¹ HE ENs Ord kom til mig således:

² Menneskesøn, fremsæt en Gåde og tal i Lignelse til Israels Slægt;

³ sig: Så siger den Herre HE EN: Den store Ørn med vældigt Vingefang, lange Vinger, tæt Fjederham og brogede Farver kom til Libanon og tog Cederens Top;

⁴ Spidsen af dens Skud brød den af, bragte den til et Kræmmerland og satte den i en Handelsby.

⁵ Så tog den en Plante der i Landet og plantede den i en Sædemark ved rigeligt Vand...",

⁶ for at den skulde vokse og blive en yppig, lavstammet Vinstok, hvis anker skulde vende sig til den, og hvis ødder skulde blive under den. Og den blev en Vinstok, som skød Grene og bredte sine Kviste.

⁷ Men der var en anden stor Ørn med vældigt Vingefang og rig Fjederham; og se, Vinstokken bøjede sine ødder imod den og strakte sine anker hen til den, for at den skulde give den mere Vand end Bedet, den stod i.

⁸ På en frugtbar Mark ved rigeligt Vand var den plantet for at skyde Grene, bære Frugt og blive en herlig Vinstok.

⁹ Sig derfor: Så siger den Herre HE EN: Mon det lykkes den? Mon den første Ørn ikke rykker dens ødder op og afriver dens Frugt, så alle de friske Skud tørres hen? Der skal jo ingen kraftig Arm eller mange Folk til at rive den løs fra oden.

¹⁰ Se, den er plantet, men mon det lykkes den? Mon den ikke, så snart Østenvinden når den, hentørres i Bedet, den voksede i?

¹¹ Og HE ENs Ord kom til mig således:

¹² Sig til den genstridige Slægt: Ved I ikke, hvad dette betyder? Sig: Babels Konge kom til Jerusalem, tog Kongen og Fyrsterne og førte dem med hjem til Babel.

¹³ Derpå tog han entling af kongehuset og sluttede Pagt med ham og lod ham aflægge Ed. Landets Stormænd tog han dog med,

¹⁴ for at iget skulde holdes nede og ikke hovmode sig, men holde hans Pagt, at den måtte stå fast.

¹⁵ Men han faldt fra og sendte sine Bud til Ægypten, for at de skulde give ham Heste og Folk i Mængde. Mon det lykkes ham? Mon den, der bærer sig således ad, slipper godt derfra? Skal den, der bryder en Pagt, slippe fra det?

¹⁶ Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HE EN: Hvor den Konge bor, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han lod hånt om, og hvis Pagt han brød, der hos ham i Babel skal han dø.

¹⁷ Og Farao skal ikke hjælpe ham i Krigen med en stor Hær eller en talrig Skare, når der opkastes Stormvold og bygges Belejringstårne til Undergang for mange Mennesker.

¹⁸ Thi han lod hånt om Eden og brød Pagten trods givet Håndslag; alt dette gjorde han; han skal ikke undslippe!

¹⁹ Sig derfor: Så siger den Herre HE EN: Så sandt jeg lever: Min Ed, som han lod hånt om, og min Pagt, som han brød, vil jeg visselig lade komme over hans Hoved!

²⁰ Jeg breder mit Net over ham, så han fanges i mit Garn, og jeg bringer ham til Babel for der at gå i ette med ham for den Troløshed, han viste mig.

²¹ Alle hans udvalgte Folk i alle hans Hære skal falde for Sværd, og de, der er til est, spredes for alle Vinde; og I skal kende, at jeg, HE EN, har talet.

²² Så siger den Herre HE EN: Så tager jeg selv en Gren af Cederens Top, af dens Skuds Spidser bryder jeg en tynd Kvist og planter den på et højt, knejsende Bjerg.

²³ På Israels høje Bjerg vil jeg plante den, og den skal skyde Grene og bære Løv og blive en herlig Ceder. Under den skal alle vingede Fugle bygge, i dens Grenes Skygge skal de bo.

²⁴ Og alle Markens Træer skal kende, at jeg, HE EN, nedbøjer det høje Træ og ophøjer det lave, udtørrer det friske Træ og lader det tørre blomstre. Jeg, HE EN, har talt og grebet ind.

¹ Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.

² Men han svarede og sagde til dem: "Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."

³ Men da han sad på Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: "Sig os, når skal dette ske? Og hvad er Tegnet på din Tilkommelse og Verdens Ende?"

⁴ Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen forfører eder!

⁵ Thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange.

⁶ Men I skulle få at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det må ske; men Enden er ikke endda.

⁷ Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og ige mod ige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der.

⁸ Men alt dette er Veernes Begyndelse.

⁹ Da skulle de overgive eder til Trængsel og slå eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.

¹⁰ Og da skulle mange forarges og forråde hverandre og hade hverandre.

¹¹ Og mange falske Profeter skulle fremstå og forføre mange.

¹² Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.

¹³ Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.

¹⁴ Og dette igets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.

¹⁵ Når I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, stå på hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!)

¹⁶ da skulle de, som ere i Judæa, fly ud på Bjergene;

¹⁷ den, som er på Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus;

¹⁸ og den, som er på Marken, vende ikke tilbage før at hente sine Klæder!

¹⁹ Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!

²⁰ Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller på en Sabbat;

²¹ thi der skal da være en Trængsel så stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.

²² Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.

²³ Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det.

²⁴ Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre store Tegn og Undergerninger, så at også de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt.

²⁵ Se, jeg har sagt eder det forud.

²⁶ Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da går ikke derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke!

²⁷ Thi ligesom Lynet udgår fra Østen og lyser indtil Vesten, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være.

²⁸ Hvor Ådselet er, der ville Ørnene samle sig.

²⁹ Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Månen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes.

³⁰ Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig på Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme på Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.

³¹ Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.

³² Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød,og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.

³³ Således skulle også I, når I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren.

³⁴ Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse Ting ere skete.

³⁵ Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå.

³⁶ Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene.

³⁷ Og ligesom Noas dage vare, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være.

³⁸ Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden åde og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,

³⁹ og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, således skal også Menneskesønnens Tilkommelse være.

⁴⁰ Da skulle to Mænd være på Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.

⁴¹ To Kvinder skulle male på Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.

⁴² Våger derfor, thi I vide ikke, på hvilken Dag eders Herre kommer.

⁴³ Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste. i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.

⁴⁴ Derfor vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.

⁴⁵ Hvem er så den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?

⁴⁶ Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således.

⁴⁷ Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.

⁴⁸ Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver,

⁴⁹ og så begynder at slå sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne,

⁵⁰ da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved,

⁵¹ og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.