¹ Så brød de op fra Elim, og hele Israeliternes Menighed kom til Sins Ørken, der ligger mellem Elim og Sinaj, på den femtende Dag i den anden Måned efter deres Udvandring af Ægypten.

² Men hele Israeliternes Menighed knurrede mod Moses og Aron i Ørkenen,

³ og Israeliterne sagde til dem: "Var vi dog blot døde for HE ENs Hånd i Ægypten, hvor vi sad ved Kødgryderne og kunde spise os mætte i Brød! Thi I har ført os ud i denne Ørken for at lade hele denne Forsamling dø af Sult."

⁴ Da sagde HE EN til Moses: "Se, jeg vil lade Brød regne ned fra Himmelen til eder, og Folket skal gå ud og hver Dag samle så meget, som de daglig behøver, for at jeg kan prøve dem, om de vil følge min Lov eller ej.

⁵ Og når de på den sjette Ugedag tilbereder, hvad de har bragt hjem, så skal det være dobbelt så meget, som de samler de andre Dage."

⁶ Og Moses og Aron sagde til alle Israeliterne: "I Aften skal I kende, at det er HE EN, som har ført eder ud af Ægypten,

⁷ og i Morgen skal I skue HE ENs Herlighed, thi han har hørt eders Knurren mod HE EN; thi hvad er vel vi, at I knurrer mod os!"

⁸ Og Moses tilføjede: "Det skal ske, når HE EN i Aften giver eder Kød at spise og i Morgen Brød at mætte eder med; thi HE EN har hørt, hvorledes I knurrer mod ham; thi hvad er vi? Thi det er ikke os, I knurrer imod, men HE EN."

⁹ Derpå sagde Moses til Aron: "Sig til hele Israeliternes Menighed: Træd frem for HE ENs Åsyn, thi han har hørt eders Knurren!"

¹⁰ Og da Aron sagde det til hele Israeliternes Menighed, vendte de sig mod Ørkenen, og se, HE ENs Herlighed viste sig i Skyen.

¹¹ Da talede HE EN til Moses og sagde:

¹² "Jeg har hørt Israeliternes Knurren; sig til dem: Ved Aftenstid skal I få Kød at spise, og i Morgen tidlig skal I få Brød at mætte eder med, og I skal kende, at jeg er HE EN eders Gud."

¹³ Da det nu blev Aften, kom en Sværm Vagtler flyvende og faldt i et tykt Lag over Lejren; og næste Morgen lå Duggen tæt rundt om Lejren,

¹⁴ og da Duggen svandt, var Ørkenen dækket med noget fint, skælagtigt noget, noget fint der lignede im på Jorden.

¹⁵ Da Israeliterne så det, spurgte de hverandre: "Hvad er det?" Thi de vidste ikke, hvad det var; men Moses sagde til dem: "Det er det Brød, HE EN har givet eder til Føde!

¹⁶ Og således har HE EN påbudt: I skal samle deraf, enhver så meget som han har behov, en Omer for hvert Hoved; I skal tage deraf i Forhold til Antallet af eders Husfolk, enhver skal tage deraf til dem, der er i hans Telt!"

¹⁷ Israeliterne gjorde nu således, og de samlede, nogle mere og andre mindre;

¹⁸ og da de målte det med Omeren, havde den, der havde meget, ikke for meget, og den, der havde lidt, ikke for lidt, enhver havde samlet, hvad han behøvede til Føde.

¹⁹ Derpå sagde Moses til dem: "Ingen må gemme noget deraf til næste Morgen!"

²⁰ Dog adlød de ikke Moses, og nogle af dem gemte noget deraf til næste Morgen; men da var det fuldt af Orme og lugtede. Da blev Moses vred på dem.

²¹ Således samlede de nu hver Morgen, enhver så meget som han havde behov. Men når Solen begyndte at brænde, smeltede det.

²² På den sjette Ugedag havde de samlet dobbelt så meget Brød, to Omer for hver Person. Og alle Menighedens Øverster kom og sagde det til Moses;

²³ men han sagde til dem: "Det er netop, som HE EN har sagt. I Morgen er det Hviledag, en hellig Sabbat for HE EN. Bag, hvad I vil bage, og kog, hvad I vil koge, men læg det tiloversblevne til Side for at gemme det til i Morgen!"

²⁴ De lagde det da til Side til næste Dag, som Moses havde befalet, og det kom ikke til at lugte, og der gik ikke Orm deri.

²⁵ Derpå sagde Moses: "Det skal I spise i Dag, thi i Dag er det Sabbat for HE EN; i Dag finder I intet ude på Marken.

