¹ Gud talede alle disse Ord og sagde:

² Jeg er HE EN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.

³ Du må ikke have andre Guder end mig.

⁴ Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden;

⁵ du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HE EN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,

⁶ men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!

⁷ Du må ikke misbruge HE EN din Guds Navn, thi HE EN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!

⁸ Kom Hviledagen i Hu, så du holder den hellig!

⁹ I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,

¹⁰ men den syvende Dag skal være Hviledag for HE EN din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte.

¹¹ Thi i seks Dage gjorde HE EN Himmelen, Jorden og Havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende Dag hvilede han; derfor har HE EN velsignet Hviledagen og helliget den.

¹² Ær din Fader og din Moder, for at du kan få et langt Liv i det Land, HE EN din Gud vil give dig!

¹³ Du må ikke slå ihjel!

¹⁴ Du må ikke bedrive Hor!

¹⁵ Du må ikke stjæle!

¹⁶ Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!

¹⁷ Du må ikke begære din Næstes Hus! Du må ikke begære din Næstes Hustru, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!

¹⁸ Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stødene i Hornene og så det rygende Bjerg forfærdedes Folket og holdt sig skælvende i Frastand;

¹⁹ og de sagde til Moses: "Tal du med os, så vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!"

²⁰ Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, så I ikke synder."

²¹ Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nærmede sig Mulmet, hvori Gud var.

²² HE EN sagde da til Moses: Således skal du sige til Israeliterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra Himmelen!

²³ I må ikke gøre eder Guder ved Siden af mig; Guder af Sølv eller Guld må I ikke gøre eder!

²⁴ Du skal bygge mig et Alter af Jord, og på det skal du ofre dine Brændofre og Takofre, dit Småkvæg og dit Hornkvæg; på ethvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.

²⁵ Men hvis du opfører mig Altre af Sten, må du ikke bygge dem af tilhugne Sten, thi når du svinger dit Værktøj derover, vanhelliger du dem.

²⁶ Du må ikke stige op til mit, Alter ad Trin, for at ikke din Blusel skal blottes over det.

¹ Når man i det Land, HE EN din Gud vil give dig i Eje, finder en liggende dræbt på Marken, uden at det vides, hvem der har slået ham ihjel,

² da skal dine Ældste og Dommere gå ud og måle Afstanden til de Byer, som ligger rundt om den dræbte.

³ Derpå skal de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, tage en Kvie, som ikke har været brugt til Arbejde eller båret Åg,

⁴ og Byens Ældste skal trække Kvien ned i en dal med stedserindende Vand, som ikke dyrkes og besåes, og der i Dalen skal de sønderbryde Nakken på Kvien.

⁵ Så skal Præsterne, Levis Sønner, træde til thi dem har HE EN din Gud udvalgt til sin Tjeneste og til at velsigne i HE ENs Navn, og efter deres Ord skal al Trætte og enhver Sag, der vedrører Legemsskade, afgøres

⁶ og alle de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, skal tvætte deres hænder over Kvien, hvis Nakke blev sønderbrudt i Dalen,

⁷ og bekende: "Vore Hænder har ikke udgydt dette Blod, og vore Øjne har ikke set det!

⁸ Tilgiv, HE E, dit Folk Israel, som du udløste, og lad ikke dit Folk Israel undgælde for det uskyldige Blod!" Så skal der skaffes dem Soning for Blodskylden.

⁹ Du skal skaffe det uskyldige Blod bort fra dig. Det skal gå dig vel, når du gør, hvad der er ret i HE ENs Øjne.

¹⁰ Når du drager i Krig mod dine Fjender, og HE EN din Gud giver dem i din Hånd, og du tager Fanger iblandt dem

¹¹ og blandt Fangerne får Øje på en Kvinde, som ser godt ud, og får Kærlighed til hende og ønsker at tage hende til Ægte,

¹² da skal du føre hende ind i dit Hus, og hun skal klippe sit Hår af, skære sine Negle,

¹³ aflægge sin Fangedragt og opholde sig en Månedstid i dit Hus og græde over sin Fader og Moder. Så kan du gå ind til hende og ægte hende, så hun bliver din Hustru.

¹⁴ Men hvis du ikke mere synes om hende, skal du give hende fri, du må ikke sælge hende for Penge; du må ikke være hensynsløs imod hende, eftersom du har krænket hende.

¹⁵ Når en Mand har to Hustruer, en han elsker, og en han tilsidesætter, og de føder ham Sønner, både Yndlingshustruen og den tilsidesatte, og den førstefødte er den tilsidesattes Søn,

¹⁶ så må Manden, når han skifter sin Ejendom mellem Sønnerne, ikke give Yndlingshustruens Søn Førstefødselsretten til Skade for den førstefødte, den tilsidesattes Søn.

¹⁷ Men han skal anerkende den førstefødte, den tilsidesattes Søn, som førstefødt, og give ham dobbelt Del af alt, hvad han ejer; thi han er Førstegrøden af hans Manddomskraft, og hans er Førstefødselsretten.

¹⁸ Når nogen har en vanartet og genstridig Søn, der ikke vil adlyde sine Forældres øst og, selv når de trygler ham, ikke adlyder dem,

¹⁹ så skal hans Forældre tage ham med Magt og føre ham ud til de Ældste i hans By og til Porten der

²⁰ og sige til Byens Ældste: "Vor Søn her er vanartet og genstridig: han vil ikke adlyde os, men er en Ødeland og Drukkenbolt."

²¹ Derpå skal alle Mændene i hans By stene ham til Døde. Således skal du udrydde det onde af din Midte, og hele Israel skal høre det og gribes af Frygt.

²² Når en Mand har gjort sig skyldig i en Synd, der straffes med Døden, og aflives, og du hænger ham op i et Træ,

²³ så må hans Lig ikke blive hængende Natten over i Træet; men du skal begrave ham samme Dag; thi en hængt er en Guds Forbandelse, og du må ikke gøre dit Land urent, som HE EN din Gud vil give dig i Eje.