Bible

 

Exodus 26

Studie

   

1 Boligen skal du lave af ti Tæpper af tvundet Byssus, violet og rødt Purpurgarn og karmoisinrødt Garn med Keruber på i Kunstvævning.

2 Hvert Tæppe skal være otte og tyve Alen langt og fire Alen bredt; alle Tæpperne skal have samme Mål.

3 Tæpperne skal sys sammen, fem og fem.

4 I Kanten af det ene Tæppe, det yderste i det ene sammensyede Stykke, skal du sætte Løkker af violet Purpurgarn, og ligeledes skal du sætte Løkker i Kanten af det yderste Tæppe i det andet sammensyede Stykke;

5 du skal sætte halvtredsindstyve Løkker på det ene Tæppe og halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det tilsvarende Tæppe i det andet sammensyede Stykke, Løkke lige over for Løkke.

6 Og du skal lave halvtredsindstyve Guldkroge til at forbinde Tæpperne med hinanden, så at Boligen udgør et Hele.

7 Fremdeles skal du lave Tæpper af Gedehår til et Teltdække uden om Boligen, og her skal du lave elleve Tæpper,

8 hvert Tæppe skal skal være tredive Alen langt og fire Alen bredt; alle Tæpperne skal have samme Mål.

9 Og du skal sy de fem af Tæpperne sammen for sig og de seks for sig; det sjette Tæppe, det, der kommer til at ligge over Teltets Forside, skal du lægge dobbelt.

10 Og du skal sætte halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det yderste Tæppe i det ene sammensyede Stykke og halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det tilsvarende Tæppe i det andet sammensyede Stykke.

11 Og du skal lave halvtredsindstyve Kobberkroge og stikke dem i Løkkerne og sammenføje Teltdækket, så de udgør et Hele.

12 Men hvad angår det overskydende af Teltdækkets Tæpper, skal Halvdelen deraf hænge ned over Boligens Bagside,

13 og den overskydende Alen på begge Sider af Telttæppernes Længder skal hænge ned over begge Boligens Sider for at dække den.

14 Fremdeles skal du lave et Dække over Teltdækket af rødfarvede Væderskind og derover endnu et Dække af Tahasjskind.

15 Fremdeles skal du lave Brædderne til Boligen af Akacietræ til at stå op,

16 hvert Bræt ti Alen højt og halvanden Alen bredt.

17 På hvert Bræt skal der være to indbyrdes forbundne Tapper; således skal du indrette det ved alle Boligens Brædder.

18 Af Brædderne, som du skal lave til Boligen, skal tyve være til Sydsiden,

19 og til de tyve Brædder skal du lave fyrretyve Fodstykker af Sølv, to Fodstykker til de to Tapper på hvert Bræt.

20 Andre tyve Brædder skal laves til Boligens anden Side, som vender mod Nord,

21 med fyrretyve Fodstykker af Sølv, to Fodstykker til hvert Bræt.

22 Og til Bagsiden, der vendet mod Vest, skal du lave seks Brædder.

23 Til Boligens Baghjørner skal du lave to Brædder,

24 som skal bestå af to Stykker forneden og ligeledes af to Stykker foroven, indtil den første ing; således skal de begge indrettes for at danne de to Hjørner.

25 Altså bliver der til Bagsiden otte Brædder med tilhørende seksten Fodstykker af Sølv, to til hvert Bræt.

26 Og du skal lave Tværstænger af Alkacietræ, fem til de Brædder, der danner Boligens ene Side,

27 fem til de Brædder, der danner Boligens anden Side, og fem til de Brædder, der danner Boligens Bagside mod Vest;

28 den mellemste Tværstang midt på Brædderne skal nå fra den ene Ende af Væggen til den anden.

29 Du skal overtrække Brædderne med Guld, og deres inge, som Tværstængerne skal stikkes i, skal du lave af Guld, og Tværstængerne skal du overtrække med Guld.

30 Og du skal rejse Boligen på den Måde, som vises dig på Bjerget.

31 fremdeles skal du lave et Forhæng af violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus; det skal laves i Kunstvævning med Keruber på.

