Bible

 

Exodus 35

Studie

   

1 Moses kaldte hele Israeliternes Menighed sammen og sagde til dem: Dette er, hvad HE EN har pålagt eder at gøre:

2 I seks Dage må der arbejdes, men på den syvende Dag skal I holde Helligdag, en fuldkommen Hviledag for HE EN. Enhver, der den Dag udfører noget Arbejde, skal lide Døden.

3 På Sabbatsdagen må I ikke gøre Ild i nogen af eders Boliger.

4 Derpå sagde Moses til hele Israeliternes Menighed: Dette er, hvad HE EN har påbudt:

5 I skal tage en Offerydelse til HE EN af, hvad I ejer. Enhver, som i sit Hjerte føler sig tilskyndet dertil, skal komme med det, HE ENs Offerydelse, Guld, Sølv, Kobber,

6 violet og rødt Purpurgatn, karmoisinrødt Garn, Byssus, Gedehår,

7 rødfarvede Væderskind, Tahasjskind, Akacietræ,

8 Olie til Lysestagen, vellugtende Stofer til Salveolien og øgelsen,

9 Sjohamsten og Ædelsten til Indfatning på Efoden og Brystskjoldet.

10 Og alle kunstforstandige Mænd iblandt eder skal komme og lave alt, hvad HE EN har påbudt:

11 Boligen med dens Teltdække og Dække, dens Kroge, Brædder, Tværstænger, Piller og Fodstykker,

12 Arken med Bærestængerne, Sonedækket og det indre Forhæng,

13 Bordet med dets Bærestænger og alt dets Tilbehør og Skuebrødene,

14 Lysestagen med dens Tilbehør, dens Lamper og Olien til Lysestagen,

15 øgelsealteret med dets Bærestænger, Salveolien og øgelsen. Forhænget til Boligens Indgang,

16 Brændofferalteret med Kobbergitteret, Bærestængerne og alt dets Tilbehør, Vandkummen med dens Fodstykke,

17 Forgårdens Omhæng, dens Piller og Fodstykker og Forhænget til Forgårdens Indgang,

18 Boligens og Forgårdens Pæle med eb,

19 Pragtklæderne til Tjenesten i Helligdommen, de hellige Klæder til Præsten Aron og hans Sønners Klæder til Brug ved Præstetjenesten.

20 Da forlod hele Israeliternes Menighed Moses.

21 Og enhver, som i sit Hjerte følte sig drevet dertil, og hvis Ånd tilskyndede ham, kom med HE ENs Offerydelse til Opførelsen af Åbenbaringsteltet og til alt Arbejdet derved og til de hellige Klæder.

22 De kom dermed, både Mænd og Kvinder; enhver, som i sit Hjerte følte sig tilskyndet dertil, kom med Spænder, Ørenringe, Fingerringe og Halssmykker, alle Hånde Guldsmykker. Og enhver, der vilde vie HE EN en Gave af Guld, kom dermed.

23 Og enhver, i hvis Eje der fandtes violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn, Byssus, Gedehår, rødfarvede Væderskind eller Tahasjskind, kom dermed.

24 Og enhver, der vilde give en Offerydelse af Sølv eller Kobber, kom med HE ENs Offerydelse. Og enhver, der ejede Akacietræ til alt Byggearbejdet, kom dermed.

25 Og alle kunstforstandige Kvinder spandt med egne Hænder og kom med deres Spind, violet og rødt Purpur, Karmoisin og Byssus.

26 Og alle Kvinder, som i Kraft af deres Kunstsnilde følte sig tilskyndede dertil i deres Hjerte, spandt Gedehårene.

27 Og Øversterne kom med Sjohamstenene og Ædelstenene til Indfatningen på Efoden og Brystskjoldet

28 og de vellugtende Stoffer og Olien til Lysestagen og til Salveolien og øgelsen.

29 Enhver Mand og Kvinde af Israeliterne, som i sit Hjerte følte sig tilskyndet til at bringe, hvad der krævedes til Udførelsen af alt det Arbejde, HE EN gennem Moses havde påbudt, bragte det som en frivillig Gave til HE EN.

