¹ Derpå sagde HE EN til Moses: "Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige, så vil jeg på Tavlerne skrive de samme Ord, som stod på de forrige Tavler, du slog i Stykker.

² Gør dig så rede til i Morgen, stig om Morgenen op på Sinaj Bjerg og stil dig hen og vent på mig der på Bjergets Top.

³ Ingen må følge med dig derop, og ingen må vise sig noget Sted på Bjerget, end ikke Småkvæg eller Hornkvæg må græsse i Nærheden af dette Bjerg."

⁴ Da tilhuggede han to Stentavler ligesom de forrige, og tidligt næste Morgen steg Moses op på Sinaj Bjerg, som Gud havde pålagt ham, og tog de to Stentavler med sig.

⁵ Da steg HE EN ned i Skyen; og Moses stillede sig hos ham der og påkaldte HE ENs Navn.

⁶ Og HE EN gik forbi ham og råbte: "HE EN, HE EN, Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på Miskundhed og Trofasthed,

⁷ som bevarer Miskundhed mod Tusinder, som tilgiver Brøde, Overtrædelse og Synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer Fædres Brøde på Børn og Børnebørn, på dem i tredje og fjerde Led!"

⁸ Da bøjede Moses sig hastelig til Jorden, tilbad

⁹ og sagde: "Har jeg fundet Nåde for dine Øjne, Herre, så drage min Herre med i vor Midte; thi det er et halsstarrigt Folk. Men tilgiv vor Brøde og vor Synd og lad os være din Ejendom!"

¹⁰ Han sagde: "Se, jeg vil slutte en Pagt; i hele dit Folks Påsyn vil jeg gøre Undere, som aldrig før er sket nogensteds på Jorden og blandt noget Folkeslag, og hele det Folk, i hvis Midte du lever, skal Se HE ENs Værk; thi det, jeg vil udføre ved dig, er forfærdeligt.

¹¹ Hold dig det efterrettelig, som jeg i Dag byder dig! Se, jeg vil drive Amoriterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort foran dig!

¹² Vogt dig vel for at slutte nogen Pagt med Indbyggerne i det Land, du kommer til, for at de ikke skal blive en Snare for dig, når de lever i din Midte.

¹³ Men I skal nedbryde deres Altre, sønderslå deres Stenstøtter og omhugge deres Asjerastøtter!

¹⁴ Thi du må ikke tilbede nogen anden Gud, thi "Nidkær" er HE ENs Navn, nidkær Gud er han.

¹⁵ Du må ikke slutte Pagt med Landets Indbyggere, og når de boler med deres Guder og ofrer til dem og man indbyder dig til at være med, må du ikke spise af deres Ofre;

¹⁶ og du må ikke af deres Døtre tage Hustruer til dine Sønner, så deres Døtre, når de boler med deres Guder, får dine Sønner til også at bole med dem.

¹⁷ Du må ikke gøre dig noget støbt Gudebillede.

¹⁸ Du skal lejre de usyrede Brøds Højtid; i syv Dage skal du spise usyret Brød, som jeg har pålagt dig, lå den fastsatte Tid i Abib Måned, thi i Abib Måned drog du ud af Ægypten.

¹⁹ Alt førstefødt tilhører mig; af dine Hjorde skal du ofre mig det førstefødte af Handyrene, både af Okset og småt Kvæg;

²⁰ men de førstefødte Æsler skal du udløse med et Stykke småt Kvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde Halsen derpå; alle dine førstefødte Sønner skal du udløse. Du må ikke stedes for mit Åsyn med tomme Hænder

²¹ I seks Dage må du arbejde, men på den syvende skal du hvile; i Pløje og Høsttiden skal du holde Hviledag.

²² Du skal fejre Ugehøjtid med Førstegrøden af Hvedehøsten og Frugthøsthøjtid ved Jævndøgnstide.

²³ Tre Gange om Året skal alle at Mandkøn hos dig stedes for den Herre HE EN Israels Guds Åsyn.

²⁴ Thi jeg vil drive Folkeslag bort foran dig og gøre dine Landemærker vide, og ingen skal attrå dit Land, medens du drager hen for at stedes for HE EN din Guds Åsyn tre Gange 01n Året.

²⁵ Du må ikke ofre Blodet af mit offer sammen med syret Brød. Påskehøjtidens Offer må ikke gemmes til næste Morgen.

²⁶ Det bedste af din Jords Førstegrøde skal du bringe til HE EN din Guds Hus. Du må ikke koge et Hid i dets Moders Mælk!"

²⁷ Og HE EN sagde til Moses: "Skriv disse Ord op, thi på Grundlag af disse Ord slutter jeg Pagt med dig og Israel."