32 Du skal hænge det på fire Piller af Akacietræ, overtrukne med Guld og med Knager af Guld, på fire Fodstykker af Sølv;

33 og du skal hænge Forhænget under Krogene og bringe Vidnesbyrdets Ark ind i ummet bag ved Forhænget, og Forhænget skal danne eder en Skillevæg mellem det Hellige og det Allerhelligste.

34 Og Sonedækket skal du lægge over Vidnesbyrdets Ark i det Allerhelligste.

35 Men Bordet skal du stille uden for Forhænget, og Lysestagen over for Bordet ved Boligens søndre Væg; Bordet skal du altså stille ved den nordre Væg.

36 Fremdeles skal du lave et Forhæng til Teltets indgang af violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus i broget Vævning;

37 og til Forhænget skal du lave fem Piller af Akacietræ, som du skal overtrække med Guld, med Knager af Guld, og du skal støbe fem Fodstykker dertil af Kobber.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 9593

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

9593. THE INTERNAL SENSE.

Verse 1. (Exodus 26:1). And thou shalt make the Habitation ten curtains of fine twined linen, and blue, and crimson, and scarlet double-dyed, with cherubs; the work of a thinker 1 shalt thou make them. “And thou shalt make the Habitation,” signifies the second or middle heaven; “ten curtains,” signifies all the truths from which it is; “of fine twined linen, and blue, and crimson, and scarlet double-dyed,” signifies the spiritual and celestial things from which are these truths; “with cherubs,” signifies the guard of the Lord lest it be approached and injured by the hells; “the work of a thinker 1 shalt thou make them,” signifies the understanding.

Poznámky pod čarou:

1. skilled craftsman

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 7439

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

7439. Let My people go, that they may serve Me. That this signifies that they should release those who are of the spiritual church in order that they may worship their God in freedom, is evident from the signification of “letting go,” as being to release; from the representation of the sons of Israel, here “My people,” as being those who are of the spiritual church (n. 6426, 6637, 6862, 6868, 7035, 7062, 7198, 7201, 7215, 7223); and from the signification of “serving Jehovah,” as being to worship. That they should worship in freedom is plain from what follows (verses 21-23), and also from the fact that all worship which is truly worship must be in freedom.

[2] The sons of Israel being called “the people of Jehovah” was not because they were better than other nations, but because they represented the people of Jehovah, that is, those who are of the Lord’s spiritual kingdom. That they were not better than other nations is plain from their life in the wilderness, in that they did not at all believe in Jehovah, but in their hearts believed in the gods of the Egyptians, as is evident from the golden calf which they made for themselves, and which they called their gods who had brought them forth out of the land of Egypt (Exodus 32:8). The same is evident also from their subsequent life in the land of Canaan, as described in the historicals of the Word, and from what was said of them by the prophets, and finally from what was said of them by the Lord.

[3] For this reason also few of them are in heaven, for they have received their lot in the other life according to their life. Therefore do not believe that they were elected to heaven in preference to others; for whoever so believes, does not believe that everyone’s life remains with him after death, nor that man must be prepared for heaven by his whole life in the world, and that this is done of the Lord’s mercy, and that none are admitted into heaven from mercy alone, regardless of how they have lived in the world. Such an opinion about heaven and the Lord’s mercy is induced by the doctrine of faith alone, and of salvation by faith alone without good works; for those who hold this doctrine have no concern about the life, and so believe that evils can be washed away like dirt by water, and thus that man can in a moment pass into the life of good, and consequently be admitted into heaven. For they do not know that if the life of evil were taken away from the evil, they would have no life whatever, and that if they who are in a life of evil were admitted into heaven, they would feel hell in themselves, and this the more grievously, the more interiorly they were admitted into heaven.

[4] From all this it can now be seen that the Israelites and Jews were by no means elected, but only accepted to represent the things that belong to heaven; and that this must needs be done in the land of Canaan, because the Lord’s church had been there from the most ancient times, and from this all the places there became representative of heavenly and Divine things. In this way also the Word could be written, and the names in it could signify such things as belong to the Lord and His kingdom.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.