer, skal hvert Hjerte smelte, alle Hænder synke, hver Ånd sløves og alle Knæ flyde som Vand. Se, den kommer, den fuldbyrdes, lyder det fra den Herre HE EN."

8 HE ENs Ord kom til mig således:

9 Menneskesøn, profeter og sig: Så siger HE EN:

10 Et Sværd, et Sværd er hvæsset og slebet blankt, hvæsset med Slagtning for Øje, blankt til at udsende Lyn..."

11 Jeg gav en Slagter det, at han skal tage det fat; det er hvæsset og slebet for at gives en Drabsmand i Hænde,

12 åb og vånd dig, Menneskesøn! Thi det kommet over mit Folk, over alle Israels Fyrster; sammen med mit Folk er de givet til Sværdet. Derfor slå dig på Hoften!

13 lyder det fra den Herre HE EN.

14 Og du, Menneskesøn, profeter og slå Hænderne sammen, gør Sværdet som to, ja, gør det som tre! Det er et dræbende Sværd, den store Hednings Sværd; indjag dem ædsel dermed,

15 at deres Hjerter må ængstes og mange må falde ved alle Porte. Jeg sætter dig til at slagte, du Sværd, som er gjort til at lyne, hvæsset til Slagtning.

16 Indjag ædsel både til højre og venstre, hvor din Od rettes hen!

17 Også jeg vil slå Hænderne sammen og køle min Vrede. Jeg, HE EN, har talet!

18 HE ENs Ord kom til mig således:

19 Du, Menneskesøn, afsæt dig to Veje, ad hvilke Babels konges Sværd skal komme, således at begge udgår fra et og samme Land; og opstil en Vejviser der, hvor de to Byveje skilles,

20 så at Sværdet både kan komme til abba i Ammoniternes Land og til Juda og Jerusalem midt i Juda.

21 Thi Babels Konge står på Vejskellet, hvor de to Veje skilles, for at tage Varsler; han ryster Pilene", rådspørger Husguderne, ransager Leveren.

22 I sin højre holder han Loddet "Jerusalem", at han skal åbne Munden til Skrig og løfte østen til Krigsråb, rejse Stormbukke mod Portene, opkaste Stormvold og bygge Belejringstårne.

23 Ederne, svorne ved Gud, regnede de lige med falsk Spådom, men han bringer deres Brøde i Minde, for at de skal fanges.

24 Derfor, så siger den Herre HE EN: Fordi I bringer eders Brøde i Minde, idet eders Overtrædelser åbenbares, så eders Synder bliver synlige i alt, hvad I gør, fordi I bringer eder i Minde ved dem, skal I fanges.

25 Og du, gudløse Hedning, Israels Fyrste, hvis Time slår, når din Misgerning er fuldmoden,

26 siger den Herre HE EN: Bort med Hovedbindet, ned med kronen! Som det var, er det ikke mere! Op med det lave, ned med det høje!

27 Grushobe, Grushobe, Grushobe gør jeg det til. Ve det! Således skal det være, til han kommer, som har etten til det; ham vil jeg give det.

28 Du, Menneskesøn, profeter således: Så siger den Herre HE EN om Ammoniterne og deres Hån! Og sig: Et Sværd, et Sværd er draget til at slagte hvæsset til at udsende Lyn,

29 medens man skuer dig Tomhed og spår dig Løgn, for at det skal lægges på de gudløse Hedningers Hals, hvis Time slår, når deres Misgerning er fuldmoden.

30 Vend tilbage til din Borg! På det Sted, hvor du skabtes, i det Land, du stammer fra, vil jeg dømme dig.

31 Jeg vil udøse min Vrede over dig, blæse min Harmes Ild op imod dig og give dig i grumme Menneskers Hånd, som er Mestre i at tilintetgøre.

32 Du skal blive Ildens Føde, dit Blod skal flyde i dit Land; du skal ikke kommes i Hu, thi jeg, HE EN, har talet.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

The Lord # 47

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 65  
  

47. 1. “Spirit” refers to an individual’s life. This is clear from the fact that we commonly speak of “yielding up the spirit” when someone dies. In this sense, then, “spirit” means the life of our breathing. In fact, the word “spirit” is derived from [a word for] breathing, which is why in Hebrew the word that means “spirit” also means “wind.”

We have two inner springs of life. One is the motion of the heart, and the other is the breathing of the lungs. The life that depends on the breathing of the lungs is the one properly meant by “spirit” and also by “soul.” In the appropriate place there will be a description of the way this is coordinated with our cognitive thinking, while the life dependent on the motion of the heart is coordinated with the love associated with our will.

It is clear from the following passages that “spirit” in the Word refers to an individual’s life.

You gather in their spirit; they breathe their last and return to dust. (Psalms 104:29)

He remembered that they were flesh, a spirit that departs and does not return. (Psalms 78:39)

When their spirit leaves, they will return to the earth. (Psalms 146:4)

Hezekiah expressed grief that “the life of his spirit” was departing. (Isaiah 38:16)

The spirit of Jacob came back to life. (Genesis 45:27)

A molded image is a lie, and there is no spirit within it. (Jeremiah 51:17)

The Lord Jehovih said to the dry bones, “I will put spirit into you so that you will live. Come from the four winds, O spirit, and breathe on these people who have been killed, and they will live”; and the spirit came into them, and they came back to life. (Ezekiel 37:5-6, 9-10)

When Jesus took the daughter’s hand, her spirit returned, and she arose immediately. (Luke 8:54-55)

  
/ 65  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.