Bible

 

Exodus 29

Studie

   

1 Således skal du bære dig ad med dem, når du helliger dem til at gøre Præstetjeneste for mig: Tag en ung Tyr, to lydefri Vædre,

2 usyrede Brød, usyrede Kager, rørte i Olie, og usyrede Fladbrød, smurte med Olie; af fint Hvedemel skal du bage dem.

3 Læg dem så i een Kurv og bær dem frem i Kurven sammen med Tyren og de to Vædre.

4 Lad derpå Aron og hans Sønner træde hen til Åbenbaringsteltets Indgang og tvæt dem med Vand.

5 Tag så Klæderne og ifør Aron Kjortelen, Efodkåben, Efoden og Brystskjoldet og bind Efoden fast på ham med Bæltet.

6 Læg Hovedklædet om hans Hoved og fæst det hellige Diadem på Hovedklædet.

7 Tag så Salveolien og udgyd den på hans Hoved og salv ham.

8 Lad dernæst hans Sønner træde frem og ifør dem Kjortler,

9 omgjord dem med Bælter og bind Huerne på dem. Og Præsteværdigheden skal tilhøre dem med evig et. Så skal du indsætte Aron og hans Sønner.

10 Før Tyren frem foran Åbenbaringsteltet, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på Tyrens Hoved.

11 Slagt så Tyren for HE ENs Åsyn ved Indgangen til Åbenbaringsteltet

12 og tag noget af Tyrens Blod og stryg det på Alterets Horn med din Finger og udgyd esten af Blodet ved Alterets Fod.

13 Tag så alt Fedtet på Indvoldene, Leverlappen og begge Nyrerne med Fedtet på dem og bring det som øgoffer på Alteret;

14 men Tyrens Kød, dens Hud og dens Skarn skal du brænde uden for Lejren. Det er et Syndoffer.

15 Derpå skal du tage den ene Væder, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på dens Hoved.

16 Slagt så Væderen, tag dens Blod og spræng det rundt om på Alteret.

17 Skær så Væderen i Stykker, tvæt dens Indvolde og Skinneben, læg dem på Stykkerne og Hovedet

18 og bring så hele Væderen som øgoffer på Alteret. Det er et Brændoffer for HE EN; en liflig Duft, et Ildoffer for HE EN er det.

19 Derpå skal du tage den anden Væder, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på dens Hoved.

20 Slagt så Væderen, tag noget af dens Blod og stryg det på Arons og hans Sønners højre Øreflip og på deres højre Tommelfinger og højre Tommeltå og spræng esten af Blodet rundt om på Alteret.

21 Tag så noget af Blodet på Alteret og af Salveolien og stænk det på Aron og hans Klæder, ligeledes på hans Sønner og deres Klæder. så bliver han hellig, han selv og hans Klæder og ligeledes hans Sønner og deres Klæder.

22 Derpå skal du tage Fedtet af Væderen, Fedthalen, Fedtet på Indvoldene, Leverlappen, begge Nyrerne med Fedtet på dem, dertil den højre Kølle, thi det er en Indsættelsesvæder,

23 og en Skive Brød, en Oliebrødkage og et Fladbrød af Kurven med de usyrede Brød, som står for HE ENs Åsyn,

24 og lægge det alt sammen på Arons og hans Sønners Hænder og lade dem udføre Svingningen dermed for HE ENs Åsyn.

25 Tag det så igen fra dem og bring det som øgoffer på Alteret oven på Brændofferet til en liflig Duft for HE ENs Åsyn, et Ildoffer er det for HE EN.

26 Tag derpå Brystet af Arons Indsættelsesvæder og udfør Svingningen dermed for HE ENs Åsyn: det skal være din Del.

27 Således skal du hellige Svingningsbrystet og Offerydelseskøllen. det, hvormed Svingningen udføres. og det, som ydes af Arons og hans Sønners Indsættelsesvæder.

