Bible

 

Exodus 12

Studie

   

1 Derpå talede HE EN til Moses og Aron i Ægypten og sagde:

2 "Denne Måned skal hos eder være Begyndelsesmåneden, den skal hos eder være den første af Årets Måneder.

3 Tal til hele Israels Menighed og sig: På den tiende Dag i denne Måned skal hver Familiefader tage et Lam, et Lam for hver Familie.

4 Og dersom en Familie er for lille til et Lam, skal han sammen med sin nærmeste Nabo tage et Lam, svarende til Personernes Antal; hvor mange der skal være om et Lam, skal I beregne efter. hvad hver enkelt kan spise.

5 Det skal være et lydefrit, årgammelt Handyr, og I kan tage det enten blandt Fårene eller Gederne.

6 I skal have det gående til den fjortende Dag i denne Måned, og hele Israels Menigheds Forsamling skal slagte det ved Aftenstid.

7 Og de skal tage noget af Blodet og stryge det på de to Dørstolper og Overliggeren i de Huse, hvor I spiser det.

8 I skal spise Kødet samme Nat, stegt over Ilden, og I skal spise usyret Brød og bitre Urter dertil.

9 I må ikke spise noget deraf råt eller kogt i Vand, men kun stegt over Ilden, og Hoved, Ben og Indmad må ikke være skilt fra.

10 I må intet levne deraf til næste Morgen, men hvad der bliver tilovers deraf til næste Morgen, skal I brænde.

11 Og når I spiser det, skal I have Bælte om Lænden ,Sko på Fødderne og Stav i Hånden, og I skal spise det i største Hast. Det er Påske for HE EN.

12 I denne Nat vil jeg drage igennem Ægypten og ihjelslå alt det førstefødte i Ægypten både blandt Folk og Fæ; og over alle Ægyptens Guder vil jeg holde Dom. Jeg er HE EN!

13 Men for eder skal Blodet på Husene, hvor I er, tjene som Tegn, og jeg vil se Blodet og gå eder forbi; intet ødelæggende Slag skal ramme eder, når jeg slår Ægypten.

14 Denne Dag skal være eder en Mindedag, og I skal fejre den som en Højtid for HE EN, Slægt efter Slægt; som en evig gyldig Ordning skal I fejre den.

15 I syv Dage skal I spise usyret Brød. Straks den første Dag skal I skaffe al Surdejg bort af eders Huse; thi hver den, som spiser noget syret fra den første til den syvende Dag, det Menneske skal udryddes af Israel.

16 På den første dag skal I holde Højtidsstævne og ligeledes på den syvende dag. Intet Arbejde må udføres på dem; kun det, enhver behøver til Føde, det og intet andet må I tilberede.

17 I skal holde det usyrede Brøds Højtid, thi på denne selv samme Dag førte jeg eders Hærskarer ud af Ægypten, derfor skal I højtideligholde denne Dag i alle kommende Slægtled som en evig gyldig Ordning.

18 På den fjortende Dag i den første Måned om Aftenen skal I spise usyret Brød og vedblive dermed indtil Månedens en og tyvende Dag om Aftenen.

19 I syv Dage må der ikke findes Surdejg i eders Huse, thi hver den, som spiser noget syret, det Menneske skal udryddes af Israels Menighed, de fremmede så vel som de indfødte i Landet.

20 I må ikke nyde noget som helst syret; hvor I end bor, skal I spise usyret Brød."

21 Da kaldte Moses alle Israels Ældste sammen og sagde til dem: "Gå ud og hent eder Småkvæg til eders Familier og slagt Påskeofferet;

22 og tag eder Ysopkoste, dyp dem i Blodet i Fadet og stryg noget deraf på Overliggeren og de to Dørstolper; og ingen af eder må gå ud af sin Husdør før i Morgen.

23 Thi HE EN vil gå omkring og slå Ægypterne, og når han da ser Blodet på Overliggeren og de to Dørstolper, vil han gå Døren forbi og ikke give Ødelæggeren Adgang til eders Huse for at slå eder.

