Bible

 

Ezekiel 10

Studie

   

1 Og jeg skuede og se, over hvælvingen over kerubernes hoveder var der noget som Safir; noget ligesom en Trone viste sig over dem.

2 sagde han til Manden i det linnede Klædebon: "Gå ind mellem Hjulene under keruberne og tag Hænderne fulde af glødende Kul fra ummet mellem Keruberne og strø det ud over Byen!" Og jeg så ham gå derhen.

3 Keruberne stod sønden for Templet, da Manden gik derhen, og Skyen fyldte den indre Forgård.

4 Og HE ENs Herlighed hævede sig fra Keruberne og flyttede sig hen til Templets Tærskel; da fyldtes Templet af Skyen, og Forgården fyldtes af HE ENs Herligheds Glalans.

5 Og Suset af Kerubernes Vinger hørtes helt ud i den ydre Forgård som Gud den Almægtiges øst, når han taler.

6 Så bød han Manden i det linnede Klædebon: "Tag Ild fra ummet mellem Hjulene, inde mellem keruberne!" Og Manden stillede sig hen ved Siden af det ene Hjul

7 og rakte Hånden ind i Ilden, som brændte mellem Keruberne, og kom ud med noget deraf.

8 Under Kerubernes Vinger sås noget, der lignede en Menneskehånd;

9 og jeg skuede, og se, der var fire Hjul ved Siden af Keruberne, eet ved hver Kerub, og Hjulene var som funklende Krysolit at se til.

10 De så alle fire ens ud, og det var, som om der i hvert Hjul var et andet Hjul,

11 De kunde gå til alle fire Sider de vendte sig ikke, når de gik. Thi de gik i den etning, den forreste vendte, og de vendte sig ikke, når de gik.

12 Hele deres Legeme, yg, Hænder og Vinger og ligeledes Hjulene var fulde af Øjne rundt om; således var det med alle fire Hjul.

13 Og jeg hørte, at Hjulene kaldtes Galgal.

14 Hver af dem havde fire Ansigter; det ene var et Kerubansigt, det andet et Menneskeansigt, det tredje et Løveansigt og det fjerde et Ørneansigt.

15 Og Keruberne hævede sig i Vejret. Det var det samme levende Væsen, jeg så ved Floden Kebar.

16 Når Keruberne gik, gik også Hjulene ved Siden af, og når Keruberne løftede Vingerne for at hæve sig fra Jorden, vendte Hjulene sig ikke fra dem;

17 når de standsede, standsede også de; og når de hævede sig, hævede de sig med, thi Væsenets Ånd var i dem.

18 Så forlod HE ENs Herlighed Templets Tærskel og stillede sig over Keruberne.

19 Og jeg så, hvorledes Keruberne løftede Vingerne og hævede sig fra Jorden, da de gik, og Hjulene med dem; og de standsede ved Indgangen til HE ENs Huses Østport, og Israels Guds Herlighed var oven over dem.

20 Det var det samme levende Væsen, jeg så under Israels Gud ved Floden Kebar; og jeg skønnede, at det var Keruber.

21 Hver af dem havde fire Ansigter og fire Vinger og noget ligesom Menneskehænder under Vingerne.

22 Og deres Ansigter var ligesom de Ansigter, jeg så ved Floden Kebar. De gik alle lige ud.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 7092

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

7092. 'Send My people away' means that they should leave off molesting them. This is clear from the meaning of 'sending away' - when addressed to Pharaoh, who represents falsity that molests the Church's truths - as leaving off molestation; and from the representation of the children of Israel, to whom 'My people' refers here, as those belonging to the spiritual Church, dealt with in 6426, 6637.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 3075

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

3075. Verses 15-16 And so it was, before he had finished speaking, that behold, Rebekah came out, who was born to Bethuel, the son of Milkah, the wife of Nahor, Abraham's brother; and her pitcher was on her shoulder. And the girl was very good looking, a virgin, and no man had known her. And she went down to the spring, and filled her pitcher, and went up.

'And so it was, before he had finished speaking' means the realization of what he willed. 'That behold, Rebekah came out' means the affection for truth coming from matters of doctrine. 'Who was born to Bethuel, the son of Milkah, the wife of Nahor, Abraham's brother' means the whole origin of that affection. 'And her pitcher was on her shoulder' means vessels that receive truth, and a total effort to uphold that truth. 'And the girl was very good looking' means the beauty of the affection for truth. 'A virgin, and no man had known her' means pure from everything false. 'And she went down to the spring' means Divine truth. 'And filled her pitcher' means vessels for receiving. 'And went up' means a raising up.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.