Bible

 

Exodus 15

Studie

   

1 Ved den Lejlighed sang Moses og Israeliterne denne sang for HE EN: Jeg vil synge for HE EN, thi han er højt ophøjet, Hest og ytter styrted han i Havet!

2 HE EN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse. Han er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham.

3 HE EN er en Krigshelt, HE EN er hans Navn!

4 Faraos Vogne og Krigsmagt styrted han i Havet, hans ypperste Vognkæmpere drukned i det røde Hav,

5 Strømmene dækked dem, de sank som Sten i Dybet.

6 Din højre, HE E, er herlig i Kraft, din højre, HE E, knuser Fjenden.

7 I din Højheds Vælde fælder du dine Modstandere, du slipper din Harme løs, den fortærer dem som Strå.

8 Ved din Næses Pust dyngedes Vandene op, Vandene stod som en Vold, Strømmene stivnede midt i Havet.

9 Fjenden tænkte: "Jeg sætter efter dem, indhenter dem, uddeler Bytte, stiller mit Begær på dem; jeg drager mit Sværd, min Hånd skal udrydde dem."

10 Du blæste med din Ånde, Havet skjulte dem; de sank som Bly i de vældige Vande.

11 Hvo er som du blandt Guder, HE E, hvo er som du, herlig i Hellighed, frygtelig i Stordåd, underfuld i dine Gerninger!

12 Du udrakte din højre, og Jorden slugte dem.

13 Du leded i din Miskundhed det Folk, du genløste, du førte det i din Vælde til din hellige Bolig.

14 Folkene hørte det og bæved, Skælven greb Filisterlandets Folk.

15 Da forfærdedes Edoms Høvdinger, Moabs Fyrster grebes af ædsel, Kana'ans Beboere tabte alle Modet.

16 Skræk og Angst faldt over dem, ved din Arms Vælde blev de målløse som Sten, til dit Folk var nået frem, o HE E, til Folket, du vandt dig, var nået frem.

17 du førte dem frem og planted dem i din Arvelods Bjerge, på det Sted du beredte dig til Bolig, HE E, i den Helligdom, Herre, som dine Hænder grundfæsted.

18 HE EN er Konge i al Evighed!

19 Thi da Faraos Heste med hans Vogne og yttere drog ud i Havet, lod HE EN Havets Vande strømme tilbage over dem, medens Israeliterne gik gennem Havet på tør Bund.

20 Da greb Profetinden Mirjam, Arons Søster, Pauken, og alle Kvinderne fulgte hende med Pauker og Danse,

21 og Mirjam sang for: Syng for HE EN, thi han er højt ophøjet, Hest og ytter styrted han i Havet!

22 Derpå lod Moses Israel bryde op fra det røde Hav, og de drog ud i Sjurs Ørken, og de vandrede tre Dage i Ørkenen uden at finde Vand.

23 Så nåede de Mara, men de kunde ikke drikke Vandet for dets bitre Smag, thi det var bittert; derfor kaldte man Stedet Mara.

24 Da knurrede Folket mod Moses og sagde: "Hvad skal vi drikke?"

25 Men han råbte til HE EN, og da viste HE EN ham en bestemt Slags Træ; og da han kastede det i Vandet, blev Vandet drikkeligt. Der gav han dem Bestemmelser om Lov og et, og der satte han dem på Prøve.

26 Og han sagde: "Hvis du vil høre på HE EN din Guds øst og gøre, hvad der er ret i hans Øjne, og lytte til hans Bud og holde dig alle hans Bestemmelser efterrettelig, så vil jeg ikke bringe nogen af de Sygdomme over dig, som jeg bragte over Ægypterne, men jeg HE EN er din Læge!"

27 Derpå kom de til Elim, hvor der var tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og de lejrede sig ved Vandet der.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 8126

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

8126. THE INTERNAL SENSE

Verses 1-4. And Jehovah spake unto Moses, saying, Speak unto the sons of Israel, that they turn back and encamp before Pi-hahiroth, between Migdol and the sea, before Baal-zephon; over against it shall ye encamp by the sea. And Pharaoh will say of the sons of Israel, They are entangled in the land, the wilderness hath shut upon them. And I will harden Pharaoh’s heart, and he shall follow after them; and I will be glorified in Pharaoh, and in all his army; and the Egyptians shall know that I am Jehovah. And they did so. “And Jehovah spake unto Moses, saying,” signifies instruction by the Divine by means of Divine truth; “Speak unto the sons of Israel,” signifies the influx of truth Divine with those who are of the spiritual church; “that they turn back,” signifies that they were not yet prepared; “and encamp before Pi-hahiroth, between Migdol and the sea, before Baal-zephon,” signifies the beginning of a state for undergoing temptations; “over against it shall ye encamp by the sea,” signifies that the influx of temptation is thence; “and Pharaoh will say of the sons of Israel,” signifies the thought of those who are in damnation concerning the state of those who are of the spiritual church; “They are entangled in the land,” signifies that they are in confusion in respect to the things of the church; “the wilderness hath shut upon them,” signifies that obscurity has taken possession of them; “and I will harden Pharaoh’s heart,” signifies that they who were in falsities from evil would still be determined; “and he shall follow after them,” signifies that they would still endeavor to subjugate them; “and I will be glorified,” signifies that they should see a Divine effect from the Divine Human of the Lord in the dissipation of falsity; “in Pharaoh, and in all his army,” signifies the immersion in hell of those who were in falsities from evil, and an environment there by falsities as by waters; “and the Egyptians shall know that I am Jehovah,” signifies that from this it will be known that the Lord is the only God; “and they did so,” signifies obedience.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.