²⁸ Og han blev der hos HE EN fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke; og han skrev Pagtsordene, de ti Ord, på Tavlerne.

²⁹ Da Moses steg ned fra Sinaj Bjerg med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, vidste han ikke, at hans Ansigts Hud var kommet til at stråle, ved at han talede med ham.

³⁰ Men Aron og alle Israeliterne så Moses, og se, hans Ansigts Hud strålede, og de turde ikke komme ham nær.

³¹ Men Moses kaldte på dem, og da vendte Aron og alle Menighedens Øverster tilbage til ham, og Moses talte til dem.

³² Derpå kom alle Israeliterne hen til ham, og han pålagde dem alt, hvad HE EN havde talet til ham på Sinaj Bjerg.

³³ Men da Moses var færdig med at tale til dem, lagde han et Dække over sit Ansigt.

³⁴ Hver Gang han derefter trådte frem for HE ENs Åsyn for at tale med ham, tog han Sløret af, indtil han kom ud igen; og når han kom ud, meddelte han Israeliterne, hvad der var blevet ham påbudt.

³⁵ Da så Israeliterne, at Moses's Ansigts Hud strålede; og Moses lagde da Dækket over sit Ansigt, indtil han atter gik ind for at tale med ham.

¹ Ved denne Tid sagde HE EN til mig: Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige og stig op til mig på Bjerget; lav dig også en Ark af Træ!

² Så vil jeg på Tavlerne skrive de Ord, der stod på de forrige Tavler, som du knuste, og du skal lægge dem ned i Arken!"

³ Da lavede jeg en Ark af Akacietræ og tilhuggede to Stentavler ligesom de forrige og steg op på Bjerget med de to Tavler i Hånden.

⁴ Og han skrev på Tavlerne det samme, som var skrevet første Gang, de ti Ord, som HE EN havde talt til eder på Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet. Og HE EN overgav mig dem.

⁵ Så vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget og lagde Tavlerne i den Ark, jeg havde lavet, og der blev de liggende, som HE EN havde pålagt mig.

⁶ Og Israelitterne drog fra Be'erotbene-Ja'akan til Mosera. Der døde Aron, og der blev han jordet, og hans Søn Eleazar blev Præst i hans Sted.

⁷ Derfra drog de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbata, en Egn med Vandløb.

⁸ På den Tid udskilte HE EN Levis Stamme til at bære HE ENs Pagts Ark og til at stå for HE ENs Åsyn og tjene ham og velsigne i hans Navn, som det sker den Dag i Dag.

⁹ Derfor fik Levi ikke Arvelod og Del sammen med sine Brødre; HE EN selv er hans Arvelod, som HE EN din Gud lovede ham.

¹⁰ Men jeg blev på Bjerget lige så længe som forrige Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og HE EN bønhørte mig også denne Gang; HE EN vilde ikke tilintetgøre dig.

¹¹ Da sagde HE EN til mig: " ejs dig og bryd op i Spidsen for Folket, for at de kan komme og tage det Land i Besiddelse, jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem!"

¹² Og nu, Israel! Hvad andet kræver HE EN din Gud af dig, end at du skal frygte HE EN din Gud, så du vandrer på alle hans Veje, og at du skal elske ham og tjene HE EN din Gud af hele dit Hjerte og hele din Sjæl,

¹³ så du holder HE ENs Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig, for at det må gå dig vel.

¹⁴ Se, Himmelen og Himlenes Himle og Jorden med alt, hvad der er på den, tilhører HE EN din Gud;

¹⁵ men kun til dine Fædre fattede han Velbehag, så han elskede dem, og eder, deres Afkom, udvalgte han af alle Folkeslag, som det nu er kendeligt.

¹⁶ Så omskær nu eders Hjerters Forhud og gør ikke mer eders Nakker stive!

¹⁷ Thi HE EN eders Gud er Gudernes Gud og Herrernes Herre, den store, vældige, forfærdelige Gud, som ikke viser Personsanseelse eller lader sig købe,

¹⁸ som skaffer den faderløse og Enken et og elsker den fremmede og giver ham Brød og klæder.

¹⁹ Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmede i Ægypten.

²⁰ HE EN din Gud skal du frygte: ham skal du tjene, ved ham skal du holde fast, og ved hans Navn skal du sværge!

²¹ Han er din Lovsang, og han er din Gud, han, som har gjort disse store og forfærdelige Ting imod dig, som du med egne Øjne har set!

²² Halvfjerdsindstyve i Tal drog dine Fædre ned til Ægypten, og nu har HE EN din Gud gjort dig talrig som Himmelens Stjerner!