¹ Dette er Navnene på Israels Sønner, der sammen med Jakob kom til Ægypten med deres Familier:

² uben, Simeon, Levi og Juda,

³ Issakar, Zebulon og Benjamin,

⁴ Dan og Naftali, Gad og Aser.

⁵ Jakobs Efterkommere udgjorde i alt halvfjerdsindstyve, men Josef var i Ægypten.

⁶ Imidlertid døde Josef og alle hans Brødre og hele dette Slægtled.

⁷ Men Israeliterne var frugtbare og formerede sig, og de blev mange og overmåde talrige, så at Landet blev fuldt af dem.

⁸ Da kom der en ny Konge over Ægypten, som ikke vidste noget om Josef;

⁹ og han sagde til sit Folk: "Se, Israels Folk bliver talrigere og stærkere end vi.

¹⁰ Velan, lad os gå klogt til Værks imod dem, for at de ikke skal blive for mange; ellers kan det hænde, når vi kommer i Krig, at de går over til vore Modstandere og kæmper mod os og til sidst forlader Landet!"

¹¹ Så satte man Fogeder over dem til at plage dem med Trællearbejde, og de måtte bygge Forrådsbyer for Farao: Pitom og a'amses.

¹² Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des mere bredte de sig, så Ægypterne fik ædsel for Israeliterne.

¹³ Og Ægypterne tvang Israeliterne til Trællearbejde

¹⁴ og gjorde dem Livet bittert ved hårdt Arbejde med Ler og Tegl og alle Hånde Markarbejde, ved alt det Arbejde, de tvang dem til at udføre for sig.

¹⁵ Ægypterkongen sagde da til Hebræerkvindernes Jordemødre, af hvilke den ene hed Sjifra, den anden Pua:

¹⁶ "Når I forløser Hebræerkvinderne, skal I se godt efter ved Fødselen, og er det et Drengebarn, tag så Livet af det, men er det et Pigebarn, lad det så leve!"

¹⁷ Men Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke, som Ægypterkongen havde befalet dem, men lod Drengebørnene leve.

¹⁸ Da lod Ægypterkongen Jordemødrene kalde og sagde til dem: "Hvorfor har I båret eder således ad og ladet Drengebørnene leve?"

¹⁹ Men Jordemødrene svarede Farao: "Hebræerkvinderne er ikke som de Ægyptiske Kvinder, de har let ved at føde; inden Jordemoderen kommer til dem, har de allerede født!"

²⁰ Og Gud gjorde vel imod Jordemødrene, og Folket blev stort og såre talrigt;

²¹ og Gud gav Jordemødrene Afkom, fordi de frygtede ham.

²² Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: "Alle Drengebørn, der fødes, skal I kaste i Nilen, men Pigebørnene skal I lade leve!"

¹⁵ On the day that the tabernacle was raised up, the cloud covered the tabernacle, even the Tent of the Testimony: and at evening it was over the tabernacle as it were the appearance of fire, until morning.

¹⁶ So it was continually. The cloud covered it, and the appearance of fire by night.

¹⁷ Whenever the cloud was taken up from over the Tent, then after that the children of Israel traveled; and in the place where the cloud remained, there the children of Israel encamped.

¹⁸ At the commandment of Yahweh, the children of Israel traveled, and at the commandment of Yahweh they encamped. As long as the cloud remained on the tabernacle they remained encamped.

¹⁹ When the cloud stayed on the tabernacle many days, then the children of Israel kept Yahweh's command, and didn't travel.

²⁰ Sometimes the cloud was a few days on the tabernacle; then according to the commandment of Yahweh they remained encamped, and according to the commandment of Yahweh they traveled.

²¹ Sometimes the cloud was from evening until morning; and when the cloud was taken up in the morning, they traveled: or by day and by night, when the cloud was taken up, they traveled.

²² Whether it was two days, or a month, or a year that the cloud stayed on the tabernacle, remaining on it, the children of Israel remained encamped, and didn't travel; but when it was taken up, they traveled.

²³ At the commandment of Yahweh they encamped, and at the commandment of Yahweh they traveled. They kept Yahweh's command, at the commandment of Yahweh by Moses.