¹ Derpå talede HE EN til Moses og Aron i Ægypten og sagde:

² "Denne Måned skal hos eder være Begyndelsesmåneden, den skal hos eder være den første af Årets Måneder.

³ Tal til hele Israels Menighed og sig: På den tiende Dag i denne Måned skal hver Familiefader tage et Lam, et Lam for hver Familie.

⁴ Og dersom en Familie er for lille til et Lam, skal han sammen med sin nærmeste Nabo tage et Lam, svarende til Personernes Antal; hvor mange der skal være om et Lam, skal I beregne efter. hvad hver enkelt kan spise.

⁵ Det skal være et lydefrit, årgammelt Handyr, og I kan tage det enten blandt Fårene eller Gederne.

⁶ I skal have det gående til den fjortende Dag i denne Måned, og hele Israels Menigheds Forsamling skal slagte det ved Aftenstid.

⁷ Og de skal tage noget af Blodet og stryge det på de to Dørstolper og Overliggeren i de Huse, hvor I spiser det.

⁸ I skal spise Kødet samme Nat, stegt over Ilden, og I skal spise usyret Brød og bitre Urter dertil.

⁹ I må ikke spise noget deraf råt eller kogt i Vand, men kun stegt over Ilden, og Hoved, Ben og Indmad må ikke være skilt fra.

¹⁰ I må intet levne deraf til næste Morgen, men hvad der bliver tilovers deraf til næste Morgen, skal I brænde.

¹¹ Og når I spiser det, skal I have Bælte om Lænden ,Sko på Fødderne og Stav i Hånden, og I skal spise det i største Hast. Det er Påske for HE EN.

¹² I denne Nat vil jeg drage igennem Ægypten og ihjelslå alt det førstefødte i Ægypten både blandt Folk og Fæ; og over alle Ægyptens Guder vil jeg holde Dom. Jeg er HE EN!

¹³ Men for eder skal Blodet på Husene, hvor I er, tjene som Tegn, og jeg vil se Blodet og gå eder forbi; intet ødelæggende Slag skal ramme eder, når jeg slår Ægypten.

¹⁴ Denne Dag skal være eder en Mindedag, og I skal fejre den som en Højtid for HE EN, Slægt efter Slægt; som en evig gyldig Ordning skal I fejre den.

¹⁵ I syv Dage skal I spise usyret Brød. Straks den første Dag skal I skaffe al Surdejg bort af eders Huse; thi hver den, som spiser noget syret fra den første til den syvende Dag, det Menneske skal udryddes af Israel.

¹⁶ På den første dag skal I holde Højtidsstævne og ligeledes på den syvende dag. Intet Arbejde må udføres på dem; kun det, enhver behøver til Føde, det og intet andet må I tilberede.

¹⁷ I skal holde det usyrede Brøds Højtid, thi på denne selv samme Dag førte jeg eders Hærskarer ud af Ægypten, derfor skal I højtideligholde denne Dag i alle kommende Slægtled som en evig gyldig Ordning.

¹⁸ På den fjortende Dag i den første Måned om Aftenen skal I spise usyret Brød og vedblive dermed indtil Månedens en og tyvende Dag om Aftenen.

¹⁹ I syv Dage må der ikke findes Surdejg i eders Huse, thi hver den, som spiser noget syret, det Menneske skal udryddes af Israels Menighed, de fremmede så vel som de indfødte i Landet.

²⁰ I må ikke nyde noget som helst syret; hvor I end bor, skal I spise usyret Brød."

²¹ Da kaldte Moses alle Israels Ældste sammen og sagde til dem: "Gå ud og hent eder Småkvæg til eders Familier og slagt Påskeofferet;

²² og tag eder Ysopkoste, dyp dem i Blodet i Fadet og stryg noget deraf på Overliggeren og de to Dørstolper; og ingen af eder må gå ud af sin Husdør før i Morgen.

²³ Thi HE EN vil gå omkring og slå Ægypterne, og når han da ser Blodet på Overliggeren og de to Dørstolper, vil han gå Døren forbi og ikke give Ødelæggeren Adgang til eders Huse for at slå eder.

²⁴ Dette skal I varetage som en Anordning, der gælder for dig og dine Børn til evig Tid.

²⁵ Og når I kommer til det Land, HE EN vil give eder, således som han har forjættet, så skal I overholde denne Skik.

²⁶ Når da eders Børn spørger eder: Hvad betyder den Skik, I der har?

²⁷ så skal I svare: Det er Påskeoffer for HE EN, fordi han gik Israeliternes Huse forbi i Ægypten, dengang han slog Ægypterne, men lod vore Huse urørte!" Da bøjede Folket sig og tilbad.