28 Og det skal tilfalde Aron og hans Sønner som en ettighed, de har Krav på fra Israeliternes Side til evig Tid; thi det er en Offerydelse, og som Offerydelse skal Israeliterne give det af deres Takofre, som deres Offerydelse til HE EN.

29 Arons hellige Klæder skal tilfalde hans Sønner efter ham, for at de kan salves og indsættes i dem.

30 I syv Dage skal de bæres af den af hans Sønner, som bliver Præst i hans Sted, den, som skal gå ind i Åbenbaringsteltet for at gøre Tjeneste i Helligdommen.

31 Så skal du tage Indsættelsesvæderen og koge dens Kød på et helligt Sted;

32 og Aron og hans Sønner skal spise Væderens Kød og Brødet i Kurven ved Indgangen til Åbenbaringsteltet;

33 de skal spise de Stykker, hvorved der skaffes Soning ved deres Indsættelse og Indvielse, og ingen Lægmand må spise deraf, thi det er helligt.

34 Og dersom der bliver noget af Indsættelseskødet eller Brødet tilovers til næste Morgen, da skal du opbrænde det tiloversblevne; spises må det ikke, thi det er helligt.

35 Således skal du forholde dig over for Aron og hans Sønner, ganske som jeg har pålagt dig. Syv Dage skal du foretage Indsættelsen;

36 daglig skal du ofre en Syndoffertyr til Soning og rense Alteret for Synd ved at fuldbyrde Soningen på det, og du skal salve det for at hellige det.

37 Syv dage skal du fuldbyrde Soningen på Alteret og hellige det; således bliver Alteret højhelligt; enhver, der kommer i Berøring med Alteret, bliver hellig".

38 Hvad du skal ofre på Alteret, er følgende: Hver Dag to årgamle Lam som stadigt Offer.

39 Det ene Lam skal du ofre om Morgenen og det andet ved Aftenstid.

40 Sammen med det første Lam skal du bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Oliven, og et Drikoffer af en Fjerdedel Hin Vin.

41 Og det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; sammen med det skal du ofre et Afgrødeoffer og et Drikoffer som om Morgenen til en liflig Duft, et Ildoffer for HE EN.

42 Det skal være et stadigt Brændoffer, som I skal bringe, Slægt efter Slægt, ved Indgangen til Åbenbaringsteltet for HE ENs Åsyn, hvor jeg vil åbenbare mig for dig for at tale til dig,

43 og hvor jeg vil åbenbare mig for Israels Børn, og det skal helliges ved min Herlighed.

44 Jeg vil hellige Åbenbaringsteltet og Alteret, og Aron og hans Sønner vil jeg hellige til at gøre Præstetjeneste for mig.

45 Og jeg vil bo midt iblandt Israels Børn og være deres Gud;

46 og de skal kende, at jeg HE EN er deres Gud, som førte dem ud af Ægypten for at bo midt iblandt dem, jeg HE EN deres Gud!

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 9228

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

9228. That “seven” signifies an entire period from beginning to end, thus what is full, is evident from many passages in the Word.

In Isaiah:

The light of the moon shall be as the light of the sun, and the light of the sun shall be sevenfold, as the light of seven days, in the day that Jehovah shall bind up the breach of His people (Isaiah 30:26).

The subject here treated of is the salvation of the faithful, and their intelligence and wisdom in the Lord’s kingdom. The “moon” denotes faith from the Lord, thus faith in the Lord; and the “sun,” love from the Lord, thus love to the Lord (see n. 30-38, 1521, 1529, 1531, 2441, 2495, 3636, 3643, 4060, 4321, 4696, 5377, 7078, 7083, 7171, 8644); “the light of the sun being sevenfold, as the light of seven days” denotes a full state of intelligence and wisdom from love and faith in the Lord.

[2] In Ezekiel:

They that dwell in the cities of Israel shall go forth, and shall set on fire and burn the weapons, both the shield and the buckler, with the bow and with the arrows, and with the handstaff and with the spear; they shall kindle fire with them seven years; so that they shall bring no wood out of the field, neither cut down any out of the forests; and they shall cleanse the land seven months (Ezekiel 39:9, 12).