24 Dette skal I varetage som en Anordning, der gælder for dig og dine Børn til evig Tid.

25 Og når I kommer til det Land, HE EN vil give eder, således som han har forjættet, så skal I overholde denne Skik.

26 Når da eders Børn spørger eder: Hvad betyder den Skik, I der har?

27 så skal I svare: Det er Påskeoffer for HE EN, fordi han gik Israeliternes Huse forbi i Ægypten, dengang han slog Ægypterne, men lod vore Huse urørte!" Da bøjede Folket sig og tilbad.

28 Og Israeliterne gik hen og gjorde, som HE EN havde pålagt Moses og Aron.

29 Men ved Midnatstid ihjelslog HE EN alle de førstefødte i Ægypten lige fra Faraos førstefødte, der skulde arve hans Trone, til den førstefødte hos Fangen, der sad i Fangehullet, og alt det førstefødte af Kvæget.

30 Da stod Farao op om Natten tillige med alle sine Tjenere og alle Ægypterne, og der lød et højt Klageskrig i Ægypten, thi der var intet Hus, hvor der ikke fandtes en død.

31 Og han lod Moses og Aron kalde om Natten og sagde: "Bryd op og drag bort fra mit Folk, I selv og alle Israeliterne, og drag ud og dyrk HE EN, som I har forlangt.

32 Tag også eders Småkvæg og Hornkvæg med, som I har forlangt, og drag bort; og bed også om Velsignelse for mig!"

33 Og Ægypterne trængte på Folket for at påskynde deres Afrejse fra Landet, thi de sagde: "Vi mister alle Livet!"

34 Og , Folket tog deres Dejg med sig, før den var syret, og de bar Dejtrugene på Skulderen, indsvøbte i deres Kapper.

35 Men Israeliterne havde gjort, som Moses havde sagt, og bedt Ægypterne om Sølv og Guldsmykker og om Klæder;

36 og HE EN havde stemt Ægypterne gunstigt mod Folket, så de havde givet dem, hvad de bad om. Således tog de Bytte fra Ægypterne.

37 Så brød Israeliterne op fra ameses til Sukkot, henved 600.000 Mand til Fods foruden Kvinder og Børn.

38 Desuden fulgte en stor Hob sammenløbet Folk med og dertil Småkvæg og Hornkvæg, en vældig Mængde Kvæg.

39 Og af den Dejg, de havde bragt med fra Ægypten, bagte de usyret Brød; den var nemlig ikke syret, de var jo drevet ud af Ægypten uden at få Tid til noget; de havde ikke engang tilberedt sig Tæring til ejsen.

40 Den Tid, Israeliterne havde boet i Ægypten, udgjorde 430 År.

41 Netop på den Dag da de 430 År var til Ende, drog alle HE ENs Hærskarer ud af Ægypten.

42 En Vågenat var det for HE EN, i hvilken han vilde føre dem ud af Ægypten. Den Nat er viet HE EN, en Vågenat for alle Israeliterne, Slægt efter Slægt.

43 HE EN sagde til Moses og Aron: "Dette er Ordningen angående Påskelammet: Ingen fremmed må spise deraf.

44 Men enhver Træl, der er købt for Penge, må spise deraf, såfremt du har fået ham omskåret.

45 Ingen indvandret eller Daglejer må spise deraf.

46 Det skal spises i et og samme Hus, og intet af Kødet må bringes ud af Huset; I må ikke sønderbryde dets Ben.

47 Hele Israels Menighed skal fejre Påsken.

48 Dersom en fremmed bor som Gæst hos dig og vil fejre Påske for HE EN, da skal alle af Mandkøn hos ham omskæres; så må han være med til at fejre den, og han skal være ligestillet med den indfødte i Landet; men ingen uomskåren må spise deraf.