²⁸ Og Israeliterne gik hen og gjorde, som HE EN havde pålagt Moses og Aron.

²⁹ Men ved Midnatstid ihjelslog HE EN alle de førstefødte i Ægypten lige fra Faraos førstefødte, der skulde arve hans Trone, til den førstefødte hos Fangen, der sad i Fangehullet, og alt det førstefødte af Kvæget.

³⁰ Da stod Farao op om Natten tillige med alle sine Tjenere og alle Ægypterne, og der lød et højt Klageskrig i Ægypten, thi der var intet Hus, hvor der ikke fandtes en død.

³¹ Og han lod Moses og Aron kalde om Natten og sagde: "Bryd op og drag bort fra mit Folk, I selv og alle Israeliterne, og drag ud og dyrk HE EN, som I har forlangt.

³² Tag også eders Småkvæg og Hornkvæg med, som I har forlangt, og drag bort; og bed også om Velsignelse for mig!"

³³ Og Ægypterne trængte på Folket for at påskynde deres Afrejse fra Landet, thi de sagde: "Vi mister alle Livet!"

³⁴ Og , Folket tog deres Dejg med sig, før den var syret, og de bar Dejtrugene på Skulderen, indsvøbte i deres Kapper.

³⁵ Men Israeliterne havde gjort, som Moses havde sagt, og bedt Ægypterne om Sølv og Guldsmykker og om Klæder;

³⁶ og HE EN havde stemt Ægypterne gunstigt mod Folket, så de havde givet dem, hvad de bad om. Således tog de Bytte fra Ægypterne.

³⁷ Så brød Israeliterne op fra ameses til Sukkot, henved 600.000 Mand til Fods foruden Kvinder og Børn.

³⁸ Desuden fulgte en stor Hob sammenløbet Folk med og dertil Småkvæg og Hornkvæg, en vældig Mængde Kvæg.

³⁹ Og af den Dejg, de havde bragt med fra Ægypten, bagte de usyret Brød; den var nemlig ikke syret, de var jo drevet ud af Ægypten uden at få Tid til noget; de havde ikke engang tilberedt sig Tæring til ejsen.

⁴⁰ Den Tid, Israeliterne havde boet i Ægypten, udgjorde 430 År.

⁴¹ Netop på den Dag da de 430 År var til Ende, drog alle HE ENs Hærskarer ud af Ægypten.

⁴² En Vågenat var det for HE EN, i hvilken han vilde føre dem ud af Ægypten. Den Nat er viet HE EN, en Vågenat for alle Israeliterne, Slægt efter Slægt.

⁴³ HE EN sagde til Moses og Aron: "Dette er Ordningen angående Påskelammet: Ingen fremmed må spise deraf.

⁴⁴ Men enhver Træl, der er købt for Penge, må spise deraf, såfremt du har fået ham omskåret.

⁴⁵ Ingen indvandret eller Daglejer må spise deraf.

⁴⁶ Det skal spises i et og samme Hus, og intet af Kødet må bringes ud af Huset; I må ikke sønderbryde dets Ben.

⁴⁷ Hele Israels Menighed skal fejre Påsken.

⁴⁸ Dersom en fremmed bor som Gæst hos dig og vil fejre Påske for HE EN, da skal alle af Mandkøn hos ham omskæres; så må han være med til at fejre den, og han skal være ligestillet med den indfødte i Landet; men ingen uomskåren må spise deraf.

⁴⁹ En og samme Lov skal gælde for den indfødte i Landet og for den fremmede, der bor som Gæst hos eder."

⁵⁰ Og Israeliterne gjorde, som HE EN havde pålagt Moses og Aron.

⁵¹ På denne selv samme Dag førte HE EN Israeliterne ud af Ægypten, Hærskare for Hærskare.

¹ HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

² Tal til hele Israeliternes Menighed og sig til dem: I skal være hellige, thi jeg HE EN eders Gud er hellig!

³ I skal frygte hver sin Moder og sin Fader, og mine Sabbater skal I holde. Jeg er HE EN eders Gud!

⁴ Vend eder ikke til Afguderne og gør eder ikke støbte Gudebilleder! Jeg er HE EN eders Gud !

⁵ Når I ofrer Takoffer til HE EN, skal I ofre det således, at I kan vinde Guds Velbehag.

