Bible

 

Exodus 32

Studie

   

1 Men da Folket så, at Moses tøvede med at komme ned fra Bjerget, samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: "Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!"

2 Da sagde Aron til dem: " iv de Guldringe af, som eders Hustruer, Sønner og Døtre har i Ørene, og bring mig dem!"

3 Så rev hele Folket deres Guldørenringe af og bragte dem til Aron.

4 Og han modtog dem af deres Hånd, formede Guldet med en Mejsel og lavede en støbt Tyrekalv deraf. Da sagde de: "Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"

5 Og da Aron så det, byggede han et Alter for den, og Aron lod kundgøre: "I Morgen er det Højtid for HE EN!"

6 Tidligt næste Morgen ofrede de så Brændofre og bragte Takofre og Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege.

7 Da sagde HE EN til Moses: "Skynd dig og stig ned, thi dit Folk, som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde;

8 hastigt veg de bort fra den Vej jeg bød dem at vandre; de har lavet sig en støbt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med de Ord: Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"

9 Og HE EN sagde til Moses: "Jeg har iagttaget dette Folk og set, at det er et halsstarrigt Folk.

10 Lad mig nu råde, at min Vrede kan blusse op imod dem så vil jeg tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et stort Folk!"

11 Men Moses bønfaldt HE EN sin Gud og sagde: "Hvorfor HE E skal din Vrede blusse op mod dit Folk, som du førte ud af Ægypten med vældig Kraft og stærk Hånd?

12 Hvorfor skal Ægypterne kunne sige: I ond Hensigt førte han dem ud, for at slå dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af Jorden? Lad din Vredes Glød høre op, og anger den Ulykke, du vilde gøre dit Folk!

13 Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor ved dig selv: Jeg vil gøre eders Afkom talrigt som Himmelens Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg har talet, og de skal eje det evindelig!"

14 Da angrede HE EN den Ulykke han havde truet med at gøre sit Folk.

15 Derpå vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, Tavler, der var beskrevet på begge Sider, både på Forsiden og Bagsiden var de beskrevet.

16 Og Tavlerne var Guds Værk, og Skriften var Guds Skrift, ridset ind i Tavlerne.

17 Da hørte Josua Støjen af det larmende Folk, og han sagde til Moses: "Der høres Krigslarm i Lejren!"

18 Men han svarede: "Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det er Sang, jeg hører!"

19 Og da Moses nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod.

20 Derpå tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brændte den i Ilden og knuste den til Støv, strøde det på Vandet og lod Israeliterne drikke det.

21 Og Moses sagde til Aron: "Hvad har dette Folk gjort dig, siden du har bragt så stor en Synd over det?"

22 Aron svarede: "Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger i det onde,

23 og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!

24 Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og så kom denne Tyrekalv ud deraf!"

25 Da Moses nu så, at Folket var tøjlesløst til Skadefryd for deres Fjender, fordi Aron havde givet det fri Tøjler,

26 stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: "Hvem der er for HE EN, han komme hid til mig!" Da samlede alle Leviterne sig om ham,

27 og han sagde til dem: "Så siger HE EN, Israels Gud: Bind alle Sværd om Lænd og gå frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren til den anden og slå ned både Broder, Ven og Frænde!"

28 Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og på den Dag faldt der af Folket henved 3000 Mand.

29 Og Moses sagde: "Fra i Dag af skal I være Præster for HE EN, thi ingen skånede Søn eller Broder, derfor skal Velsignelse komme over eder i Dag."

30 Næste Dag sagde Moses til Folket: "I har begået en stor Synd ; men nu vil jeg stige op til HE EN, måske kan jeg skaffe Soning for eders Synd!"

31 Derpå gik Moses atter til HE EN og sagde: "Ak, dette Folk har begået en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld.

32 Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, så udslet mig af den Bog, du fører!"

33 HE EN svarede Moses: "Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min Bog!

34 Men gå nu og før Folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil jeg straffe dem for deres Synd!"

35 Og HE EN slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den, Aron lavede.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Explained # 199

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 1232  
  

199. And I will not blot out his name out of the book of life. That this signifies that they will be in heaven because they are fitted for it is evident from the signification of name, as denoting the quality of the state of man's life (see above, n. 148) and from the signification of the book of life, as denoting heaven, concerning which we shall speak presently. Hence, not to blot their name out of the book of life signifies that they will be in heaven because their state as to love and faith is heavenly, thus because they are fitted for heaven. The reason why heaven is signified by the book of life is, that a man who is in love and faith to the Lord is a heaven in its least form, and this heaven corresponds to heaven in the greatest form: therefore he who has heaven in himself, also comes into heaven, for he is fitted for it. (That there is such a correspondence, may be seen in the work, Heaven and Hell 51-58, 73-77, 87-102; and in The Doctrine of the New Jerusalem 230-236.) Hence it is, that the book of life is that in man which corresponds to the heaven in which he is; and because the former remains with him to eternity, if he becomes spiritual by the knowledges of truth and good applied to life in the world, therefore, it is here said, "I will not blot out his name from the book of life. In the world, indeed, it may be blotted out, if a man does not remain spiritual even unto the end of his life; but if he does remain spiritual it cannot be blotted out, because he is conjoined to the Lord by love and faith; and conjunction with the Lord, such as took place in the world, remains with man after death.

From these considerations it is evident, that by the book of life is meant that from the Lord which is inscribed on a man's spirit, that is, which is inscribed on his heart and soul, or, what is the same, on his love and faith; and that which is inscribed by the Lord on man, is heaven.

[2] It is therefore evident what is meant by the book of life in the following passages; in Daniel:

"The Ancient of days did sit, and the books were opened" (7:9, 10).

Again:

"The people shall be delivered, every one that shall be found written in the book" (12:1).

In David:

"Let them be blotted out of the book of lives, and not be written with the righteous" (Psalms 69:28).

In Moses:

Moses said, "Blot me, I pray thee, out of the book which thou hast written. And Jehovah said, Whosoever hath sinned against me, him will I blot out of my book" (Exodus 32:32, 33).

In the Apocalypse:

"All shall worship the beast, whose names are not written in the book of life of the Lamb" (13:8; 17:8).

In another place:

"And the books were opened; and another book was opened, which is the book of life; and the dead were judged out of those things which were written in the books, according to their works. And if any one was not found written in the book of life, he was cast into the lake of fire" (Apoc. 20:12, 13, 15).

Again:

"And there shall not enter into the New Jerusalem any but those that are written in the Lamb's book of life" (Apoc. 21:27).

In David:

"My bone was not hid from thee when I was made in secret. Upon thy book all my days were written in which they were formed: not one of them is wanting" (Psalms 139:15, 16).

By all the days being written, are meant all the states of man's life. (That all the separate things which he has thought, willed, spoken and done, yea, which he has seen and heard, are with man in his spirit as if inscribed therein, so that nothing whatever is wanting, may be seen in the work, Heaven and Hell 462, 463, and in Arcana Coelestia, 2469-2494, 7398; and that this is the book of man's life, 2474, 9386, 9841, 10505; and likewise, n. 5212, 8067, 9334, 9723, 9841.)

  
/ 1232  
  

Translation by Isaiah Tansley. Many thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.