¹ HE ENs Ord kom til mig således:

² Menneskesøn! Du bor midt i den genstridige Slægt, som har Øjne at se med, men ikke ser, og Ører at høre med, men ikke hører, thi de er en genstridig Slægt.

³ Men du, Menneskesøn, udrust dig ved højlys Dag i deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed, og drag så i deres Påsyn fra Stedet, hvor du bor, til et andet Sted! Måske de så får Øjnene op; thi de er en genstridig Slægt.

⁴ Bær ved højlys dag i deres Påsyn dine Sager udenfor, som om du skal i Landflygtighed, men selv skal du drage bort om Aftenen i deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed.

⁵ Slå i deres Påsyn Hul i Væggen og drag ud derigennem;

⁶ tag Sagerne på Skulderen og drag ud i Bælgmørke med tilhyllet Ansigt uden at se Landet; thi jeg gør dig til et Tegn for Israels Hus!

⁷ Og jeg gjorde, som der bødes mig: Jeg bar ved højlys Dag mine Sager udenfor, som om jeg skulde i Landflygtighed, og om Aftenen slog jeg med Hånden Hul i Væggen, og i Bælgmørke drog jeg ud; jeg tog det på Skulderen i deres Påsyn.

⁸ Næste Morgen kom HE ENs Ord til mig således:

⁹ Menneskesøn! Har Israels Hus, den genstridige Slægt, ikke spurgt dig: "Hvad gør du der?"

¹⁰ Sig til dem: Så siger den Herre HE EN: Således skal det være med Fyrsten, denne Byrde i Jerusalem, og hele Israels Hus derinde.

¹¹ Sig: Jeg er eder et Tegn; som jeg har gjort, skal der gøres med dem: I Landflygtighed og Fangenskab skal de drage.

¹² Og Fyrsten i deres Midte skal tage sine Sager på Skulderen, og i Bælgmørke skal han drage ud, han skal slå Hul i Væggen for at drage ud derigennem, og han skal tilhylle sit Ansigt for ikke at se Landet.

¹³ Men jeg breder mit Net over ham, og han skal fanges i mit Garn; og jeg bringer ham til Bael i kaldæernes Land, som han dog ikke skal se; og der skal han dø.

¹⁴ Og alle hans Omgivelser, hans Hjælpere og alle hans Hærskarer vil jeg udstrø for alle Vinde og drage Sværdet bag dem.

¹⁵ Da skal de kende, at jeg er HE EN, når jeg spreder dem: blandt Folkene og udstrør dem i Landene.

¹⁶ Kun nogle få af dem levner jeg fra Sværd, Hunger og Pest, for at de kan fortælle om alle deres Vederstyggeligheder blandt de Folk, de kommer til; og de skal kende, at jeg er HE EN.

¹⁷ HE ENs Ord kom til mig således:

¹⁸ Menneskesøn, spis Brød i Angst og drik Vand i Frygt og Bæven;

¹⁹ og sig til Landets Folk: Så siger den Herre HE EN om Jerusalems Indbyggere i Israels Land: Brød skal de spise med Bæven, og Vand skal de drikke med ædsel, for at deres Land og alt deri må ligge øde til Straf for alle dets Indbyggeres Voldsfærd;,

²⁰ og Byerne, der nu er beboet, skal ligge øde, og Landet skal blive til Ørk; og I skal kende, at jeg er HE EN.

²¹ HE ENs Ord kom til mig således:

²² Menneskesøn! Hvad er det for et Mundheld, I har om Israels Land: "Det trækker i Langdrag, og alle Syner slår fejl!"

²³ Sig derfor til dem: Så siger den Herre HE EN: Jeg vil bringe dette Mundheld til at forstumme, så de ikke mere bruger det i Israel. Sig tværtimod til dem: "Tiden er nær, og alle Syner træffer ind!"

²⁴ Thi der skal ikke mere være noget Løgnesyn eller nogen falsk Spådom i Israels Hus,

²⁵ men jeg, HE EN taler, hvad jeg vil, og det skal ske. Det skal ikke længer trække i Langdrag; men i eders Dage, du genstridige Slægt, vil jeg tale et Ord og fuldbyrde det, lyder det fra den Herre HE EN.

²⁶ HE ENs Ord kom til mig således:

²⁷ Menneskesøn! Se, Israels Hus siger: "Synet, han skuer, gælder sene Dage, og han profeterer om fjerne Tider!"

²⁸ Sig derfor til dem: Så siger den Herre HE EN: Intet af mine Ord skal lade vente på sig mere; hvad jeg taler, skal ske, lyder det fra den Herre HE EN.

¹ Then he cried in my ears with a loud voice, saying, Cause those who are in charge of the city to draw near, every man with his destroying weapon in his hand.

² Behold, six men came from the way of the upper gate, which lies toward the north, every man with his slaughter weapon in his hand; and one man in the midst of them clothed in linen, with a writer's inkhorn by his side. They went in, and stood beside the bronze altar.

³ The glory of the God of Israel was gone up from the cherub, whereupon it was, to the threshold of the house: and he called to the man clothed in linen, who had the writer's inkhorn by his side.

⁴ Yahweh said to him, Go through the midst of the city, through the midst of Jerusalem, and set a mark on the foreheads of the men that sigh and that cry over all the abominations that are done in its midst.

⁵ To the others he said in my hearing, Go through the city after him, and strike: don't let your eye spare, neither have pity;

⁶ kill utterly the old man, the young man and the virgin, and little children and women; but don't come near any man on whom is the mark: and begin at my sanctuary. Then they began at the old men that were before the house.

⁷ He said to them, Defile the house, and fill the courts with the slain. Go forth! They went forth, and struck in the city.

⁸ It happened, while they were smiting, and I was left, that I fell on my face, and cried, and said, Ah Lord Yahweh! will you destroy all the residue of Israel in your pouring out of your wrath on Jerusalem?

⁹ Then he said to me, The iniquity of the house of Israel and Judah is exceedingly great, and the land is full of blood, and the city full of perversion: for they say, Yahweh has forsaken the land, and Yahweh doesn't see.

¹⁰ As for me also, my eye shall not spare, neither will I have pity, but I will bring their way on their head.

¹¹ Behold, the man clothed in linen, who had the inkhorn by his side, reported the matter, saying, I have done as you have commanded me.