Bible

 

Exodus 32

Studie

   

1 Men da Folket så, at Moses tøvede med at komme ned fra Bjerget, samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: "Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!"

2 Da sagde Aron til dem: " iv de Guldringe af, som eders Hustruer, Sønner og Døtre har i Ørene, og bring mig dem!"

3 Så rev hele Folket deres Guldørenringe af og bragte dem til Aron.

4 Og han modtog dem af deres Hånd, formede Guldet med en Mejsel og lavede en støbt Tyrekalv deraf. Da sagde de: "Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"

5 Og da Aron så det, byggede han et Alter for den, og Aron lod kundgøre: "I Morgen er det Højtid for HE EN!"

6 Tidligt næste Morgen ofrede de så Brændofre og bragte Takofre og Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege.

7 Da sagde HE EN til Moses: "Skynd dig og stig ned, thi dit Folk, som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde;

8 hastigt veg de bort fra den Vej jeg bød dem at vandre; de har lavet sig en støbt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med de Ord: Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"

9 Og HE EN sagde til Moses: "Jeg har iagttaget dette Folk og set, at det er et halsstarrigt Folk.

10 Lad mig nu råde, at min Vrede kan blusse op imod dem så vil jeg tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et stort Folk!"

11 Men Moses bønfaldt HE EN sin Gud og sagde: "Hvorfor HE E skal din Vrede blusse op mod dit Folk, som du førte ud af Ægypten med vældig Kraft og stærk Hånd?

12 Hvorfor skal Ægypterne kunne sige: I ond Hensigt førte han dem ud, for at slå dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af Jorden? Lad din Vredes Glød høre op, og anger den Ulykke, du vilde gøre dit Folk!

13 Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor ved dig selv: Jeg vil gøre eders Afkom talrigt som Himmelens Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg har talet, og de skal eje det evindelig!"

14 Da angrede HE EN den Ulykke han havde truet med at gøre sit Folk.

15 Derpå vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, Tavler, der var beskrevet på begge Sider, både på Forsiden og Bagsiden var de beskrevet.

16 Og Tavlerne var Guds Værk, og Skriften var Guds Skrift, ridset ind i Tavlerne.

17 Da hørte Josua Støjen af det larmende Folk, og han sagde til Moses: "Der høres Krigslarm i Lejren!"

18 Men han svarede: "Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det er Sang, jeg hører!"

19 Og da Moses nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod.

20 Derpå tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brændte den i Ilden og knuste den til Støv, strøde det på Vandet og lod Israeliterne drikke det.

21 Og Moses sagde til Aron: "Hvad har dette Folk gjort dig, siden du har bragt så stor en Synd over det?"

22 Aron svarede: "Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger i det onde,

23 og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!

24 Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og så kom denne Tyrekalv ud deraf!"

25 Da Moses nu så, at Folket var tøjlesløst til Skadefryd for deres Fjender, fordi Aron havde givet det fri Tøjler,

26 stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: "Hvem der er for HE EN, han komme hid til mig!" Da samlede alle Leviterne sig om ham,

27 og han sagde til dem: "Så siger HE EN, Israels Gud: Bind alle Sværd om Lænd og gå frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren til den anden og slå ned både Broder, Ven og Frænde!"

28 Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og på den Dag faldt der af Folket henved 3000 Mand.

29 Og Moses sagde: "Fra i Dag af skal I være Præster for HE EN, thi ingen skånede Søn eller Broder, derfor skal Velsignelse komme over eder i Dag."

30 Næste Dag sagde Moses til Folket: "I har begået en stor Synd ; men nu vil jeg stige op til HE EN, måske kan jeg skaffe Soning for eders Synd!"

31 Derpå gik Moses atter til HE EN og sagde: "Ak, dette Folk har begået en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld.

32 Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, så udslet mig af den Bog, du fører!"

33 HE EN svarede Moses: "Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min Bog!

34 Men gå nu og før Folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil jeg straffe dem for deres Synd!"

35 Og HE EN slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den, Aron lavede.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 10303

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

10303. 'And you shall beat some of it very fine' means the arrangement of truths into their own series. This is clear from the meaning of 'beating very small' - when it refers to the frankincense and spices, by which levels of truth are meant - as the arrangement of truths into their own series; for much the same is meant by 'beating' as by 'grinding', though 'grinding' is used in reference to wheat, barley, and spelt, whereas 'beating' is used in reference to oil, frankincense, and spices.

