Bible

 

Exodus 19

Studie

   

1 I den tredje Måned efter Israeliternes Udvandring af Ægypten, på denne Dag nåede de Sinaj Ørken.

2 De brød op fra efdim og kom til Sinaj Ørken og slog Lejr i Ørkenen. Der slog . Israel Lejr lige over for Bjerget,

3 men Moses steg op til Gud. Da råbte HE EN til ham fra Bjerget: "Dette skal du sige til Jakobs Hus og kundgøre for Israels Børn:

4 I har set, hvad jeg gjorde ved Ægypterne, og hvorledes jeg bar eder på Ørnevinger og bragte eder hid til mig.

5 Hvis I nu vil lyde min øst og holde min Pagt, så skal I være min Ejendom blandt alle Folkene, thi mig hører hele Jorden til,

6 og I skal blive mig et Kongerige af Præster og et helligt Folk! Det er de Ord, du skal tale til Israels Børn !"

7 Da gik Moses hen og kaldte Folkets Ældste sammen og forelagde dem alle disse Ord, som HE EN havde pålagt ham.

8 Og hele Folket svarede, alle som een: "Alt, hvad HE EN har sagt, vil vi gøre!" Da bragte Moses HE EN Folkets Svar.

9 Derpå sagde HE EN til Moses: "Se, jeg vil komme til dig i en tæt Sky, for at Folket kan høre, at jeg taler med dig, og for stedse tro også på dig!" Og Moses kundgjorde HE EN Folkets Svar.

10 Da sagde HE EN til Moses: "Gå til Folket og lad dem hellige sig i Dag og i Morgen og tvætte deres Klæder

11 og holde sig rede til i Overmorgen, thi i Overmorgen vil HE EN stige ned for alt Folkets Øjne på Sinaj Bjerg.

12 Og du skal rundt om spærre af for Folket og sige til dem: Vog eder for at gå op på Bjerget, ja for blot at røre ved Yderkanten deraf; enhver, der rører ved Bjerget, er dødsens!

13 Ingen Håndrøre ved ham, han skal stenes eller skydes ned; hvad enten det er et Dyr eller et Menneske, skal det miste Livet. Når Væderhornet lyder, skal de stige op på Bjerget."

14 Så steg Moses ned fra Bjerget til Folket og lod Folket hellige sig, og de tvættede deres Klæder;

15 og han sagde til Folket: Hold eder rede til i Overmorgen, ingen må komme en Kvinde nær!"

16 Da Morgenen gryede den tredje Dag, begyndte det at tordne og lyne, og en tung Sky lagde sig over Bjerget, og der hørtes vældige Stød i Horn. Da skælvede alt Folket i Lejren.

17 Så førte Moses Folket fra Lejren hen for Gud, og de stillede sig neden for Bjerget.

18 Men hele Sinaj Bjerg hylledes i øg, fordi HE EN steg ned derpå i Ild, og øgen stod i Vejret som øg fra en Smelteovn; og hele Folket skælvede så1e.

19 Og Stødene i Hornene blev stærkere og stærkere; Moses talte, og Gud svarede ham med høj øst.

20 Og da HE EN var steget ned på Sinaj Bjerg, på Toppen af Bjerget, kaldte han Moses op på Toppen af Bjerget, og Moses steg derop.

21 Da sagde HE EN til Moses: "Stig ned og indskærp Folket, at de ikke må trænge sig frem til HE EN for at se ham, at der ikke skal ske et stort Mandefald iblandt dem.

22 Selv Præsterne, som ellers træder frem for HE EN, skal hellige sig, for at ikke HE EN skal tynde ud i deres ækker."

23 Da sagde Moses til HE EN: "Folket kan jo ikke stige op på Sinaj Bjerg, thi du har selv indskærpet os at afspærre Bjerget og hellige det."

24 Men HE EN sagde til ham: "Stig nu ned og kom atter herop sammen med Aron; men Præsterne og Folket må ikke trænge sig frem for at komme op til HE EN, at han ikke skal tynde ud i deres ækker."

25 Da steg Moses ned til Folket og sagde det til dem.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Doctrine of Life # 59

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 114  
  

59. What we have said about the law’s promulgation, holiness and power in no. 55 above, may be found in the Word in the following passages:

That Jehovah descended onto Mount Sinai in fire, and that the mountain smoked and quaked then, and that there were thunderings, lightnings, a thick cloud, and the sound of a trumpet, see Exodus 19:16, 18, and Deuteronomy 4:11, 5:19-23.

That before Jehovah descended, the people readied themselves and sanctified themselves for three days, see Exodus 19:10-11, 15.

That bounds were set around the mountain to keep anyone from drawing near and approaching its base, on pain of death, and that not even the priests were to approach, but only Moses, see Exodus 19:12-13, 20-23, 24:1-2.

For the law promulgated from Mount Sinai, see Exodus 20:2-14, Deuteronomy 5:6-21.

That the law was written on two tablets of stone with the finger of God, see Exodus 31:18, 32:15-16, Deuteronomy 9:10.

That when Moses brought those tablets down from the mountain a second time, his face shone, see Exodus 34:29-35.

That the tablets were placed in the Ark, see Exodus 25:16, 40:20, Deuteronomy 10:5 and 1 Kings 8:9.

That on the Ark was set a mercy seat, and placed on this were cherubim of gold, see Exodus 25:17-21.

[2] That the Ark, together with the mercy seat and cherubim, constituted the inmost constituents of the Tabernacle, and that the golden lampstand, the golden altar of incense, and the table overlaid with gold which held the showbread constituted its outer constituents, and the ten curtains of linen, purple and scarlet its outmost constituents, see Exodus 25,26, 40:17-28.

That the place where the Ark was, was called the holy of holies or most holy place, see Exodus 26:33.

That the Israelite people all camped in order by tribes about the place where it resided, and set out in order after it, see Numbers 2.

That a cloud then stood over its abode by day, and fire by night, see Exodus 40:38, Numbers 9:15-16, 14:14, and Deuteronomy 1:33.

That the Lord spoke with Moses from above the Ark between the cherubim, see Exodus 25:22 and Numbers 7:89.

That because of the law it contained, the Ark was called the abode of Jehovah, for whenever the Ark set out Moses said, “Rise up, O Jehovah!” and when it rested, “Return, O Jehovah!” see Numbers 10:35-36, and also 2 Samuel 6:2, Psalms 132:7-8.

That because of the holiness of that law, Aaron was permitted to enter within the veil only with sacrifices and incense, see Leviticus 16:2-14ff.

That David brought the Ark into Zion with sacrifices and jubilation, see 2 Samuel 6:1-19. That Uzzah later died because he touched it, see verses 6 and 7 in that same chapter.

That the Ark was placed in the midst of the Temple in Jerusalem, where it constituted its inner sanctuary, see 1 Kings 6:19ff., 8:3-9.

[3] That because of the Lord’s presence and power in the law contained in the Ark, the Jordan’s waters were parted, and as long as the Ark rested in the midst of it, the people crossed over on dry ground, see Joshua 3:1-17, 4:5-20.

That the Ark’s being carried around caused the walls of Jericho to fall, see Joshua 6:1-20.

That Dagon, the Philistine god, fell down before the Ark, and after that lay at the threshold of the shrine with its head broken off, see 1 Samuel 5:1-4.

That because of the Ark many thousands of the inhabitants of Beth Shemesh were struck, see 1 Samuel 6:19.

  
/ 114  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.