Bible

 

Exodus 21

Studie

   

1 De Lovbud, du skal forelægge dem, er følgende:

2 Når du køber dig en hebræisk Træl, skal han trælle i seks År, men i det syvende skal han frigives uden Vederlag.

3 Er han ugift, når han kommer til dig, skal han frigives alene; er han gift, skal hans Hustru frigives sammen med ham.

4 Hvis hans Herre giver ham en Hustru og hun føder ham Sønner eller Døtre, da skal Hustruen og hendes Børn tilhøre hendes Herre, og Trællen frigives alene.

5 Hvis han imidlertid erklærer: "Jeg har fået Kærlighed til min Herre, min Hustru og mine Børn, jeg vil ikke have min Frihed!"

6 da skal hans Herre føre ham hen til Gud og stille ham op ad Døren eller Dørstolpen, og hans Herre skal gennembore hans Øre med en Syl, og så skal han være hans Træl for Livstid.

7 Når en Mand sælger sin Datter som Trælkvinde, skal hun ikke frigives som Trællene.

8 Dersom hun pådrager sig sin Herres Mishag, efter at han har haft Omgang med hende, skal han tillade, at hun købes fri; han har ikke Lov at sælge hende til fremmede Folk, når han har gjort Uret imod hende;

9 hvis han derimod bestemmer, at hun skal være hans Søns Hustru, skal han behandle hende, som det tilkommer Døtre.

10 Hvis han tager sig en anden, har han ikke Lov at forholde den første den Kødspise, Klædning og ægteskabelige et, der tilkommer hende.

11 Forholder han hende nogen af disse tre Ting, skal hun frigives uden Vederlag og Betaling.

12 Den, der slår en Mand ihjel, skal lide Døden.

13 Gør han det imidlertid ikke med Forsæt, men styres hans Hånd af Gud, vil jeg anvise dig et Sted, hvor han kan ty hen.

14 Når derimod en handler med Overlæg, så han med List slår sin Næste ihjel, da skal du rive ham bort fra mit Alter, for at han kan lide Døden.

15 Den, der slår sin Fader eller Moder, skal lide Døden.

16 Den, der stjæler et Menneske, skal lide Døden, hvad enten han har solgt det, eller det endnu findes hos ham.

17 Den, der forbander sin Fader eller Moder, skal lide Døden.

18 Når der opstår Strid mellem Mænd, og den ene slår den anden med en Sten eller med Næven, så at han vel ikke dør deraf, men dog må holde Sengen,

19 så skal Gerningsmanden være sagesløs, hvis han kan stå op og gå ud støttet til sin Stok; kun skal han godtgøre ham hans Tidsspilde og sørge for hans Helbredelse.

20 Når en Mand slår sin Træl eller Trælkvinde med sin Stok, så de dør på Stedet, skal han straffes derfor;

21 men hvis de bliver i Live en Dag eller to, skal han ikke straffes; det er jo hans egne Penge.

22 Når Mænd kommer i Slagsmål og støder til en frugtsommelig Kvinde, så hun nedkommer i Utide, men der ellers ingen Ulykke sker, da skal han bøde, hvad Kvindens Mand pålægger ham, og give Erstatning for det dødfødte Barn.

23 Men hvis der sker en Ulykke, skal du bøde Liv for Liv,

24 Øje for Øje, Tand for Tand, Hånd for Hånd, Fod for Fod,

25 Brandsår for Brandsår, Sår for Sår, Skramme for Skramme.

26 Når en Mand slår sin Træl eller sin Trælkvinde i Øjet og ødelægger det, skal han give dem fri til Erstatning for Øjet;

27 og hvis han slår en Tand ud på sin Træl eller Trælkvinde, skal han give dem fri til Erstatning for Tanden.

28 Når en Okse stanger en Mand eller Kvinde ihjel, skal Oksen stenes, og dens Kød må ikke spises, men Ejeren er sagesløs;

29 men hvis Oksen allerede tidligere har villet stange, og dens Ejer er advaret, men alligevel ikke passer på den, og den så dræber en Mand eller Kvinde, da skal Oksen stenes, og dens Ejer skal også lide Døden;

30 men hvis der pålægges ham Sonepenge, skal han betale så stor en Løsesum for sit Liv, som der kræves af ham.

