Bible

 

Exodus 25

Studie

   

1 HE EN talede til Moses og sagde:

2 Sig til Israeliterne, at de skal bringe mig en Offerydelse; af enhver, som i sit Hjerte føler sig tilskyndet dertil, skal I tage min Offerydelse.

3 Og Offerydelsen, som I skal tage af dem, skal bestå af Guld, Sølv, Kobber,

4 violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn, Byssus, Gedehår,

5 rødfarvede Væderskind, Tahasjskind, Akacietræ,

6 Olie til Lysestagen, vellugtende Stoffer til Salveolien og Aøgelsen,

7 Sjohamsten og Ædelsten til Indfatning på Efoden og Brystskjoldet.

8 Og du skal indrette mig en Helligdom, for at jeg kan bo midt iblandt dem.

9 Du skal indrette Boligen og alt dens Tilbehør nøje efter det Forbillede, jeg vil vise dig.

10 Du skal lave en Ark af Akacietræ, halvtredje Alen lang, halvanden Alen bred og halvanden Alen høj,

11 og overtrække den med pu1t Guld; indvendig og udvendig skal du overtrække den og sætte en gylden Krans rundt om den;

12 og du skal støbe fire Guldringe til den og sætte dem på dens fire Fødder, to inge på hver Side at den.

13 Så skal du lave Bærestænger af Akacietræ og overtrække dem med Guld,

14 og du skal stikke Stængerne gennem ingene på Arkens Sider, for at den kan bæres med dem;

15 Stængerne skal blive i ingene, de må ikke tages ud.

16 Og i Arken skal du nedlægge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig.

17 Så skal du lave et Sonedække af purt Guld, halvtredje Alen langt og halvanden Alen bredt;

18 og du skal lave to Keruber af Guld, i drevet Arbejde skal du lave dem, ved begge Ender af Sonedækket.

19 Den ene Kerub skal du anbringe ved den ene Ende, den anden Kerub ved den anden; du skal lave Keruberne således, at de er i eet med Sonedækket ved begge Ender.

20 Og Keruberne skal brede deres Vinger i Vejret, således at de dækker over Sonedækket med deres Vinger, og de skal vende Ansigtet mod hinanden; nedad mod Sonedækket skal Kerubernes Ansigter vende.

21 Og Sonedækket skal du lægge over Arken, men i Arken skal du lægge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig.

22 Der vil jeg mødes med dig, og fra Sonedækket, fra Pladsen mellem de to Keruber på Vidnesbyrdets Ark, vil jeg meddele dig alle de Bud, jeg har at give dig til Israeliterne.

23 Fremdeles skal du lave et Bord at Alkacietræ, to Alen langt, en Alen bredt og halvanden Alen højt,

24 og overtrække det med purt Guld og sætte en gylden Krans rundt om det.

25 Og du skal sætte en Liste af en Hånds Bredde rundt om det og en gylden Krans rundt om Listen.

26 Så skal du lave fire Guldringe og sætte dem på de fire Hjørner ved dets fire Ben;

27 lige ved Listen skal ingene sidde til at stikke Bærestængerne i, så at man kan bære Bordet.

28 Og du skal lave Bærestængerne af Akacietræ og overtrække dem med Guld, og med dem skal Bordet bæres.

29 Og du skal lave de dertil hørende Fade og Kander, Krukker og Skåle til at udgyde Drikoffer med; af purt Guld skal du lave dem.

30 På Bordet skal du altid have Skuebrød liggende for mit Åsyn.

31 Fremdeles skal du lave en Lysestage af purt Guld, i drevet Arbejde skal Lysestagen, dens Fod og selve Stagen, laves, således af dens Blomster med Bægere og Kroner er i eet med den.

32 Seks Arme skal udgå fra Lysestagens Side, tre fra den ene og tre fra den anden Side.

33 På hver af Armene, der udgår fra Lysestagen, skal der være tre mandelblomstlignende Blomster med Bægere og Kroner,

34 men på selve Stagen skal der være fire mandelblomstlignende Blomster med Bægere og Kroner,

35 et Bæger under hvert af de tre Par Arme, der udgår fra Lysestagen.