⁶ Den Dag, I ofrer det, og Dagen efter må det spises, men hvad der levnes til den tredje Dag, skal opbrændes;

⁷ spises det den tredje Dag, er det at regne for råddent Kød og vinder ikke Guds Velbehag;

⁸ den, der spiser deraf, skal undgælde for sin Brøde, thi han vanhelliger det, som var helliget HE EN, og det Menneske skal udryddes af sin Slægt.

⁹ Når I høster eders Lands Høst, må du ikke høste helt hen til Kanten af din Mark, ej heller må du sanke Efterslætten efter din Høst.

¹⁰ Heller ikke må du bolde Efterhøst eller sanke de nedfaldne Bær i din Vingård; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er HE EN eders Gud!

¹¹ I må ikke stjæle, I må ikke lyve, I må ikke bedrage hverandre.

¹² I må ikke sværge falsk ved mit Navn, så du vanhelliger din Guds Navn. Jeg er HE EN!

¹³ Du må intet aftvinge din Næste, du må intet røve; Daglejerens Løn må ikke blive hos dig Natten over.

¹⁴ Du må ikke forbande den døve eller lægge Stød for den blindes Fod, du skal frygte din Gud. Jeg er HE EN!

¹⁵ I må ikke øve Uret, når I holder ettergang; du må ikke begunstige den ringe, ej heller tage Parti for den store, men du skal dømme din Næste med etfærdighed.

¹⁶ Du må ikke gå rundt og bagvaske din Landsmand eller stå din Næste efter Livet. Jeg er HE EN!

¹⁷ Du må ikke bære Nag til din Broder i dit Hjerte, men du skal tale din Næste til ette, at du ikke skal pådrage dig Synd for hans Skyld.

¹⁸ Du må ikke hævne dig eller gemme på Vrede mod dit Folks Børn, du skal elske din Næste som dig selv. Jeg er HE EN!

¹⁹ Hold mine Anordninger! Du må ikke lade to Slags Kvæg parre sig med hinanden; du må ikke så to Slags Sæd i din Mark; og du må ikke bære Klæder, der er vævede af to Slags Garn.

²⁰ Når en Mand har Samleje med en Kvinde, og det er en Trælkvinde, en anden Mands Medhustru, som ikke er løskøbt eller frigivet, så skal Afstraffelse finde Sted; dog skal de ikke lide Døden, thi hun var ikke frigivet.

²¹ Og han skal bringe sit Skyldoffer for HE EN til Åbenbaringsteltets Indgang, en Skyldoffervæder,

²² og Præsten skal med Skyldoffervæderen skaffe ham Soning for HE ENs Åsyn for den Synd, han har begået, så han finder Tilgivelse for den Synd, han har begået.

²³ Når I kommer ind i Landet og planter alskens Frugttræer, skal I lade deres Forhud, den første Frugt, urørt; i tre År skal de være eder uomskårne og må ikke spises;

²⁴ det fjerde År skal al deres Frugt under Høstjubel helliges HE EN;

²⁵ først det femte År må I spise deres Frugt, for at I kan få så meget større Udbytte deraf. Jeg er HE EN eders Gud!

²⁶ I må ikke spise noget med Blodet i. I må ikke give eder af med at tage Varsler og øve Trolddom.

²⁷ I må ikke runde Håret på Tindingerne; og du må ikke studse dit Skæg;

²⁸ I må ikke gøre Indsnit i eders Legeme for de dødes Skyld eller indridse Tegn på eder. Jeg er HE EN!

²⁹ Du må ikke vanhellige din Datter ved at lade hende bedrive Hor, for at ikke Landet skal forfalde til Horeri og fyldes med Utugt.

³⁰ Mine Sabbater skal I bolde, og min Helligdom skal I frygte. Jeg er HE EN!

³¹ Henvend eder ikke til Genfærd og Sandsigerånder; søg dem ikke, så I gør eder urene ved dem. Jeg er HE EN eders Gud!

³² Du skal rejse dig for de grå Hår og ære Oldingen, og du skal frygte din Gud. Jeg er HE EN!

³³ Når en fremmed bor hos dig i eders Land, må I ikke lade ham lide Overlast;

³⁴ som en af eders egne skal I regne den fremmede, der bor hos eder, og du1 skal elske ham som dig selv, thi I var selv fremmede i Ægypten. Jeg et HE EN eders Guld!

³⁵ Når I holder ettergang, må I ikke øve Uret ved Længdemål, Vægt eller ummål;

³⁶ Vægtskåle, der vejer rigtigt, Lodder, der holder Vægt, Efa og Hin, der holder Mål, skal I have. Jeg er HE EN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten!

³⁷ Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gør efter dem. Jeg er HE EN!