Bible

 

Exodus 12

Studie

   

1 Derpå talede HE EN til Moses og Aron i Ægypten og sagde:

2 "Denne Måned skal hos eder være Begyndelsesmåneden, den skal hos eder være den første af Årets Måneder.

3 Tal til hele Israels Menighed og sig: På den tiende Dag i denne Måned skal hver Familiefader tage et Lam, et Lam for hver Familie.

4 Og dersom en Familie er for lille til et Lam, skal han sammen med sin nærmeste Nabo tage et Lam, svarende til Personernes Antal; hvor mange der skal være om et Lam, skal I beregne efter. hvad hver enkelt kan spise.

5 Det skal være et lydefrit, årgammelt Handyr, og I kan tage det enten blandt Fårene eller Gederne.

6 I skal have det gående til den fjortende Dag i denne Måned, og hele Israels Menigheds Forsamling skal slagte det ved Aftenstid.

7 Og de skal tage noget af Blodet og stryge det på de to Dørstolper og Overliggeren i de Huse, hvor I spiser det.

8 I skal spise Kødet samme Nat, stegt over Ilden, og I skal spise usyret Brød og bitre Urter dertil.

9 I må ikke spise noget deraf råt eller kogt i Vand, men kun stegt over Ilden, og Hoved, Ben og Indmad må ikke være skilt fra.

10 I må intet levne deraf til næste Morgen, men hvad der bliver tilovers deraf til næste Morgen, skal I brænde.

11 Og når I spiser det, skal I have Bælte om Lænden ,Sko på Fødderne og Stav i Hånden, og I skal spise det i største Hast. Det er Påske for HE EN.

12 I denne Nat vil jeg drage igennem Ægypten og ihjelslå alt det førstefødte i Ægypten både blandt Folk og Fæ; og over alle Ægyptens Guder vil jeg holde Dom. Jeg er HE EN!

13 Men for eder skal Blodet på Husene, hvor I er, tjene som Tegn, og jeg vil se Blodet og gå eder forbi; intet ødelæggende Slag skal ramme eder, når jeg slår Ægypten.

14 Denne Dag skal være eder en Mindedag, og I skal fejre den som en Højtid for HE EN, Slægt efter Slægt; som en evig gyldig Ordning skal I fejre den.

15 I syv Dage skal I spise usyret Brød. Straks den første Dag skal I skaffe al Surdejg bort af eders Huse; thi hver den, som spiser noget syret fra den første til den syvende Dag, det Menneske skal udryddes af Israel.

16 På den første dag skal I holde Højtidsstævne og ligeledes på den syvende dag. Intet Arbejde må udføres på dem; kun det, enhver behøver til Føde, det og intet andet må I tilberede.

17 I skal holde det usyrede Brøds Højtid, thi på denne selv samme Dag førte jeg eders Hærskarer ud af Ægypten, derfor skal I højtideligholde denne Dag i alle kommende Slægtled som en evig gyldig Ordning.

18 På den fjortende Dag i den første Måned om Aftenen skal I spise usyret Brød og vedblive dermed indtil Månedens en og tyvende Dag om Aftenen.

19 I syv Dage må der ikke findes Surdejg i eders Huse, thi hver den, som spiser noget syret, det Menneske skal udryddes af Israels Menighed, de fremmede så vel som de indfødte i Landet.

20 I må ikke nyde noget som helst syret; hvor I end bor, skal I spise usyret Brød."

21 Da kaldte Moses alle Israels Ældste sammen og sagde til dem: "Gå ud og hent eder Småkvæg til eders Familier og slagt Påskeofferet;

22 og tag eder Ysopkoste, dyp dem i Blodet i Fadet og stryg noget deraf på Overliggeren og de to Dørstolper; og ingen af eder må gå ud af sin Husdør før i Morgen.

23 Thi HE EN vil gå omkring og slå Ægypterne, og når han da ser Blodet på Overliggeren og de to Dørstolper, vil han gå Døren forbi og ikke give Ødelæggeren Adgang til eders Huse for at slå eder.