36 Bægrene og Armene skal være i eet med den, så at det hele udgør eet drevet Arbejde af purt Guld.

37 Og du skal lave syv Lamper til den og sætte disse Lamper på den, for at de kan lyse Pladsen foran op.

38 Dens Lampesakse og Bakker skal være af purt Guld.

39 Der skal bruges en Talent purt Guld til den og til alt dette Tilbehør.

40 Se til, at du udfører det efter det Forbillede, som vises dig på Bjerget.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Revealed # 939

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 962  
  

939. The fact that seeing the Lord's face does not mean seeing His face, but knowing and acknowledging Him as He is in respect to His Divine attributes, of which there are many, and that people conjoined with Him by love know Him and in that way see His face, can be seen from the following passages:

To what purpose is the multitude of your sacrifices to Me... ...When you come to see the face of Jehovah... (Isaiah 1:11-12)

My heart said..., "Seek my face. Your face, Jehovah, I am seeking." (Psalms 27:8)

We will shout joyfully to the Rock of our salvation. Let us come before His face with confession. (Psalms 95:1-2)

My soul thirsts... for the living God. When shall I come to see the face of God? ...yet shall I confess to Him the salvation of His countenance. (Psalms 42:2, 5)

They shall not see My face empty-handed. (Exodus 23:15)

...to come... to placate the face of Jehovah. (Zechariah 8:21-22, cf. Malachi 1:9)

Make Your face shine upon Your servant. (Psalms 31:16)

Who will show us any good? Lift up the light of Your countenance upon us, Jehovah. (Psalms 4:6)

They shall walk, O Jehovah, in the light of Your countenance. (Psalms 89:15)

...O God, cause Your face to shine, that we may be saved! (Psalms 80:3, 7, 19)

God be merciful to us and bless us. May He cause His face to shine upon us. (Psalms 67:1)

Jehovah bless you and keep you; Jehovah make His face shine upon you and be merciful to you; Jehovah lift up His countenance upon you, and give you peace. (Numbers 6:24-26)

You hide them in the secret place of Your countenance... (Psalms 31:20)

You have set... our hidden secret in the light of Your countenance. (Psalms 90:8)

(Jehovah) said (to Moses), "My countenance will go... (Moses) said..., "If Your countenance does not go..., do not bring us down from here." (Exodus 33:14-15)

The bread on the table in the Tabernacle was called [literally] "the bread of faces" (Exodus 25:30, Numbers 4:7).

[2] We are often told, too, that Jehovah hid His face or turned His face away, as in the following:

...for (their) wickedness I have hidden My face from (them). (Jeremiah 33:5, cf. Ezekiel 7:22)

Your sins have hidden (God's) face from you... (Isaiah 59:2)

The face of Jehovah... will no longer regard them. (Lamentations 4:16)

(Jehovah) will hide His face from them..., according as they have made their works evil. (Micah 3:4)

You hid Your face... (Psalms 30:7, cf. 44:24; 104:29)

I will forsake them, and I will hide My face from them... I will surely hide My face... because of all the evil which they have done... (Deuteronomy 31:17-18)

And so on elsewhere, as in Isaiah 8:17; Ezekiel 39:23, 28-29; Deuteronomy 32:20.

[3] In an opposite sense, the face of Jehovah symbolizes anger and aversion, because an evil person turns away from the Lord, and when he turns away, it seems to him as though the Lord had turned away and was angry, as is clear from the following passages:

...I have set My face against this city for its evil... (Jeremiah 21:10, cf. 44:11)

I will set My face against that man and... devastate him... (Ezekiel 14:7-8)

I will set My face against them... and... fire shall devour them..., when I set My face against them. (Ezekiel 15:7)

...(he) who eats any blood, I will set My face against that soul... (Leviticus 17:10)

At the rebuke of Your countenance they perished. (Psalms 80:16)

The face of Jehovah is against those who do evil... (Psalms 34:16)

...I send an angel before you... Beware of his face..., for he will not endure your transgression. (Exodus 23:20-21)

Let Your enemies be scattered, and let those who hate You flee from Your countenance. (Numbers 10:35)

(I saw one sitting on the throne) from whose face the earth and heaven fled away. (Revelation 20:11)

That no one can see the Lord as He is in Himself, as we said above, is apparent from the following:

(Jehovah said to Moses,) "You cannot see My face; for no man shall see Me, and live." (Exodus 33:18-23)

That people nevertheless saw the Lord and lived, because He appeared by means of an angel, is apparent from Genesis 32:30, 1 Judges 13:22-23, 2 and elsewhere.

Poznámky pod čarou:

1. Jacob called the name of the place Peniel: "For I have seen God face to face, and my life is preserved."

2. Manoah said to his wife, "We shall surely die, because we have seen God!" But his wife said to him, "If Jehovah had desired to kill us, He would not have accepted a burnt offering and a grain offering from our hands, nor would He have shown us all these things, nor would He have told us such things as these at this time."

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.

Bible

 

2 Konger 19

Studie

   

1 Da Kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine Klæder, hyllede sig i Sæk og gik ind i HE ENs Hus.

2 Og han sendte Paladsøversten Eljakim og Statsskriveren Sjebna og Præsternes Ældste, hyllet i Sæk, til Profeten Esajas, Amoz's Søn,

3 for at sig til ham: "Ezekias lader sige: En Nødens, Tugtelsens og Forsmædelsens Dag er denne Dag, thi Barnet er ved at fødes, men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden!

