¹ HE ENs Ord kom til mig således:

² Hvor tør I bruge det Mundheld i Israels Land: Fædre åd sure Druer, og Børnenes Tænder blev ømme.

³ Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HE EN: Ingen skal mere bruge dette Mundheld i Israel.

⁴ Se, alle Sjæle er mine; både Faderens Sjæl og Sønnens Sjæl er mine; den Sjæl der synder skal dø.

⁵ Når en Mand er retfærdig og gør et og Skel,

⁶ ikke spiser på Bjergene eller løfter sit Blik til Israels Huses Afgudsbilleder eller skænder sin Næstes Hustru eller nærmer sig en Kvinde, så længe hun er uren,

⁷ eller volder noget Menneske Men, men giver sit Håndpant tilbage, ikke raner, men giver den sultne sit Brød og klæder den nøgne,

⁸ ikke låner ud mod Åger eller tager Opgæld, men holder sin Hånd fra Uret, fælder redelig Dom Mand og Mand imellem,

⁹ vandrer efter mine Anordninger og tager Vare på at udføre mine Lovbud, han er retfærdig, han skal visselig leve, lyder det fra den Herre HE EN.

¹⁰ Men avler han en Voldsmand til Søn, som udøser Blod og gør en eneste af disse Ting

¹¹ medens han selv ikke gjorde nogen af disse Ting - spiser på Bjergene, skænder sin Næstes Hustru

¹² volder de arme og fattige Men raner, ikke giver Håndpant tilbage, men løfter sit Blik til Afgudsbillederne, gør, hvad vederstyggeligt er,

¹³ låner ud mod Åger og tager Opgæld, så skal han ingenlunde leve; han har øvet alle disse Vederstyggeligheder, han skal visselig lide Døden, hans Blod skal komme over ham.

¹⁴ Men sæt, at Sønnen avler en Søn, som ser alle de Synder, Faderen gjorde, og at han bliver angst og ikke bærer sig således ad,

¹⁵ ikke spiser på Bjergene eller løfter sit Blik til Israels Huses Afgudsbilleder eller skænder sin Næstes Hustru

¹⁶ eller volder noget Menneske Men eller tager Håndpant eller raner, men giver den sultne sit Brød og klæder den nøgne,

¹⁷ holder sin Hånd fra Uret, ikke tager Åger eller Opgæld, men holder mine Lovbud og vandrer efter mine Anordninger, så skal han ikke dø for sin Faders Misgerning, men visselig leve.

¹⁸ Hans Fader derimod døde for sin Misgerning, fordi han øvede Vold, ranede og gjorde i sit Folk hvad ikke var godt.

¹⁹ Og I siger: "Hvorfor skulde Sønnen ikke bære Faderens Misgerning?" Nej, thi Sønnen gjorde et og Skel, holdt alle mine Lovbud og levede efter dem. Visselig skal han leve.

²⁰ Den Sjæl, der synder, den skal dø; Søn skal ikke bære Faders Misgeming, ej heller Fader Søns. Over den retfærdige skal hans etfærdighed komme, over den gudløse hans Gudløshed.

²¹ Men når den gudløse omvender sig fra alle de Synder, han har gjort, og holder alle mine Anordninger og gør et og Skel, da skal han visselig leve og ikke dø.

²² Ingen af alle de Overtrædelser, han har øvet, skal tilregnes ham; i Kraft af den etfærdighed, han øver, skal han leve.

²³ Mon jeg har Lyst til den gudløses Død, lyder det fra den Herre HE EN, mon ikke til, at han omvender sig fra sin Vej, så han må leve?

²⁴ Men når den retfærdige vender sig fra sin etfærdighed og gør Uret, lignende Vederstyggeligheder, som den gudløse øver, så skal ingen af de retfærdige Gerninger, han har gjort tilregnes ham; for den Troløshed, han øvede, og den Synd, han gjorde, skal han dø.

²⁵ Og I siger: "HE ENs Vej er ikke ret!" Hør dog, Israels Hus! Er det min Vej, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, der ikke er ret?

²⁶ Når den retfærdige vender sig fra sin etfærdighed og gør Uret, skal han dø; for den Uret, han gør, skal han dø.

²⁷ Men når en gudløs vender sig fra den Gudløshed, han har øvet, og gør et og Skel, skal han holde sin Sjæl i Live.

²⁸ Han vendte sig fra alle de Overtrædelser, han havde øvet; han skal visselig leve og ikke dø.

²⁹ Og Israels Hus siger: "H ENs Vej er ikke ret!" Er det min Vej, Israels Hus, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, der ikke er ret?

³⁰ Derfor dømmer jeg enhver af eder efter hans Veje, Israels Hus, lyder det fra den Herre HE EN. Vend om og omvend eder fra alle eders Overtrædelser, at de ikke skal blive eder Årsag til Skyld.

