Bible

 

Exodus 32

Studie

   

1 Men da Folket så, at Moses tøvede med at komme ned fra Bjerget, samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: "Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!"

2 Da sagde Aron til dem: " iv de Guldringe af, som eders Hustruer, Sønner og Døtre har i Ørene, og bring mig dem!"

3 Så rev hele Folket deres Guldørenringe af og bragte dem til Aron.

4 Og han modtog dem af deres Hånd, formede Guldet med en Mejsel og lavede en støbt Tyrekalv deraf. Da sagde de: "Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"

5 Og da Aron så det, byggede han et Alter for den, og Aron lod kundgøre: "I Morgen er det Højtid for HE EN!"

6 Tidligt næste Morgen ofrede de så Brændofre og bragte Takofre og Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege.

7 Da sagde HE EN til Moses: "Skynd dig og stig ned, thi dit Folk, som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde;

8 hastigt veg de bort fra den Vej jeg bød dem at vandre; de har lavet sig en støbt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med de Ord: Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"

9 Og HE EN sagde til Moses: "Jeg har iagttaget dette Folk og set, at det er et halsstarrigt Folk.

10 Lad mig nu råde, at min Vrede kan blusse op imod dem så vil jeg tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et stort Folk!"

11 Men Moses bønfaldt HE EN sin Gud og sagde: "Hvorfor HE E skal din Vrede blusse op mod dit Folk, som du førte ud af Ægypten med vældig Kraft og stærk Hånd?

12 Hvorfor skal Ægypterne kunne sige: I ond Hensigt førte han dem ud, for at slå dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af Jorden? Lad din Vredes Glød høre op, og anger den Ulykke, du vilde gøre dit Folk!

13 Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor ved dig selv: Jeg vil gøre eders Afkom talrigt som Himmelens Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg har talet, og de skal eje det evindelig!"

14 Da angrede HE EN den Ulykke han havde truet med at gøre sit Folk.

15 Derpå vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, Tavler, der var beskrevet på begge Sider, både på Forsiden og Bagsiden var de beskrevet.

16 Og Tavlerne var Guds Værk, og Skriften var Guds Skrift, ridset ind i Tavlerne.

17 Da hørte Josua Støjen af det larmende Folk, og han sagde til Moses: "Der høres Krigslarm i Lejren!"

18 Men han svarede: "Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det er Sang, jeg hører!"

19 Og da Moses nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod.

20 Derpå tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brændte den i Ilden og knuste den til Støv, strøde det på Vandet og lod Israeliterne drikke det.

21 Og Moses sagde til Aron: "Hvad har dette Folk gjort dig, siden du har bragt så stor en Synd over det?"

22 Aron svarede: "Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger i det onde,

23 og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!

24 Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og så kom denne Tyrekalv ud deraf!"

25 Da Moses nu så, at Folket var tøjlesløst til Skadefryd for deres Fjender, fordi Aron havde givet det fri Tøjler,

26 stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: "Hvem der er for HE EN, han komme hid til mig!" Da samlede alle Leviterne sig om ham,

27 og han sagde til dem: "Så siger HE EN, Israels Gud: Bind alle Sværd om Lænd og gå frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren til den anden og slå ned både Broder, Ven og Frænde!"

28 Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og på den Dag faldt der af Folket henved 3000 Mand.

29 Og Moses sagde: "Fra i Dag af skal I være Præster for HE EN, thi ingen skånede Søn eller Broder, derfor skal Velsignelse komme over eder i Dag."

30 Næste Dag sagde Moses til Folket: "I har begået en stor Synd ; men nu vil jeg stige op til HE EN, måske kan jeg skaffe Soning for eders Synd!"

31 Derpå gik Moses atter til HE EN og sagde: "Ak, dette Folk har begået en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld.

32 Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, så udslet mig af den Bog, du fører!"

33 HE EN svarede Moses: "Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min Bog!

34 Men gå nu og før Folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil jeg straffe dem for deres Synd!"

35 Og HE EN slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den, Aron lavede.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 10441

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

10441. 'And repent [of the evil] against Your people' means having mercy on them. This is clear from the meaning of 'repenting', when it has reference to Jehovah, as having mercy. The reason why 'repenting' means having mercy is that Jehovah does not ever repent, since He foresees and makes provision for all things from eternity. Repentance is a reaction that can take place only in someone who has no knowledge of the future and who sees, as events unfold, that he has made a mistake. Nevertheless the Word speaks of Jehovah's reacting in that kind of way because the sense of the letter consists of ideas of things as man sees them. For it is intended for very simple people and for young children, who at first go no further than that sense. Also young children and very simple people's interests lie in the most external things, from which they start out and in which after this their inner thoughts and feelings terminate. For this reason the Word in the letter must be understood differently by those who have become wiser.

[2] The situation with the Word is similar to that with the human being. Everything within him terminates in flesh and bones; these are the container of everything there. Unless they existed in place of a foundation or support a person could not remain in being; for he would have no final level in which all things within him could terminate and on which they could rest. The situation is similar with the Word. This must have a final level in which everything within it terminates; that final level is the sense of the letter, and the inner things are the heavenly matters belonging to the internal sense. From all this it is now evident that the way things appear to man is the reason why Jehovah is said to repent, when in fact He does not repent.

[3] The fact that Jehovah is said to repent is clear from a large number of places in the Word, such as the following: In Jeremiah,

If [a nation] does evil in My sight so that it does not obey My voice, I will repent of the good with which I said I would benefit it. Jeremiah 18:10.

In the same prophet,

It may be that they will listen and every man turn from his evil way, that I may repent of the evil which I am thinking to do to them on account of the wickedness of their doings. Jeremiah 26:3.

In Ezekiel,

When My anger is accomplished and I make My wrath rest on them, I will repent. Ezekiel 5:13.

In Amos,

Jehovah repented. It shall not happen, He said. Amos 7:3, 6.

In Moses,

Jehovah will judge His people, and repent over 1 His servants. Deuteronomy 32:36.

In Jonah,

The king of Nineveh said, Who knows, God may turn and be moved to repentance 2 , and turn from the heat of His anger, and we may not perish! And they turned from their evil way; therefore God repented of the evil which He had said He would do to them, so that He did not do it. Jonah 3:9-10.

In the Book of Genesis,

Jehovah repented that He had made man on the earth, and He was grieved in His heart. Genesis 6:6.

In the first Book of Samuel,

I have repented that I have made Saul king, for he has turned away from following Me. 1 Samuel 15:11, 35.

[4] From these places which speak of Jehovah's having repented, when in fact He cannot repent since He knows all things before He does them, it is evident that 'repenting' means having mercy. The fact that Jehovah never repents is also clear from the Word, as in Moses,

Jehovah 3 is not a man (vir), that He should lie, or a son of man, that He should repent. Has He said, and will not act? Or has He spoken, and will not carry it out? Numbers 23:19.

And in the first Book of Samuel,

The Invincible One of Israel does not lie, nor does He repent, for He is not a man (homo), that He should repent. 1 Samuel 15:29.

The fact that when Jehovah is said to repent His mercy is meant is clear in Joel,

Jehovah is gracious and merciful, long-suffering, and great in compassion, and One who is accustomed to repent of evil. Joel 2:13.

And in Jonah,

God is gracious and merciful, long-suffering, and great in kindness, and One who repents of evil. Jonah 4:2.

Poznámky pod čarou:

1. i.e. has compassion on

2. literally, be led by repentance

3. The Hebrew at this point uses the word meaning God.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.