31 Også hvis den stanger en Dreng eller en Pige, skal han behandles efter samme Lovbud.

32 Men hvis Oksen stanger en Træl eller Trælkvinde, skal han betale deres Herre tredive Sekel Sølv, og Oksen skal stenes.

33 Når en Mand tager Dækket af en Cisterne eller graver en Cisterne uden at dække den til, og en Okse eller et Æsel så falder deri,

34 da skal Brøndens Ejer erstatte det; han skal give Dyrets Ejer Erstatning i Penge, men det døde Dyr skal tilfalde ham,

35 Når en Mands Okse stanger en andens Okse ihjel, skal de sælge den levende Okse og dele Pengene, og ligeledes skal de dele det døde dyr.

36 Men hvis det er vitterligt, at Oksen tidligere har villet stange, og dens Ejer ikke har passet på den, da skal han erstatte Okse med Okse, men det døde Dyr skal tilfalde ham.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 3974

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

3974. 'Give me my womenfolk' means that the affections for truth belonged to that natural, 'and my children' means as did the truths born from those affections. This is clear from the meaning of 'womenfolk' or 'wives' as affections for truth - his wife 'Leah' meaning the affection for external truth, and 'Rachel' the affection for internal truth, both dealt with often above; and from the meaning of 'children' as truths born from those affections. For 'sons' means truths, 489, 491, 533, 1147, 2623, 3373, and the children born of the womenfolk truths that spring from those affections.

It was a regulation among the Ancients that women given to slaves belonged to the master with whom they served, and so did the children born from them, as may be seen in Moses,

If you buy a Hebrew slave he shall serve for six years; and in the seventh he shall go out free, for nothing. If his master has given him a wife and she has borne him sons or daughters, the wife and her children shall belong to her master, and he shall go out by himself. 1 Exodus 21:2, 4.

It was because this was also a regulation in the Ancient Church and was therefore well known to Laban that he laid claim to Jacob's wives and children, as is evident in the next chapter,

Laban said to Jacob, The daughters are my daughters, and the sons are my sons, and the flock is my flock, and all that you see belongs to me. Genesis 31:43.

And because Jacob knows this he says to Laban, 'Give me my womenfolk and my children'. But this regulation as stated in Moses in the verses quoted above represented the right of the internal or rational man to the goods and truths of the external or natural man which the latter has obtained for itself. For a slave represented the truth of the natural man as that truth exists at first before genuine truths are instilled. The truth which is present at first is not truth but the outward appearance of it. Nevertheless it serves as the means by which genuine truths and goods are introduced, as has been shown already. For this reason once goods and truths have been instilled through that truth present at first, that is, through the service it renders, it is dispensed with, but the genuine truths obtained in that way are retained. It was for the sake of this representation that this law about slaves was laid down.

[2] But as for Jacob, he was not a slave who had been purchased, but a man from a more distinguished family than Laban. He himself - that is to say, Jacob - purchased Laban's daughters, and so also the children by them, through the service he rendered; for they were his instead of wages. Consequently Laban's assumptions concerning them were not correct. Furthermore 'a Hebrew slave' means the truth which serves to introduce genuine goods and truths, and his wife the affection for natural good. But Jacob's position was different from that of a slave. He represented the good of natural truth, and his wives the affections for truth. Nor does Laban have the same representation as the master in the law that has been quoted relating to a Hebrew slave. That is to say, he does not represent the rational, but a parallel good, 3612, 3665, 3778, which is such that it is not genuine good but the outward appearance of the genuine, serving to introduce truths, 3665, 3690, which were accordingly 'Jacob's'.

[3] These details which have been presented are indeed such as fall within the mental grasp of none but a very few, for most people do not know what the truth and good of the natural are, and that these are different from the truth and good of the rational. Still less do they know that goods and truths which are not genuine but only so to external appearance serve to introduce genuine truths and goods, especially at the outset of regeneration. All the same, as these details are contained in the internal sense of these words, and also in the internal sense of those that follow concerning Laban's flock from which Jacob obtained a flock for himself, they ought not to be passed over in silence. There will perhaps be some who grasp them. Any who have a strong desire to know such things, that is, who are stirred by an affection for spiritual good and truth, receive enlightenment in such matters.

Poznámky pod čarou:

1. literally, with his own body

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.