³¹ Gør eder fri for alle de Overtrædelser, I har øvet imod mig, og skab eder et nyt Hjerte og en ny Ånd; thi hvorfor vil I dø, Israels Hus?

³² Thi jeg har ikke Lyst til nogens Død, lyder det fra den Herre HE EN. Omvend eder derfor, så skal I leve!

¹ Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, da kong Nebukadnezar af Babel og hele hans Hær og alle iger på Jorden, der stod under hans Herredømme, og alle Folkeslag angreb Jerusalem og alle dets Byer; det lød:

² Så siger HE EN, Israels Gud: Gå hen og sig til Kong Zedekias af Juda: Så siger HE EN: Se, jeg giver denne By i Babels Konges Hånd, og han skal afbrænde den.

³ Og du skal ikke undslippe hans Hånd, men gribes og overgives i hans Hånd og se Babels Konge Øje til Øje, og han skal tale med dig Mund til Mund, og du skal komme til Babel.

⁴ Hør dog HE ENs Ord, Kong Zedekias af Juda: Så siger HE EN om dig: Du skal ikke falde for Sværdet,

⁵ men dø i Fred, og ligesom man brændte til Ære for dine Fædre, kongerne før dig, således skal man brænde til Ære for dig og klage over dig: "Ve, Herre!" så sandt jeg har talet, lyder det fra HE EN.

⁶ Og Profeten Jeremias talte alle disse Ord til kong Zedekias af Juda i Jerusalem,

⁷ medens Babels Konges Hær angreb Jerusalem og begge de Byer i Juda, der var tilbage, Lakisj og Azeka; thi disse faste Stæder var tilbage af Judas Byer.

⁸ Det Ord, som kom til Jeremias fra HE EN, efter at kong Zedekias havde sluttet en Pagt med alt Folket i Jerusalem og udråbt Frigivelse,

⁹ således at enhver skulde lade sin Træl og Trælkvinde gå bort i Frihed, såfremt de var Hebræere, og ikke mere lade en judæisk Broder trælle.

¹⁰ Og alle Fyrsterne og alt Folket, som havde indgået Pagten om, at enhver skulde lade sin Træl og Trælkvinde gå bort i Frihed og ikke mere lade dem trælle, adlød; de adlød og lod dem gå.

¹¹ Men siden skiftede de Sind og tog Trællene og Trælkvinderne, som de havde ladet gå bort i Frihed, tilbage og tvang dem til at være Trælle og Trælkvinder.

¹² Da kom HE ENs Ord til Jeremias således:

¹³ Så siger HE EN, Israels Gud: Jeg sluttede en Pagt med eders Fædre, dengang jeg førte dem ud af Ægypten, af Trællehuset, idet jeg sagde:

¹⁴ "Når der er gået syv År, skal enhver af eder lade sin hebraiske Landsmand, som har solgt sig til dig og tjent dig i seks År, gå bort; du skal lade ham gå af din Tjeneste i Frihed!" Men eders Fædre hørte mig ikke og lånte mig ikke Øre.

¹⁵ Nys omvendte I eder og gjorde, hvad der er ret i mine Øjne, idet I udråbte Frigivelse, hver for sin Broder, og I sluttede en Pagt for mit Åsyn i det Hus, mit Navn er nævnet over,

¹⁶ men siden skiftede I Sind og vanhelligede mit Navn, idet enhver af eder tog sin Træl eller Trælkvinde tilbage, som I havde ladet gå bort i Frihed, om de ønskede det, og tvang dem til at være eders Trælle og Trælkvinder.

¹⁷ Derfor, så siger HE EN: Da I ikke hørte mig og udråbte Frigivelse, hver for sin Broder og hver for sin Næste, vil jeg nu udråbe Frigivelse for eder, lyder det fra HE EN, så I hjemfalder til Sværd, Pest og Hunger, og jeg vil gøre eder til ædsel for alle Jordens iger.

¹⁸ Og jeg giver de Mænd, som har overtrådt min Pagt og ikke holdt den Pagts Ord, som de sluttede for mit Åsyn, da de slagtede Kalven og skar den i to Stykker, mellem hvilke de gik,

¹⁹ Judas og Jerusalems Fyrster, Hofmændene og Præsterne og hele Landets Befolkning, som gik mellem Stykkerne af Kalven

²⁰ dem giver jeg i deres Fjenders Hånd og i deres Hånd, som står dem efter Livet, og deres Lig skal blive Himmelens Fugle og Jordens Dyr til Æde.

²¹ Og Kong Zedekias af Juda og hans Fyrster giver jeg i deres Fjenders Hånd og i deres Hånd, som står dem efter Livet. Og Babels Konges Hær, som drog bort fra eder,

²² se, den bydet jeg, lyder det fra HE EN, at vende tilbage til denne By, og de skal angribe den og indfage og afbrænde den; og Judas Byer lægger jeg øde, så ingen bor der!