Bible

 

Exodus 29

Studie

   

1 Således skal du bære dig ad med dem, når du helliger dem til at gøre Præstetjeneste for mig: Tag en ung Tyr, to lydefri Vædre,

2 usyrede Brød, usyrede Kager, rørte i Olie, og usyrede Fladbrød, smurte med Olie; af fint Hvedemel skal du bage dem.

3 Læg dem så i een Kurv og bær dem frem i Kurven sammen med Tyren og de to Vædre.

4 Lad derpå Aron og hans Sønner træde hen til Åbenbaringsteltets Indgang og tvæt dem med Vand.

5 Tag så Klæderne og ifør Aron Kjortelen, Efodkåben, Efoden og Brystskjoldet og bind Efoden fast på ham med Bæltet.

6 Læg Hovedklædet om hans Hoved og fæst det hellige Diadem på Hovedklædet.

7 Tag så Salveolien og udgyd den på hans Hoved og salv ham.

8 Lad dernæst hans Sønner træde frem og ifør dem Kjortler,

9 omgjord dem med Bælter og bind Huerne på dem. Og Præsteværdigheden skal tilhøre dem med evig et. Så skal du indsætte Aron og hans Sønner.

10 Før Tyren frem foran Åbenbaringsteltet, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på Tyrens Hoved.

11 Slagt så Tyren for HE ENs Åsyn ved Indgangen til Åbenbaringsteltet

12 og tag noget af Tyrens Blod og stryg det på Alterets Horn med din Finger og udgyd esten af Blodet ved Alterets Fod.

13 Tag så alt Fedtet på Indvoldene, Leverlappen og begge Nyrerne med Fedtet på dem og bring det som øgoffer på Alteret;

14 men Tyrens Kød, dens Hud og dens Skarn skal du brænde uden for Lejren. Det er et Syndoffer.

15 Derpå skal du tage den ene Væder, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på dens Hoved.

16 Slagt så Væderen, tag dens Blod og spræng det rundt om på Alteret.

17 Skær så Væderen i Stykker, tvæt dens Indvolde og Skinneben, læg dem på Stykkerne og Hovedet

18 og bring så hele Væderen som øgoffer på Alteret. Det er et Brændoffer for HE EN; en liflig Duft, et Ildoffer for HE EN er det.

19 Derpå skal du tage den anden Væder, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på dens Hoved.

20 Slagt så Væderen, tag noget af dens Blod og stryg det på Arons og hans Sønners højre Øreflip og på deres højre Tommelfinger og højre Tommeltå og spræng esten af Blodet rundt om på Alteret.

21 Tag så noget af Blodet på Alteret og af Salveolien og stænk det på Aron og hans Klæder, ligeledes på hans Sønner og deres Klæder. så bliver han hellig, han selv og hans Klæder og ligeledes hans Sønner og deres Klæder.

22 Derpå skal du tage Fedtet af Væderen, Fedthalen, Fedtet på Indvoldene, Leverlappen, begge Nyrerne med Fedtet på dem, dertil den højre Kølle, thi det er en Indsættelsesvæder,

23 og en Skive Brød, en Oliebrødkage og et Fladbrød af Kurven med de usyrede Brød, som står for HE ENs Åsyn,

24 og lægge det alt sammen på Arons og hans Sønners Hænder og lade dem udføre Svingningen dermed for HE ENs Åsyn.

25 Tag det så igen fra dem og bring det som øgoffer på Alteret oven på Brændofferet til en liflig Duft for HE ENs Åsyn, et Ildoffer er det for HE EN.

26 Tag derpå Brystet af Arons Indsættelsesvæder og udfør Svingningen dermed for HE ENs Åsyn: det skal være din Del.

27 Således skal du hellige Svingningsbrystet og Offerydelseskøllen. det, hvormed Svingningen udføres. og det, som ydes af Arons og hans Sønners Indsættelsesvæder.

28 Og det skal tilfalde Aron og hans Sønner som en ettighed, de har Krav på fra Israeliternes Side til evig Tid; thi det er en Offerydelse, og som Offerydelse skal Israeliterne give det af deres Takofre, som deres Offerydelse til HE EN.

29 Arons hellige Klæder skal tilfalde hans Sønner efter ham, for at de kan salves og indsættes i dem.

30 I syv Dage skal de bæres af den af hans Sønner, som bliver Præst i hans Sted, den, som skal gå ind i Åbenbaringsteltet for at gøre Tjeneste i Helligdommen.

31 Så skal du tage Indsættelsesvæderen og koge dens Kød på et helligt Sted;

32 og Aron og hans Sønner skal spise Væderens Kød og Brødet i Kurven ved Indgangen til Åbenbaringsteltet;

33 de skal spise de Stykker, hvorved der skaffes Soning ved deres Indsættelse og Indvielse, og ingen Lægmand må spise deraf, thi det er helligt.

34 Og dersom der bliver noget af Indsættelseskødet eller Brødet tilovers til næste Morgen, da skal du opbrænde det tiloversblevne; spises må det ikke, thi det er helligt.