The subject here treated of is the destruction of falsity. The “weapons” here enumerated denote the falsities by means of which the evil fight against the truths of the church; “to kindle fire with them seven years” signifies complete destruction through the cupidities of the loves of self and of the world; that “they shall bring no wood out of the field, neither cut down any out of the forests” signifies until nothing of good remains, either in the interior or in the exterior man; “to cleanse the land seven months” signifies the complete restoration of good and truth in the church. It has already been shown in many places that “weapons” denote truths fighting against falsities, and in the opposite sense falsities fighting against truths; that “bows with arrows” denote doctrinal things of truth, and in the opposite sense doctrinal things of falsity; that a “handstaff” denotes the power of truth, and in the opposite sense the power of falsity; that “to set on fire and burn” denotes to lay waste through the cupidities of the loves of self and of the world; that “wood out of the field” denotes the interior goods of the church, and “wood out of the forests” the memory-knowledges of good and truth; and that “the land” denotes the church. Everyone can see that other things are here signified than those which appear in the letter, as that they should burn the weapons and kindle a fire with them seven years, and that they should bring no wood out of the field, neither cut down any out of the forests. Yet we know that holy and Divine things must be signified, because the Word is holy and from the Divine; but what holy and Divine things are contained in these words cannot possibly be known, unless it is known what is signified by “weapons,” what by “seven years” and by “seven months,” and what by “wood out of the field and wood out of the forests.” It is clear therefore that these prophetic words cannot in the least be apprehended without some acquaintance with the internal sense.

[3] In David:

Seven times a day do I praise Thee, because of the judgments of Thy righteousness (Psalms 119:164).

Render unto our neighbors sevenfold into their bosom (Psalms 79:12).

“Sevenfold” denotes to the full. In like manner in Moses, that they should be “punished sevenfold if they transgressed the commandments and the statutes” (Leviticus 26:18, 21, 24, 28). He who does not know that “seven” signifies an entire period from beginning to end, consequently what is full, must believe that “seven weeks” signify seven periods of time in the following passage in Daniel:

Know thou and perceive that from the going forth of the Word even unto the restoring and building of Jerusalem, even to Messiah the Prince, shall be seven weeks (Daniel 9:25);

but the “seven weeks even to Messiah the Prince,” signify that which is said of the Lord, that He will come “in the fullness of the times,” thus they signify an entire period. From this it is evident that “the seven spirits before the throne of God” (Revelation 1:4); the “book sealed with seven seals” (Revelation 5:1); and the “seven angels having seven vials which are the seven last plagues” (Revelation 15:1, 6-7; 21:9), do not mean seven spirits, nor seven seals, nor seven angels, nor seven vials, nor seven plagues; but all things in fullness. So by “the barren one bearing seven” (1 Samuel 2:5) is not meant seven, but much, even to fullness.

[4] Because “seven” had such a signification, it was therefore ordained that a priest, at his initiation, should “put on the garments seven days” (Exodus 29:30); that “his hands should be filled seven days” (verses 24-35); that “the altar should be sanctified seven days” (verse 37); and that “those who were initiated into the priesthood should not go out from the tent for seven days” (Leviticus 8:33). In like manner, “when the unclean spirit goeth out of a man and returneth with seven others” (Matthew 12:43-45; Luke 11:24-26); “if a brother sin seven times in the day, and seven times turn again, he should be forgiven” (Luke 17:4); and that “the heart of Nebuchadnezzar should be changed from a man’s, and a beast’s heart be given to him, until seven times had passed over him” (Daniel 4:16, 23, 25). From this also it was that Job’s friends “sat down with him upon the earth seven days and seven nights, and spoke nothing unto him” (Job 2:13). (That “seventy” in like manner signifies what is full, see n. 6508; and also a “week,” that is, seven days, n. 2044, 3845.) From all this it can now be seen that by “the eighth day” is signified the beginning of the following state.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.