49 En og samme Lov skal gælde for den indfødte i Landet og for den fremmede, der bor som Gæst hos eder."

50 Og Israeliterne gjorde, som HE EN havde pålagt Moses og Aron.

51 På denne selv samme Dag førte HE EN Israeliterne ud af Ægypten, Hærskare for Hærskare.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 7988

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

7988. 'That all the hosts of Jehovah went out of the land of Egypt' means that those with whom truth and good were present but who had been held back until then were released. This is clear from the meaning of 'going out of the land of Egypt' as being released and delivered from molestations, 'going out' self-evidently meaning being released, while 'the land of Egypt' means molestations, see 7278; and from the meaning of 'the hosts of Jehovah' as the truths and forms of good that the spiritual Church possesses, and so those with whom truth and good are present, dealt with in 3448, 7236. The fact that truths and forms of good are meant by 'the hosts of Jehovah' is clear in Daniel,

There came out one small-sized horn of the he-goat, and it grew exceedingly towards the south, and towards the east, and towards the glorious [land]. And it grew even towards the hosts of heaven, and cast down to the earth some of the host, and of the stars, and trampled on them. It drew itself up even towards the prince of the host. And the host was set over the continual [burnt offering] on account of the transgression, because it cast down truth to the earth. At that point I heard a holy one speaking, How long is both the sanctuary and the host being trodden down? He said to me, Up to the evening and morning, two thousand three hundred times; then the sanctuary will be made correct. Daniel 8:9-14.

Here it is plainly evident that 'the hosts' means truths and forms of good, for it says that [the hem] cast down to the earth some of the host and of the stars, and after this that it cast down truth to the earth, and that the host was to be trodden down up to the evening and morning, which is the Lord's Coming.

[2] Since truths and forms of good make up 'the hosts of Jehovah', angels are therefore called His 'hosts' in the first Book of Kings,

Micah the prophet said, I saw Jehovah sitting on His throne, and the entire host of heaven standing beside Him. 1 Kings 22:19.

And in David,

Bless Jehovah, His angels, powerful with strength; bless Jehovah, all His hosts, His ministers. Psalms 103:20-21.

Angels are called 'hosts' by virtue of the truths and forms of good present with them. Not only angels used to be referred to as the hosts of Jehovah but also the lights in the sky - the sun, moon, and stars. And they were referred to as such because 'the sun' was a sign of the good of love, 'the moon' a sign of the good of faith, and 'the stars' a sign of cognitions of goodness and truth. Reference to those lights as 'hosts' is evident in the Book of Genesis,

The heavens and the earth were finished, and all their hosts. Genesis 1:1.

Here 'hosts' is used to mean all the lights in the sky; but in the internal sense, in which the subject at that point is the new creation of a person, 'hosts' is used to mean truths and forms of good.

[3] Likewise in David,

Praise Jehovah, all His angels, praise Him, all His hosts; praise Him, sun and moon, praise Him, all stars of light. Psalms 148:1, 3.

'Sun' means the good of love, and 'moon' the good of faith, see 1529, 1530, 2441, 2495, 4060, 4696, 5377, 7083; and 'stars' means cognitions of good and truth, 1808, 2120, 2495, 2849, 4697.

[4] One reason why 'sun, moon, and stars' means forms of good and truths is that in heaven the Lord is a Sun to those who are celestial and a Moon to those who are spiritual, 1521, 1529-1531, 3636, 3643, 4300, 4721 (end), 5097, 7078, 7083, 7171, 7173; and another reason is that angelic dwelling-places shine like stars, in keeping with the following in Daniel,

Then those who have intelligence will shine like the brightness of the expanse, and those who turn many to righteousness like the stars forever and into eternity. Daniel 12:9.

[5] Since angels, by virtue of truths and forms of good, are spoken of as 'the hosts of Jehovah', and also the sun, moon, and stars are called such, and since all truth and good come from the Lord, the Word refers to the Lord as Jehovah Zebaoth, that is, Jehovah of Hosts, 3448. And another reason why it refers to Him in this way is that He fights on a person's behalf against the hells.

From all this one may now see what 'the hosts of Jehovah' is used to mean in the internal sense. The children of Jacob who went out of Egypt were not such, though they represented them. This is evident from their life in Egypt, where they were unacquainted with Jehovah, even with His name before it was made known to Moses from the bramble bush, Exodus 3:13-16; and also they were calf-worshippers no less than the Egyptians were, as may be deduced from Exodus 32. And their life in the wilderness too shows that their character was such that they could not be led into the land of Canaan. Thus they were anything but the hosts of Jehovah.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.