24 Dette skal I varetage som en Anordning, der gælder for dig og dine Børn til evig Tid.

25 Og når I kommer til det Land, HE EN vil give eder, således som han har forjættet, så skal I overholde denne Skik.

26 Når da eders Børn spørger eder: Hvad betyder den Skik, I der har?

27 så skal I svare: Det er Påskeoffer for HE EN, fordi han gik Israeliternes Huse forbi i Ægypten, dengang han slog Ægypterne, men lod vore Huse urørte!" Da bøjede Folket sig og tilbad.

28 Og Israeliterne gik hen og gjorde, som HE EN havde pålagt Moses og Aron.

29 Men ved Midnatstid ihjelslog HE EN alle de førstefødte i Ægypten lige fra Faraos førstefødte, der skulde arve hans Trone, til den førstefødte hos Fangen, der sad i Fangehullet, og alt det førstefødte af Kvæget.

30 Da stod Farao op om Natten tillige med alle sine Tjenere og alle Ægypterne, og der lød et højt Klageskrig i Ægypten, thi der var intet Hus, hvor der ikke fandtes en død.

31 Og han lod Moses og Aron kalde om Natten og sagde: "Bryd op og drag bort fra mit Folk, I selv og alle Israeliterne, og drag ud og dyrk HE EN, som I har forlangt.

32 Tag også eders Småkvæg og Hornkvæg med, som I har forlangt, og drag bort; og bed også om Velsignelse for mig!"

33 Og Ægypterne trængte på Folket for at påskynde deres Afrejse fra Landet, thi de sagde: "Vi mister alle Livet!"

34 Og , Folket tog deres Dejg med sig, før den var syret, og de bar Dejtrugene på Skulderen, indsvøbte i deres Kapper.

35 Men Israeliterne havde gjort, som Moses havde sagt, og bedt Ægypterne om Sølv og Guldsmykker og om Klæder;

36 og HE EN havde stemt Ægypterne gunstigt mod Folket, så de havde givet dem, hvad de bad om. Således tog de Bytte fra Ægypterne.

37 Så brød Israeliterne op fra ameses til Sukkot, henved 600.000 Mand til Fods foruden Kvinder og Børn.

38 Desuden fulgte en stor Hob sammenløbet Folk med og dertil Småkvæg og Hornkvæg, en vældig Mængde Kvæg.

39 Og af den Dejg, de havde bragt med fra Ægypten, bagte de usyret Brød; den var nemlig ikke syret, de var jo drevet ud af Ægypten uden at få Tid til noget; de havde ikke engang tilberedt sig Tæring til ejsen.

40 Den Tid, Israeliterne havde boet i Ægypten, udgjorde 430 År.

41 Netop på den Dag da de 430 År var til Ende, drog alle HE ENs Hærskarer ud af Ægypten.

42 En Vågenat var det for HE EN, i hvilken han vilde føre dem ud af Ægypten. Den Nat er viet HE EN, en Vågenat for alle Israeliterne, Slægt efter Slægt.

43 HE EN sagde til Moses og Aron: "Dette er Ordningen angående Påskelammet: Ingen fremmed må spise deraf.

44 Men enhver Træl, der er købt for Penge, må spise deraf, såfremt du har fået ham omskåret.

45 Ingen indvandret eller Daglejer må spise deraf.

46 Det skal spises i et og samme Hus, og intet af Kødet må bringes ud af Huset; I må ikke sønderbryde dets Ben.

47 Hele Israels Menighed skal fejre Påsken.

48 Dersom en fremmed bor som Gæst hos dig og vil fejre Påske for HE EN, da skal alle af Mandkøn hos ham omskæres; så må han være med til at fejre den, og han skal være ligestillet med den indfødte i Landet; men ingen uomskåren må spise deraf.