4 Dog vil HE EN din Gud måske høre alt, hvad absjake har sagt, han, som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at håne den levende Gud, og måske vil han straffe ham for de Ord, som HE EN din Gud har hørt - gå derfor i Forbøn for den est, der endnu er tilbage!"

5 Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas,

6 sagde han til dem: "Således skal I svare eders Herre: Så siger HE EN: Frygt ikke for de Ord, du har hørt, som Assyrerkongens Trælle har hånet mig med!

7 Se, jeg vil indgive ham en Ånd, og han skal få en Tidende at høre, så han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Land vil jeg fælde ham med Sværdet!"

8 absjake vendte så tilbage og traf Assyrerkongen i Færd med at belejre Libna; thi han havde hørt, at Kongen var brudt op fra Lakisj.

9 Så fik han Underretning om, at Kong Tirhaka af Ætiopien var rykket ud for at angribe ham, og han sendte atter Sendebud til Ezekias og sagde:

10 "Således skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud, som du slår din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem ikke skal gives i Assyrerkongens Hånd!

11 Du har jo dog hørt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved alle Lande, hvorledes de har lagt Band på dem - og du skulde kunne undslippe!

12 De Folk, mine Fædre tilintetgjorde, Gozan, Haran, ezef og Folkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem?

13 Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir, Sefarvajim, Hena og Ivva?"

14 Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes Hånd og læst det, gik han op i HE ENs Hus og bredte det ud for HE ENs Åsyn.

15 Derpå bad Ezekias den Bøn for HE ENs Åsyn: "HE E, Israels Gud, du, som troner over heruberne, du alene er Gud over alle Jordens iger; du har gjort Himmelen og Jorden!

16 Bøj nu dit Øre, HE E, og lyt, åbn dine Øjne, HE E, og se! Læg Mærke til de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den levende Gud!

17 Det er sandt, HE E, at Assyrerkongerne har tilintetgjort de Folk og deres Lande

18 og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kun Menneskehænders Værk af Træ eller Sten, derfor kunde de ødelægge dem.

19 Men frels os nu, HE E vor Gud, af hans Hånd, så alle Jordens iger kan kende, at du, HE E, alene er Gud!"

20 Så sendte Esajas, Amoz's Søn, Bud til Ezekias og lod sige: "Så siger HE EN, Israels Gud: Din Bøn angående Assyrerkongen Sankerib har jeg hørt!"

21 Således lyder det Ord, HE EN talede imod ham: Hun håner, hun spotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster på Hovedet ad dig!

22 Hvem har du hånet og smædet, mod hvem har du løftet din øst? Mod Israels Hellige løfted i Hovmod du Blikket!

23 Ved dine Sendebud håned du HE EN og sagde: "Med mine talløse Vogne besteg jeg Bjergenes Højder, Libanons afsides Egne; jeg fælded dets Cedres Højskov, dets ædle Cypresser, trængte frem til dets øverste aststed, dets Havers Skove.

24 Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, tørskoet skred jeg over Ægyptens Strømme!"

25 Har du ej hørt det? For længst kom det op i min Tanke, jeg lagde det fordum til ette, nu lod jeg det ske, og du gjorde murstærke Byer til øde Stenhobe,

26 mens Folkene grebes i Afmagt af Skræk og Skam, blev som Græsset på Marken, det spirende Grønne, som Græs på Tage, som Mark for Østenvinden. Jeg ser, når du rejser

27 og sætter dig, ved, når du går og kommer.

28 Fordi du raser imod mig, din Trods er mig kommet for Øre, lægger jeg ing i din Næse og Bidsel i Munden og fører dig bort ad Vejen, du kom!

29 Og dette skal være dig Tegnet: I År skal man spise, hvad der såed sig selv, og Året derpå, hvad der skyder af ode, tredje År skal man så oghøste, plante Vin og nyde dens Frugt.

30 Den bjærgede est af Judas Hus slår atter ødder forneden og bærer sin Frugt foroven; thi fra Jerusalem udgår en est, en Levning fra Zions Bjerg.

31 HE ENs Nidkærhed virker dette.

32 Derfor, så siger HE EN om Assyrerkongen: I Byen her skal han ej komme ind, ej sende en Pil herind, ej nærme sig den med Skjolde eller opkaste Vold imod dem;

33 ad Vejen, han kom, skal han gå igen, i Byen her skal han ej komme ind så lyder det fra HE EN.

34 Jeg værner og frelser denne By for min og min Tjener Davids Skyld!

35 Samme Nat gik HE ENs Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr 185000 Mand; og se, næste Morgen tidlig lå de alle døde.

36 Da brød Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i Nineve.

37 Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog Adrammelek og Sarezer ham ihjel med deres Sværd, hvorefter de flygtede til Ararats Land; og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University