30 Derpå sagde Moses til Israeliterne: Se, HE EN har kaldet Bezal'el, en Søn af Hurs Søn Uri, af Judas Stamme

31 og fyldt ham med Guds Ånd, med Kunstsnilde, Kløgt og Indsigt i alskens Arbejde

32 til at udtænke Kunstværker og til at arbejde i Guld, Sølv og Kobber

33 og med Udskæring af Sten til Indfatning og med Træskærerarbejde, kort sagt til at udføre alskens Kunstarbejde.

34 Og tillige har han givet både ham og Oholiab, Ahisamaks Søn, af Dans Stamme Gaver til at lære fra sig.

35 Han har fyldt dem med Kunstsnilde til at udføre alskens Udskæringsarbejde, Kunstvævning, broget Vævning af violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og Byssus og almindelig Vævning, så de kan udføre alt Slags Arbejde og udtænke Kunstværker.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 10732

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

10732. Ye shall not kindle a fire in all your dwellings on the Sabbath day. That this signifies that nothing of man’s own love, which is the love of self and of the world, must appear in each and all things of man which are from the Lord, is evident from the signification of “fire,” as being love in both senses (see n. 6832, 7324, 7575, 9141), here man’s own love, which is the love of self and of the world, from which come all concupiscence, and all evil and falsity; and from the signification of the “dwellings of the sons of Israel,” as being the goods and truths of the church that are with man from the Lord; for “dwellings” denote the interior things in man, thus those which belong to his mind (n. 7719, 7910, 8269, 8309, 10153); here therefore the goods and truths that are from the Lord; and “the sons of Israel” denote the church (n. 9340). As such things were signified by “fire,” it was therefore forbidden to kindle a fire on the Sabbath day. (How the case is in regard to being led by one’s self and one’s own loves, and not by the Lord, may be seen just above, n. 10731.)

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 10362

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

10362. He that profaneth it. That this signifies to be led by one’s self and one’s own loves, and not by the Lord, is evident from the signification of “profaning the Sabbath,” or doing work on the Sabbath day, as being to be led by one’s self and not by the Lord, thus by one’s own loves. That this is signified by “profaning the Sabbath,” is evident in Isaiah:

If thou turn away thy foot from the Sabbath, so that thou doest not thine inclinations on the day of My holiness, not doing thine own ways, nor finding thine own desire, nor speaking a word (Isaiah 58:13).

To “turn away the foot from the Sabbath” denotes such things as are of the natural man; “doing one’s own inclinations” denotes doing those things which favor the cupidities and evils of the loves of self and of the world; “doing one’s own ways” denotes favoring the falsities of evil; “finding one’s own desire” denotes living according to the delights of these loves; and “speaking a word” denotes thinking such things. From this it is evident that by “profaning the Sabbath” is signified being led by one’s self and one’s own loves, and not by the Lord, who in the supreme sense is “the Sabbath,” as has been shown just above.

[2] Like things are signified by “works on the Sabbath day,” such as cutting wood, kindling a fire, then preparing food, by gathering in the harvest, and many other things which were forbidden to be done on the Sabbath day. By “cutting wood” is signified doing good from one’s self; by “kindling a fire” is signified doing it from one’s own loves; and by “preparing food,” teaching one’s self from one’s own intelligence. No one can know that such things are involved in these prohibitions except from the internal sense.

[3] Be it known further that to be led by self, and to be led by the Lord, are two opposites; for he who is led by himself is led by his own loves, thus by hell, because man’s own loves are from hell; and he who is led by the Lord is led by the loves of heaven, which are love to the Lord and love toward the neighbor. He who is led by these loves is withdrawn from his own loves; and he who is led by his own loves is withdrawn from the loves of heaven, because they by no means agree together; for the life of man is either in heaven or in hell. It is not possible that it be at the same time in one and in the other. This is meant by the Lord’s words in Matthew:

No one can serve two masters; for either he will hate the one and love the other, or else he will cleave to the one, and slight the other (Matthew 6:24).

From all this it is evident what is signified by “doing work on the Sabbath day.”

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.