Bible

 

Exodus 20

Studie

   

1 Gud talede alle disse Ord og sagde:

2 Jeg er HE EN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.

3 Du må ikke have andre Guder end mig.

4 Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden;

5 du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HE EN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,

6 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!

7 Du må ikke misbruge HE EN din Guds Navn, thi HE EN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!

8 Kom Hviledagen i Hu, så du holder den hellig!

9 I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,

10 men den syvende Dag skal være Hviledag for HE EN din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte.

11 Thi i seks Dage gjorde HE EN Himmelen, Jorden og Havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende Dag hvilede han; derfor har HE EN velsignet Hviledagen og helliget den.

12 Ær din Fader og din Moder, for at du kan få et langt Liv i det Land, HE EN din Gud vil give dig!

13 Du må ikke slå ihjel!

14 Du må ikke bedrive Hor!

15 Du må ikke stjæle!

16 Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!

17 Du må ikke begære din Næstes Hus! Du må ikke begære din Næstes Hustru, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!

18 Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stødene i Hornene og så det rygende Bjerg forfærdedes Folket og holdt sig skælvende i Frastand;

19 og de sagde til Moses: "Tal du med os, så vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal !"

20 Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, så I ikke synder."

21 Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nærmede sig Mulmet, hvori Gud var.

22 HE EN sagde da til Moses: Således skal du sige til Israeliterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra Himmelen!

23 I må ikke gøre eder Guder ved Siden af mig; Guder af Sølv eller Guld må I ikke gøre eder!

24 Du skal bygge mig et Alter af Jord, og på det skal du ofre dine Brændofre og Takofre, dit Småkvæg og dit Hornkvæg; på ethvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.

25 Men hvis du opfører mig Altre af Sten, må du ikke bygge dem af tilhugne Sten, thi når du svinger dit Værktøj derover, vanhelliger du dem.

26 Du må ikke stige op til mit, Alter ad Trin, for at ikke din Blusel skal blottes over det.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 8911

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

8911. The things that have been stated so far show what the situation is with a person and his life. That is to say, they show that a person is such as his will is, and that he remains such after death since death is not the end to life but the continuation of it. Since therefore a person is such as his will is - because, as has been stated above, the will is the real person - being judged according to one's deeds means being judged according to one's will, since there is no disparity between will and deed. Though external restraints exist - fear of the law, and fear of the loss of position, gain, reputation, or life - to inhibit the deed, the deed is all along in the will, and the will all along in the deed. It is like endeavour and motion. Motion is nothing other than an extension of the endeavour; for as endeavour comes to an end, so does motion. Therefore there is nothing essential within motion apart from endeavour. Learned people know this, for it is a recognized and well-established idea. In the human being endeavour is the will and motion is action; and they are called such in the human being because in him endeavour and motion are living. Being judged according to one's will is the same as being judged according to one's love; it is also the same as being judged according to the ends one has in view in life, as well as being judged according to the way one lives. For a person's will is his love, it is the end he has in view in life, and it is the very life itself within him. The truth of this is clear from the Lord's words which have already been quoted - One who looks at a woman 1 in such a way that he lusts after her has already committed adultery with her in his heart. Matthew 5:27-28. It is clear also from His saying that killing someone is not only performing that deed but also the desire to perform it, which is meant by being angry and reviling him with insults, Matthew 5:21-22. Furthermore a person is indeed judged according to his deeds; yet no further questions are asked than these - How far did those deeds spring from his will? and What nature did his will give them?

Poznámky pod čarou:

1. Following the version of Sebastian Schmidt Swedenborg adds a word which implies that the woman is another man's wife.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.