49 En og samme Lov skal gælde for den indfødte i Landet og for den fremmede, der bor som Gæst hos eder."

50 Og Israeliterne gjorde, som HE EN havde pålagt Moses og Aron.

51 På denne selv samme Dag førte HE EN Israeliterne ud af Ægypten, Hærskare for Hærskare.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 8054

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

8054. 'And it shall be when Jehovah brings you into the land of the Canaanite, and the Hittite, and the Amorite, and the Hivite, and the Jebusite' means into the region of heaven occupied by those steeped in evil and falsity. This is clear from the meaning of 'the land of the Canaanite, and the Hittite, and the Amorite, and the Hivite, and the Jebusite' as heaven, at this point the region of heaven occupied by those steeped in evil and falsity. 'The land of Canaan' is the Lord's kingdom in heaven, and His kingdom on earth, which is the Church, see 1413, 1437, 1585, 1607, 1866, 3038, 3481, 3686, 3705, 4116, 4240, 4447, 4454, 4516, 4517, 5136, 5757, 6516. Evils and falsities are meant by the nations mentioned here, evil begotten by falsity that springs from evil being meant by 'the Canaanite', 4818; falsity from which evil arises by 'the Hittite', 2913; evil and consequent falsity by 'the Amorite', 1857, 6306; that which is idolatrous but has some kind of goodness in it by 'the Hivite', 6860; and that which is idolatrous but has some kind of truth in it by 'the Jebusite', 6860. The region of heaven into which those belonging to the spiritual Church were to come was occupied by evils and falsities before the Lord's Coming, see above in 6858.

[2] To pursue this matter further, it should be recognized that before the Lord's Coming heaven was not divided into three separate heavens - the inmost or third, the middle or second, and the lowest or first - as it was after the Lord's Coming, but was a single heaven. The spiritual heaven did not yet exist. The region where the spiritual heaven was going to exist was occupied by those who were ruled by falsity and evil, yet could be kept in a state in which they felt encouraged by external means to adhere to some truth and good, especially by ideas of holding important positions and rank. It was just like what happens in the world. Here those ruled by evil, and by falsity, are nevertheless obliged by external means - by rank and position and by monetary gain - to look as if they are thinking and speaking things that are true, and willing and doing those that are good. The reason why that region of heaven was at that time occupied by such spirits was that there was a lack of good people, and those who belonged to the spiritual Church had not yet been made ready; yet every part of heaven needed to be filled with spirits to provide a continuous chain from the Lord at one end to mankind at the other. For had the chain been broken mankind would have perished. At the present day too there are some regions of heaven which are occupied by such spirits; but those who are in them are withheld by great force from doing evil. Directly overhead there are spirits who use innocence to deceive others and lead them astray; but above those spirits there are celestial ones belonging to the Most Ancient Church, who restrain them so forcibly that they cannot possibly inflict harm on anyone. At the back of the head there is also at the present day a region which was once part of heaven but is now occupied by evil spirits, as well as another region in front, over on the left.

[3] The evil also constantly endeavour to take over the places where the good are, and do in actual fact take them over as soon as they cease to be filled with the good. I have often been made aware of their endeavour. Those regions are occupied when the number of wicked people in the world increases and that of the good diminishes; for then evil spirits come nearer mankind and good spirits move away. And the more the good spirits move away, the more the regions nearest mankind come to be occupied by evil spirits. When this becomes the situation generally, the inhabitants of those regions are changed completely. The change takes place when the Church is near its end since evil and falsity reign then. But around the end of the Church those who have taken over are expelled, and the regions once occupied by them are given to the good, who have in the meantime been made ready for heaven. This is the meaning of the following words in John,

War took place in heaven. Michael and his angels fought against the dragon, and the dragon fought, and his angels, but they did not prevail, nor was their place found any longer in heaven. Revelation 12:7-8.

This state of heaven was represented by the land of Canaan, in that the nations occupied it, and by the children of Israel, in that they expelled the nations from there. For the land of Canaan means the Lord's kingdom, thus heaven and the Church, as may be seen from the places enumerated above.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.