[2] What is meant specifically by 'beating' and 'grinding' no one can know without knowledge of what a person is like when the different kinds of good and truth meant by wheat, barley, flour, fine flour, oil, frankincense, and spices have been arranged into order for the uses they are to serve. For 'grinding' and 'beating' mean arranging them so that they may serve a use. When 'grinding' has reference to different kinds of good, which are meant by 'wheat' or 'barley', it means the way that good is arranged and brought forward in the form of truths, and its application in this form to one use or another. Good furthermore never presents itself within useful services except through truths; for good is arranged into order in the form of truths and in this way acquires specific quality. Unless it has been arranged in the form of truths good has no specific quality; and when it is arranged in the form of truths it is arranged into series, depending on the item under discussion, in accord with the use that item serves. The good enters those items as an affection belonging to love, and this gives rise to what is enjoyable, lovely, and pleasing. Something similar is meant here by 'beating very fine', for 'pure frankincense' means spiritual good, 10296, and the kinds of truth that are arranged into order by the good are the spices stacte, onycha, and galbanum, 10292-10294.

[3] What being arranged into series is must also be stated briefly. Truths are said to have been arranged into series when they have been arranged in accordance with the form of heaven, which consists of angelic communities. The character of that form is clear from the correspondence of all the members, internal organs, and other organs of the human being with the Grand Man, which is heaven. Regarding that correspondence, see in the places referred to in 10030(end). Within those members and organs all the individual parts are arranged into series and into series of series. Fibres and vessels form them, as is well known to those who are acquainted from anatomy with the weavings and interweavings of the more internal constituents of the body. The truths from good present in a person are arranged into similar series.

[4] So it is that a person who has been regenerated is heaven in its smallest form, corresponding to the Grand Man; and that the person's truth and good make him wholly and completely what he is.

A person who has been regenerated is heaven in its smallest form, see in the places referred to 9279.

His truth and his good constitute a person, 10298 above.

The truths with regenerate people have been arranged into series in accord with the arrangement in which angelic communities exist, 5339, 5343, 5530.

The series into which the truths with those who are good have been arranged, and the series into which the falsities with those who are evil have been arranged are meant in the Word by 'sheafs' and 'bundles', as in Leviticus 23:9-15; Psalms 126:6; 129:7; Amos 2:13; Micah 4:12; Jeremiah 9:22; Zechariah 12:6; Matthew 13:30.

[5] When therefore it is evident what 'beating' and 'grinding' mean one can know the meaning in the internal sense of the description stating that the children of Israel ground the manna in mills or beat it in mortars, and made it into cakes, Numbers 11:8. 'The manna' was a sign of celestial and spiritual good, 8464, and 'grinding' and 'beating' arranging it to serve useful purposes; for whatever is mentioned in the Word is a sign of the kinds of realities that exist in heaven and in the Church. Every detail there has an inner meaning. One can also know the meaning when it says that they should not take as a pledge the mill or the milling stone, for anyone who does so takes the [person's] soul as a pledge, Deuteronomy 24:6. 'The mill' and 'the milling stone' mean that which prepares good so that it may be applicable to one use or another. 'Barley' too and 'wheat' mean good, and 'flour' and 'fine flour' truths; and its own truths are the means by which good is applied to any such use, as stated above.

[6] From all this it may be seen what 'mill', 'millstone', and 'sitting at the mill' mean in the following places: In Matthew,

At that time two women will be grinding; one will be taken, the other left. Matthew 24:41.

In the same gospel,

Whoever causes one of these little ones believing in Me to stumble, it would be better for him if an ass's millstone 1 were hung onto his neck and he were plunged into the depth of the sea. Matthew 18:6; Mark 9:42.

In the Book of Revelation,

A mighty angel took up a stone like a great millstone, and cast it into the sea, saying, Thus will Babylon be thrown down with violence; no sound of a mill will be heard in it any more. Revelation 18:21-22.

In Jeremiah,

I will take away from them the voice of joy, the sound of mills, and the light of the lamp. Jeremiah 25:10.

And in Isaiah,

O daughter of Babel, sit on the ground; without a throne, O daughter of the Chaldeans. Take a mill and grind flour. Isaiah 47:1-2.

Even as 'mill' and 'grinding' in the good sense mean application to good purposes, so in the contrary sense they mean application to evil ones. Consequently when Babel and Chaldea are the subject they mean the application [of what is good and true] in favour of their own loves, which are self-love and love of the world; for with them 'barley' and 'wheat' mean adulterated good, and 'flour' the resulting falsified truth. The profanation of goodness and truth through applying them to those loves is also meant by the action of Moses when he ground up the golden calf into tiny pieces, sprinkled them on the water coming down from Mount Sinai, and made the children of Israel drink it, Exodus 32:20; Deuteronomy 9:21.

Poznámky pod čarou:

1. i.e. the upper, rotating stone of an ass-driven mill

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.