35 Således skal du forholde dig over for Aron og hans Sønner, ganske som jeg har pålagt dig. Syv Dage skal du foretage Indsættelsen;

36 daglig skal du ofre en Syndoffertyr til Soning og rense Alteret for Synd ved at fuldbyrde Soningen på det, og du skal salve det for at hellige det.

37 Syv dage skal du fuldbyrde Soningen på Alteret og hellige det; således bliver Alteret højhelligt; enhver, der kommer i Berøring med Alteret, bliver hellig".

38 Hvad du skal ofre på Alteret, er følgende: Hver Dag to årgamle Lam som stadigt Offer.

39 Det ene Lam skal du ofre om Morgenen og det andet ved Aftenstid.

40 Sammen med det første Lam skal du bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Oliven, og et Drikoffer af en Fjerdedel Hin Vin.

41 Og det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; sammen med det skal du ofre et Afgrødeoffer og et Drikoffer som om Morgenen til en liflig Duft, et Ildoffer for HE EN.

42 Det skal være et stadigt Brændoffer, som I skal bringe, Slægt efter Slægt, ved Indgangen til Åbenbaringsteltet for HE ENs Åsyn, hvor jeg vil åbenbare mig for dig for at tale til dig,

43 og hvor jeg vil åbenbare mig for Israels Børn, og det skal helliges ved min Herlighed.

44 Jeg vil hellige Åbenbaringsteltet og Alteret, og Aron og hans Sønner vil jeg hellige til at gøre Præstetjeneste for mig.

45 Og jeg vil bo midt iblandt Israels Børn og være deres Gud;

46 og de skal kende, at jeg HE EN er deres Gud, som førte dem ud af Ægypten for at bo midt iblandt dem, jeg HE EN deres Gud!

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 10155

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

10155. And they shall know that I am Jehovah their God. That this signifies the perceptivity that from the Lord is all good and all truth, is evident from the signification of “knowing,” as being to understand, believe, and perceive (of which below); that it denotes to perceive that from the Lord is all good and all truth, is because it is said “Jehovah God,” and the Lord is called “Jehovah” from good, and “God” from truth (see n. 2586, 2769, 2807, 2822, 3921, 4287, 4402, 7010, 9167). That “to know” denotes to understand, believe, and perceive, is because it is said both of man’s understanding, and of his will. When said of the understanding only, it denotes to understand; when of the understanding and at the same time of the will it denotes to believe; and when of the will only, it denotes to perceive. With those therefore who are merely in the memory-knowledge of a subject, and from this are in thought about it, “to know” denotes to understand; but with those who are in faith, “to know” denotes to believe; and with those who are in love, “to know” denotes to perceive.

[2] But when “to know” is conjoined with “to understand,” “to see,” or “to believe,” then “to know” denotes to perceive, because understanding, seeing, and believing bear relation to the understanding, consequently to truth, while “to perceive” bears relation to the will, consequently to good, as in John:

Peter said, We have believed and have known that Thou art the Christ, the Son of the living God (John 6:69).

Jesus said, Believe the works, that ye may know and believe that the Father is in Me, and I in the Father (John 10:38).

Jesus said, If ye had known Me, ye would have known My Father also; and from henceforth ye have known Him and have seen Him (John 14:7).

The Spirit of truth shall be sent, whom the world cannot receive, because it seeth Him not, neither knoweth Him; but ye know Him, for He abideth with you, and shall be in you (John 14:16-17).

Jesus spoke in parables, that seeing they may see, and not know (Mark 4:11-12).

That ye may know and see that it is an evil thing and a bitter, to forsake Jehovah thy God (Jeremiah 2:19).

Let him that glorieth glory in this, to understand and know Me, that I am Jehovah (Jeremiah 9:24).

I will betroth thee to Me in faith; and thou shalt know Jehovah (Hos. 2:20).

[3] In these passages “to know” denotes to perceive, and to perceive is from good; whereas “to understand” and “to see” are from truth; for they who are in good or in love perceive within themselves that a thing is so; but they who are in truth or in faith, see within themselves. Therefore they who are in the Lord’s celestial kingdom have perception that a thing is so; but they who are in the Lord’s spiritual kingdom have faith that it is so (see the places cited in n. 9277 and also in n. 9992, 9995, 10105; and as to what perception is, in n. 125, 371, 483, 495, 503, 521, 536, 597, 607, 1121, 1384, 1387, 1398, 1442, 1919, 2144, 2515, 2831, 3528, 5121, 5145, 5227, 7680, 7977, 8780).

[4] As in the proper sense “to know” signifies to perceive from good, therefore it is also said, “it is known from the heart” (Deuteronomy 8:5); for “from the heart” denotes from the good of love (n. 3883-3896, 7542, 9050, 9300, 9495); and therefore doing good is called “knowing Jehovah” (Jeremiah 22:16). From this it is evident that by “they shall know that I am Jehovah their God,” is signified the perceptivity that all good and truth are from the Lord.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.