Bible

 

Exodus 19

Studie

   

1 I den tredje Måned efter Israeliternes Udvandring af Ægypten, på denne Dag nåede de Sinaj Ørken.

2 De brød op fra efdim og kom til Sinaj Ørken og slog Lejr i Ørkenen. Der slog . Israel Lejr lige over for Bjerget,

3 men Moses steg op til Gud. Da råbte HE EN til ham fra Bjerget: "Dette skal du sige til Jakobs Hus og kundgøre for Israels Børn:

4 I har set, hvad jeg gjorde ved Ægypterne, og hvorledes jeg bar eder på Ørnevinger og bragte eder hid til mig.

5 Hvis I nu vil lyde min øst og holde min Pagt, så skal I være min Ejendom blandt alle Folkene, thi mig hører hele Jorden til,

6 og I skal blive mig et Kongerige af Præster og et helligt Folk! Det er de Ord, du skal tale til Israels Børn !"

7 Da gik Moses hen og kaldte Folkets Ældste sammen og forelagde dem alle disse Ord, som HE EN havde pålagt ham.

8 Og hele Folket svarede, alle som een: "Alt, hvad HE EN har sagt, vil vi gøre!" Da bragte Moses HE EN Folkets Svar.

9 Derpå sagde HE EN til Moses: "Se, jeg vil komme til dig i en tæt Sky, for at Folket kan høre, at jeg taler med dig, og for stedse tro også på dig!" Og Moses kundgjorde HE EN Folkets Svar.

10 Da sagde HE EN til Moses: "Gå til Folket og lad dem hellige sig i Dag og i Morgen og tvætte deres Klæder

11 og holde sig rede til i Overmorgen, thi i Overmorgen vil HE EN stige ned for alt Folkets Øjne på Sinaj Bjerg.

12 Og du skal rundt om spærre af for Folket og sige til dem: Vog eder for at gå op på Bjerget, ja for blot at røre ved Yderkanten deraf; enhver, der rører ved Bjerget, er dødsens!

13 Ingen Håndrøre ved ham, han skal stenes eller skydes ned; hvad enten det er et Dyr eller et Menneske, skal det miste Livet. Når Væderhornet lyder, skal de stige op på Bjerget."

14 Så steg Moses ned fra Bjerget til Folket og lod Folket hellige sig, og de tvættede deres Klæder;

15 og han sagde til Folket: Hold eder rede til i Overmorgen, ingen må komme en Kvinde nær!"

16 Da Morgenen gryede den tredje Dag, begyndte det at tordne og lyne, og en tung Sky lagde sig over Bjerget, og der hørtes vældige Stød i Horn. Da skælvede alt Folket i Lejren.

17 Så førte Moses Folket fra Lejren hen for Gud, og de stillede sig neden for Bjerget.

18 Men hele Sinaj Bjerg hylledes i øg, fordi HE EN steg ned derpå i Ild, og øgen stod i Vejret som øg fra en Smelteovn; og hele Folket skælvede så1e.

19 Og Stødene i Hornene blev stærkere og stærkere; Moses talte, og Gud svarede ham med høj øst.

20 Og da HE EN var steget ned på Sinaj Bjerg, på Toppen af Bjerget, kaldte han Moses op på Toppen af Bjerget, og Moses steg derop.

21 Da sagde HE EN til Moses: "Stig ned og indskærp Folket, at de ikke må trænge sig frem til HE EN for at se ham, at der ikke skal ske et stort Mandefald iblandt dem.

22 Selv Præsterne, som ellers træder frem for HE EN, skal hellige sig, for at ikke HE EN skal tynde ud i deres ækker."

23 Da sagde Moses til HE EN: "Folket kan jo ikke stige op på Sinaj Bjerg, thi du har selv indskærpet os at afspærre Bjerget og hellige det."

24 Men HE EN sagde til ham: "Stig nu ned og kom atter herop sammen med Aron; men Præsterne og Folket må ikke trænge sig frem for at komme op til HE EN, at han ikke skal tynde ud i deres ækker."

25 Da steg Moses ned til Folket og sagde det til dem.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 8797

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

8797. 'Everyone touching the mountain will surely die' means that anyone belonging to the spiritual Church who forces his way through to celestial [communities] will be destroyed. This is clear from the meaning of 'the mountain' as the good of love, dealt with just above in 8795, at this point the Divine Good of Divine Love in the inmost heaven, since the people below the mountain represent the Lord's spiritual kingdom, which is the middle heaven; from the meaning of 'touching' as penetrating that far, at this point forcing one's way through, dealt with below; and from the meaning of 'surely dying' as being destroyed.

[2] The situation here is that those belonging to the Lord's spiritual kingdom cannot flow into the celestial kingdom since this is higher or more internal and the spiritual kingdom is lower or more external; for what is more external or lower cannot flow into what is higher or more internal, 5259, 5779. However it sometimes happens that those in a lower heaven seek to go up into a higher heaven; they seek to do so because of a wrong desire that has its origin in pride, dominion, or envy. Those who have that desire and venture up are also let in now and again; but then they suffer badly. They are seized by anxiety, at length by pain, and also by blindness; their intelligence is destroyed, and their happiness. On account of all this they cast themselves down from there as if they are about to die, and do not revive until they have been cast down out of heaven.

[3] Such is the fate of those belonging to a lower heaven who force their way through to a higher heaven from a desire born of pride, dominion, or envy. The reason why they suffer badly is that the good of love in the higher heaven is comparatively like a devouring fire, and the truth of faith there is like fiery light blinding the sight of those coming up from below. These are the things that are meant in the internal sense by the Israelite people's being forbidden to touch Mount Sinai where Jehovah was. A similar fate would await those belonging to the celestial kingdom if they perhaps tried to go up above to the Divine. It also awaits those who are below heaven if they desire to go up into heaven; they too suffer badly, see 4225, 4226, 4299, 5057, 5058.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.