¹ Du må ikke udsprede falske ygter. Gør ikke fælles Sag med den, der har Uret, ved at optræde som uretfærdigt Vidne.

² Du må ikke følge Mængden i, hvad der er ondt, eller i dit Vidnesbyrd for etten tage Hensyn til Mængden, så du bøjer etten.

³ Du må ikke tage Parti for den ringe i hans etssag.

⁴ Når du træffer din Fjendes Okse eller Æsel løbende løse, skal du bringe dem tilbage til ham.

⁵ Når du ser din Uvens Æsel segne under sin Byrde, må du ikke lade ham i Stikken, men du skal hjælpe ham med at læsse Byrden af.

⁶ Du må ikke bøje din fattige Landsmands et i hans etssag.

⁷ Hold dig fra en uretfærdig Sag; og den, som er uskyldig og har et. må du ikke berøve Livet; nej, du må ikke skaffe den et, som har Uret.

⁸ Tag ikke mod Bestikkelse, thi Bestikkelse gør den seende blind og fordrejer Sagen for dem, der har et.

⁹ Undertryk ikke den fremmede; I ved jo, hvorledes den fremmede er til Mode, thi I,var selv fremmede i Ægypten.

¹⁰ Seks År igennem skal du tilså dit Land og indsamle dets Afgrøde;

¹¹ men i det syvende skal du lade det hvile og ligge urørt, så at de fattige i dit Folk kan gøre sig til gode dermed, og Markens vilde Dyr kan æde, hvad de levner; ligeså skal du gøre med din Vingård og dine Oliventræer.

¹² I seks Dage skal du gøre dit Arbejde, men på den syvende skal du hvile, for at dine Okser og Æsler kan få Hvile og din Trælkvindes Søn og den fremmede hvile ud.

¹³ Hold eder alt, hvad jeg siger eder, efterrettelig; du må ikke nævne andre Guders Navn, det må ikke høres i din Mund.

¹⁴ Tre Gange om Året skal du holde Højtid for mig.

¹⁵ Du skal fejre de usyrede Brøds Højtid; i syv Dage skal du spise usyret Brød, som jeg har pålagt dig, på den fastsatte Tid i Abib Måned, thi i den Måned vandrede du ud af Ægypten, Man må ikke stedes for mit Åsyn med tomme Hænder.

¹⁶ Fremdeles skal du fejre Højtiden for Høsten, Førstegrøden af dit Arbejde, af hvad du sår i din Mark, og Højtiden for Frugthøsten ved Årets Udgang, når du har bjærget Udbyttet af dit Arbejde hjem fra Marken.

¹⁷ Tre Gange om Året skal alle dine Mænd stedes for den Herre HE ENs Åsyn.

¹⁸ Du må ikke ofre Blodet af mit Slagtoffer sammen med syret Brød. Fedtet fra min Højtid må ikke gemmes til næste Morgen.

¹⁹ Du skal bringe det første, Førstegrøden af din Jord, til HE EN din Guds Hus. Du må ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.

²⁰ Se, jeg sender en Engel foran dig for at vogte dig undervejs og føre dig til det Sted, jeg har beredt.

²¹ Tag dig vel i Vare for ham og adlyd ham; vær ikke genstridig imod ham, thi han skal ikke tilgive eders Overtrædelser, efterdi mit Navn er i ham.

²² Når du adlyder ham og gør alt, hvad jeg siger, vil jeg være dine Fjenders Fjende og dine Modstanderes Modstander,

²³ Ja, min Engel skal drage foran dig og føre dig til Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Kana'anæerne, Hivviterne og Jebusiterne, og jeg vil udrydde dem.

²⁴ Du må ikke tilbede eller dyrke deres Guder eller følge deres Skikke; men du skal nedbryde dem og sønderslå deres Stenstøtter.

²⁵ I skal dyrke HE EN eders Gud, så vil jeg velsigne dit Brød og dit Vand og holde Sygdomme borte fra dig.

²⁶ Utidige Fødsler eller Ufrugtbarhed skal ikke forekomme i dit Land, og dine Dages Mål vil jeg gøre fuldt.

²⁷ Jeg vil sende min ædsel foran dig og bringe Bestyrtelse over alle de Folk, du kommer til, og jeg vil drive alle dine Fjender på Flugt for dig.

²⁸ Jeg vil sende Gedehamse foran dig, og de skal drive Hivviterne, Kana'anæerne og Hetiterne bort foran dig.