²⁶ I seks bage skal I samle det, men på den syvende Dag, på Sabbaten, er der intet at finde."

²⁷ Alligevel var der nogle blandt Folket, der gik ud på den syvende Dag for at samle; men de fandt intet.

²⁸ Da sagde HE EN til Moses: "Hvor længe vil I vægre eder ved at holde mine Bud og Love?

²⁹ Betænk dog, at HE EN har givet eder Sabbaten! Derfor giver han eder på den sjette Dag Brød til to Dage. Enhver af eder skal blive, hvor han er, og ingen må forlade sin Bolig på den syvende Dag!"

³⁰ Da hvilede Folket på den syvende Dag.

³¹ Men Israeliterne kaldte det Manna; det lignede hvide Korianderfrø og smagte som Honningkager.

³² Moses sagde fremdeles: "Således har HE EN påbudt: En Omer fuld deraf skal gemmes til eders Efterkommere, for at de kan se det Brød, jeg gav eder at spise i Ørkenen, da jeg førte eder ud af Ægypten!"

³³ Og Moses sagde til Aron: "Tag en Krukke, kom en Omer Manna deri og stil den foran HE ENs Åsyn for at gemmes til eders Efterkommere!"

³⁴ Og Aron gjorde, som HE EN havde pålagt Moses, og han stillede den foran Vidnesbyrdet for at gemmes.

³⁵ Og Israeliterne spiste Manna i fyrretyve År, indtil de kom til beboede Egne; de spiste Manna, indtil de kom til Grænsen af Kana'ans Land.

³⁶ En Omer er Tiendedelen af en Efa.

¹ Og han sagde til Moses: "Stig op til HE EN, du og Aron, Nadab og Abih og halvfjerdsindstyve af Israels Ældste, og tilbed i Frastand;

² Moses alene skal træde hen til HE EN, de andre ikke, og det øvrige Folk må ikke følge med ham derop."

³ Derpå kom Moses og kundgjorde hele Folket alle HE ENs Ord og alle Lovbudene, og hele Folket svarede enstemmigt: "Alle de Ord, HE EN har talet, vil vi overholde."

⁴ Da skrev Moses alle HE ENs Ord op; og tidligt næste Morgen rejste han ved Foden af Bjerget et Alter og tolv Stenstøtter svarende til Israels tolv Stammer.

⁵ Derefter sendte han de unge Mænd blandt Israeliterne hen for at bringe Brændofre og slagte unge Tyre som Takofre til HE EN.

⁶ Og Moses tog den ene Halvdel af Blodet og gød det i Offerskålene, men den anden Halvdel sprængte han på Alteret.

⁷ Så tog han Pagtsbogen og læste den op i Folkets Påhør, og de sagde: "Vi vil gøre alt, hvad HE EN har talet, og lyde ham!"

⁸ Derpå tog Moses Blodet og sprængte det på Folket, idet han sagde: "Se, dette er Pagtens Blod, den Pagt, HE EN har sluttet med eder på Grundlag af alle disse Ord."

⁹ Og Moses, Aron, Nadab og Abihu og halvfjerdsindstyve af Israels Ældste steg op

¹⁰ og skuede Israels Gud; under hans Fødder var der ligesom Safirfliser, som selve Himmelen i Stråleglans.

¹¹ Men han lagde ikke Hånd på Israeliternes ypperste Mænd. De skuede Gud, og de spiste og drak.

¹² Og HE EN sagde til Moses: "Stig op til mig på Bjerget og bliv der, så vil jeg give dig Stentavlerne, Loven og Budet, som jeg har opskrevet til Vejledning for dem."

¹³ Da bød Moses og Josua, hans Medhjælper op, og Moses steg op på Guds Bjerg;

¹⁴ men til de Ældste sagde han: "Vent på os her, til vi kommer tilbage til eder. Se, Aron og Hur er hos eder; er der nogen, der har en etstrætte, kan han henvende sig til dem!"

¹⁵ Derpå steg Moses op på Bjerget. Da indhyllede Skyen Bjerget,

¹⁶ og HE ENs Herlighed nedlod sig på Sinaj Bjerg. Og Skyen indhyllede Sinaj Bjerg i seks Dage, men den syvende Dag råbte HE EN ud fra Skyen til Moses;

¹⁷ og medens HE ENs Herlighed viste sig for Israeliternes Øjne som en fortærende Ild på Bjergets Top,

¹⁸ gik Moses ind i Skyen og steg op på Bjerget. Og Moses blev på Bjerget i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.