Bible

 

Exodus 21

Studie

   

1 De Lovbud, du skal forelægge dem, er følgende:

2 Når du køber dig en hebræisk Træl, skal han trælle i seks År, men i det syvende skal han frigives uden Vederlag.

3 Er han ugift, når han kommer til dig, skal han frigives alene; er han gift, skal hans Hustru frigives sammen med ham.

4 Hvis hans Herre giver ham en Hustru og hun føder ham Sønner eller Døtre, da skal Hustruen og hendes Børn tilhøre hendes Herre, og Trællen frigives alene.

5 Hvis han imidlertid erklærer: "Jeg har fået Kærlighed til min Herre, min Hustru og mine Børn, jeg vil ikke have min Frihed!"

6 da skal hans Herre føre ham hen til Gud og stille ham op ad Døren eller Dørstolpen, og hans Herre skal gennembore hans Øre med en Syl, og så skal han være hans Træl for Livstid.

7 Når en Mand sælger sin Datter som Trælkvinde, skal hun ikke frigives som Trællene.

8 Dersom hun pådrager sig sin Herres Mishag, efter at han har haft Omgang med hende, skal han tillade, at hun købes fri; han har ikke Lov at sælge hende til fremmede Folk, når han har gjort Uret imod hende;

9 hvis han derimod bestemmer, at hun skal være hans Søns Hustru, skal han behandle hende, som det tilkommer Døtre.

10 Hvis han tager sig en anden, har han ikke Lov at forholde den første den Kødspise, Klædning og ægteskabelige et, der tilkommer hende.

11 Forholder han hende nogen af disse tre Ting, skal hun frigives uden Vederlag og Betaling.

12 Den, der slår en Mand ihjel, skal lide Døden.

13 Gør han det imidlertid ikke med Forsæt, men styres hans Hånd af Gud, vil jeg anvise dig et Sted, hvor han kan ty hen.

14 Når derimod en handler med Overlæg, så han med List slår sin Næste ihjel, da skal du rive ham bort fra mit Alter, for at han kan lide Døden.

15 Den, der slår sin Fader eller Moder, skal lide Døden.

16 Den, der stjæler et Menneske, skal lide Døden, hvad enten han har solgt det, eller det endnu findes hos ham.

17 Den, der forbander sin Fader eller Moder, skal lide Døden.

18 Når der opstår Strid mellem Mænd, og den ene slår den anden med en Sten eller med Næven, så at han vel ikke dør deraf, men dog må holde Sengen,

19 så skal Gerningsmanden være sagesløs, hvis han kan stå op og gå ud støttet til sin Stok; kun skal han godtgøre ham hans Tidsspilde og sørge for hans Helbredelse.

20 Når en Mand slår sin Træl eller Trælkvinde med sin Stok, så de dør på Stedet, skal han straffes derfor;

21 men hvis de bliver i Live en Dag eller to, skal han ikke straffes; det er jo hans egne Penge.

22 Når Mænd kommer i Slagsmål og støder til en frugtsommelig Kvinde, så hun nedkommer i Utide, men der ellers ingen Ulykke sker, da skal han bøde, hvad Kvindens Mand pålægger ham, og give Erstatning for det dødfødte Barn.

23 Men hvis der sker en Ulykke, skal du bøde Liv for Liv,

24 Øje for Øje, Tand for Tand, Hånd for Hånd, Fod for Fod,

25 Brandsår for Brandsår, Sår for Sår, Skramme for Skramme.

26 Når en Mand slår sin Træl eller sin Trælkvinde i Øjet og ødelægger det, skal han give dem fri til Erstatning for Øjet;

27 og hvis han slår en Tand ud på sin Træl eller Trælkvinde, skal han give dem fri til Erstatning for Tanden.

28 Når en Okse stanger en Mand eller Kvinde ihjel, skal Oksen stenes, og dens Kød må ikke spises, men Ejeren er sagesløs;

29 men hvis Oksen allerede tidligere har villet stange, og dens Ejer er advaret, men alligevel ikke passer på den, og den så dræber en Mand eller Kvinde, da skal Oksen stenes, og dens Ejer skal også lide Døden;

30 men hvis der pålægges ham Sonepenge, skal han betale så stor en Løsesum for sit Liv, som der kræves af ham.

31 Også hvis den stanger en Dreng eller en Pige, skal han behandles efter samme Lovbud.

32 Men hvis Oksen stanger en Træl eller Trælkvinde, skal han betale deres Herre tredive Sekel Sølv, og Oksen skal stenes.

33 Når en Mand tager Dækket af en Cisterne eller graver en Cisterne uden at dække den til, og en Okse eller et Æsel så falder deri,

34 da skal Brøndens Ejer erstatte det; han skal give Dyrets Ejer Erstatning i Penge, men det døde Dyr skal tilfalde ham,

35 Når en Mands Okse stanger en andens Okse ihjel, skal de sælge den levende Okse og dele Pengene, og ligeledes skal de dele det døde dyr.

36 Men hvis det er vitterligt, at Oksen tidligere har villet stange, og dens Ejer ikke har passet på den, da skal han erstatte Okse med Okse, men det døde Dyr skal tilfalde ham.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 9211

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

9211. Ye shall not put usury upon him. That this signifies thus not for the sake of the consequent profit, is evident from the signification of “putting usury upon” anyone as being to do good for the sake of profit (of whic h just above, n. 9210), here not for the sake of profit, because it is said “ye shall not put usury upon him.” From this law concerning interest and usury it can be seen how the case is with the laws called “judgments” among the Israelitish people, namely, that they ceased, together with the sacrifices and all other rituals, when the Lord came into the world and opened the interior things of worship, and in general the interior things of the Word. The interior things of this law are that good ought to be done to the neighbor from the heart, and that it ought to be believed that there is nothing of merit in deeds done from self, but only in those done from the Lord in self. For the Lord Himself alone has merited, and He alone is righteousness; and when a man believes this, he places nothing of merit and reward in what is done by himself, but ascribes all goods to the Lord; and as the Lord does it from Divine mercy, the man ascribes all things to mercy alone. From this also it is that he who is led by the Lord thinks absolutely nothing about reward, and yet does good to the neighbor from the heart.

[2] These are the interior things from which descended the law of usuries among the Israelitish and Jewish nation, and therefore when a man is in the interior things, this law ceases, together with other similar laws, which were called “judgments.” For the Israelitish and Jewish nation was solely in external things which were representative of internal things. Consequently this law was binding upon that nation at that time; but it is not binding upon Christians, to whom interior things have been revealed by the Lord. That this is so is known to the man of the church at this day, and therefore at this day the laws of usury are quite different. Nevertheless the sanctity of this law does not cease on this account, that is, this Word has not been abrogated, for its sanctity remains by virtue of the interior things which are in it. These holy interior things still affect the angels when this Word is read. Therefore beware of believing that the laws of life, such as are in the Decalogue, and everywhere in the Old Testament, have been abrogated, for these laws have been confirmed in the internal as well as in the external form, because the two cannot be separated.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.