²⁹ Men jeg vil ikke drive dem bort foran dig i et og samme År, for at Landet ikke skal lægges øde, og for at Markens vilde Dyr ikke skal tage Overhånd for dig;

³⁰ lidt efter lidt vil jeg drive dem bort foran dig, indtil du bliver så talrig, at du kan tage Landet i Besiddelse.

³¹ Jeg vil lade dine Landemærker nå fra det røde Hav til Filisternes Hav, fra Ørkenen til Floden, thi jeg giver Landets Indbyggere i eders Hånd, så du kan drive dem bort foran dig.

³² Du må ikke slutte Pagt med dem eller deres Guder.

³³ De må ikke blive boende i dit Land, for at de ikke skal forlede dig til Synd imod mig, til at dyrke deres Guder, så det bliver dig til en Snare!

¹ Ved den Lejlighed sang Moses og Israeliterne denne sang for HE EN: Jeg vil synge for HE EN, thi han er højt ophøjet, Hest og ytter styrted han i Havet!

² HE EN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse. Han er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham.

³ HE EN er en Krigshelt, HE EN er hans Navn!

⁴ Faraos Vogne og Krigsmagt styrted han i Havet, hans ypperste Vognkæmpere drukned i det røde Hav,

⁵ Strømmene dækked dem, de sank som Sten i Dybet.

⁶ Din højre, HE E, er herlig i Kraft, din højre, HE E, knuser Fjenden.

⁷ I din Højheds Vælde fælder du dine Modstandere, du slipper din Harme løs, den fortærer dem som Strå.

⁸ Ved din Næses Pust dyngedes Vandene op, Vandene stod som en Vold, Strømmene stivnede midt i Havet.

⁹ Fjenden tænkte: "Jeg sætter efter dem, indhenter dem, uddeler Bytte, stiller mit Begær på dem; jeg drager mit Sværd, min Hånd skal udrydde dem."

¹⁰ Du blæste med din Ånde, Havet skjulte dem; de sank som Bly i de vældige Vande.

¹¹ Hvo er som du blandt Guder, HE E, hvo er som du, herlig i Hellighed, frygtelig i Stordåd, underfuld i dine Gerninger!

¹² Du udrakte din højre, og Jorden slugte dem.

¹³ Du leded i din Miskundhed det Folk, du genløste, du førte det i din Vælde til din hellige Bolig.

¹⁴ Folkene hørte det og bæved, Skælven greb Filisterlandets Folk.

¹⁵ Da forfærdedes Edoms Høvdinger, Moabs Fyrster grebes af ædsel, Kana'ans Beboere tabte alle Modet.

¹⁶ Skræk og Angst faldt over dem, ved din Arms Vælde blev de målløse som Sten, til dit Folk var nået frem, o HE E, til Folket, du vandt dig, var nået frem.

¹⁷ du førte dem frem og planted dem i din Arvelods Bjerge, på det Sted du beredte dig til Bolig, HE E, i den Helligdom, Herre, som dine Hænder grundfæsted.

¹⁸ HE EN er Konge i al Evighed!

¹⁹ Thi da Faraos Heste med hans Vogne og yttere drog ud i Havet, lod HE EN Havets Vande strømme tilbage over dem, medens Israeliterne gik gennem Havet på tør Bund.

²⁰ Da greb Profetinden Mirjam, Arons Søster, Pauken, og alle Kvinderne fulgte hende med Pauker og Danse,

²¹ og Mirjam sang for: Syng for HE EN, thi han er højt ophøjet, Hest og ytter styrted han i Havet!

²² Derpå lod Moses Israel bryde op fra det røde Hav, og de drog ud i Sjurs Ørken, og de vandrede tre Dage i Ørkenen uden at finde Vand.

²³ Så nåede de Mara, men de kunde ikke drikke Vandet for dets bitre Smag, thi det var bittert; derfor kaldte man Stedet Mara.

²⁴ Da knurrede Folket mod Moses og sagde: "Hvad skal vi drikke?"

²⁵ Men han råbte til HE EN, og da viste HE EN ham en bestemt Slags Træ; og da han kastede det i Vandet, blev Vandet drikkeligt. Der gav han dem Bestemmelser om Lov og et, og der satte han dem på Prøve.

²⁶ Og han sagde: "Hvis du vil høre på HE EN din Guds øst og gøre, hvad der er ret i hans Øjne, og lytte til hans Bud og holde dig alle hans Bestemmelser efterrettelig, så vil jeg ikke bringe nogen af de Sygdomme over dig, som jeg bragte over Ægypterne, men jeg HE EN er din Læge!"

²⁷ Derpå kom de til Elim, hvor der var tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og de lejrede sig ved Vandet der.