¹ Hør, Israel! Du drager nu over Jordan for at komme og gøre dig til Herre over Folk, der er større og mægtigere end du selv, over store Byer med himmelhøje Fæstningsværker;

² over et stort Folk, høje som Kæmper, Anakiternes Efterkommere, som du selv kender, og om hvem du selv har hørt sige: Hvem kan holde Stand mod Anakiterne!"

³ Så skal du nu vide, at det er HE EN din Gud, der går foran dig som en fortærende Ild; han vil ødelægge dem, og han vil underku dem for dig, så du kan drive dem bort og ødelægge dem i Hast, således som HE EN har sagt dig.

⁴ Når HE EN din Gud jager dem bort foran dig, tænk så ikke: "For min etfærdigheds Skyld lod HE EN mig komme ind og tage dette Land i Besiddelse!" Thi det er for disse Folks Ugudeligheds Skyld, at HE EN driver dem bort foran dig!

⁵ Det er ikke for din etfærdigheds eller dit ædle Hjertes Skyld, du kommer ind og tager deres Land i Besiddelse, nej, det er på Grund af disse Folks Ondskab, at HE EN driver dem bort foran dig, og fordi han vil opfylde det Ord, han tilsvor dine Fædre,.Abraham, Isak og Jakob.

⁶ Så vid da, at det ikke er for din etfærdigheds Skyld, at HE EN din Gud giver dig dette herlige Land i Eje; thi du er et Folk med hårde Halse!

⁷ Kom i Hu, glem ikke, hvorledes du fortørnede HE EN din Gud i Ørkenen! Lige fra den Dag I drog ud af Ægypten, og til I Kom til Stedet her, har I været genstridige mod HE EN.

⁸ Ved Horeb fortørnede I HE EN, og HE EN blev vred på eder, så han vilde ødelægge eder.

⁹ Da jeg var steget op på Bjerget for at modtage Stentavlerne, den Pagts Tavler, som HE EN havde sluttet med eder, opholdt jeg mig på Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke,

¹⁰ og HE EN gav mig de to Stentavler, beskrevne med Guds Finger; og på dem stod alle de Ord, HE EN havde talt til eder på Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet.

¹¹ Da de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter var omme, gav HE EN mig de to Stentavler, Pagtens Tavler.

¹² Og HE EN sagde til mig: "Stå op og skynd dig ned herfra, thi det Folk, du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; hastigt er de veget fra den Vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et støbt Billede!"

¹³ Og HE EN sagde til mig: "Jeg har set dette Folk, og se, det er et Folk med hårde Halse;

¹⁴ lad mig i Fred, så jeg kan ødelægge dem og udslette deres Navn under Himmelen; så vil jeg gøre dig til et Folk, mægtigere og større end det!"

¹⁵ Da vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget med Pagtens to Tavler i mine Hænder, medens Bjerget brændte i lys Lue;

¹⁶ og jeg så, og se, I havde syndet mod HE EN eders Gud, I havde lavet eder en støbt Tyrekalv; hastigt var I veget fra den Vej, HE EN havde foreskrevet eder.

¹⁷ Da greb jeg de to Tavler og kastede dem ud af mine Hænder og knuste dem for eders Øjne.

¹⁸ Og derpå faldt jeg ned for HE ENs Åsyn fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter ligesom forrige Gang, uden at spise eller drikke, for alle eders Synders Skyld, som I havde begået, idet I gjorde, hvad der var ondt i HE ENs Øjne, så I fortørnede ham.

¹⁹ Thi jeg frygtede for, at HE EN skulde tilintetgøre eder i den Vrede og Harme, som opfyldte ham imod eder. Og HE EN bønhørte mig også den Gang!

²⁰ Også på Aron blev HE EN vred, så han vilde tilintetgøre ham; men den Gang gik jeg også i Forbøn for Aron.

²¹ Men eders syndige Værk, Kalven, tog jeg og brændte; og jeg knuste og malede den til fint Støv, og Støvet kastede jeg i Bækken, som løber ned ad Bjerget.

²² Også i Tabera, Massa og Hibrot Hatta'va fortørnede I HE EN.

²³ Og da HE EN lod eder rejse fra Kadesj Barnea og bød eder drage op og tage det Land i Besiddelse, som han vilde give eder, trodsede I HE EN eders Guds Befaling, og I troede ikke på ham og adlød ham ikke.

²⁴ I har været genstridige mod HE EN, så længe jeg har kendt eder.

²⁵ Så faldt jeg ned for HE ENs Åsyn i de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, fordi HE EN havde sagt, at han vilde tilintetgøre eder,

²⁶ og jeg bad til HE EN og sagde: "Herre, HE E, ødelæg ikke dit Folk og din Ejendom, som du udløste ved din store Magt og førte ud af Ægypten med stærk Hånd!

²⁷ Kom dine Tjenere i Hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke Agt på dette Folks Halsstarrighed, på dets Ugudelighed og på dets Synd,

²⁸ for at man ikke skal sige i det Land, du førte os ud fra: Fordi HE EN ikke evnede at føre dem til det Land, han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, derfor førte han dem ud for at lade dem omkomme i Ørkenen!

²⁹ De er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud ved din store Kraft og din udstrakte Arm!"

¹ Du må ikke udsprede falske ygter. Gør ikke fælles Sag med den, der har Uret, ved at optræde som uretfærdigt Vidne.

² Du må ikke følge Mængden i, hvad der er ondt, eller i dit Vidnesbyrd for etten tage Hensyn til Mængden, så du bøjer etten.

³ Du må ikke tage Parti for den ringe i hans etssag.

⁴ Når du træffer din Fjendes Okse eller Æsel løbende løse, skal du bringe dem tilbage til ham.

⁵ Når du ser din Uvens Æsel segne under sin Byrde, må du ikke lade ham i Stikken, men du skal hjælpe ham med at læsse Byrden af.

⁶ Du må ikke bøje din fattige Landsmands et i hans etssag.

⁷ Hold dig fra en uretfærdig Sag; og den, som er uskyldig og har et. må du ikke berøve Livet; nej, du må ikke skaffe den et, som har Uret.

⁸ Tag ikke mod Bestikkelse, thi Bestikkelse gør den seende blind og fordrejer Sagen for dem, der har et.

⁹ Undertryk ikke den fremmede; I ved jo, hvorledes den fremmede er til Mode, thi I,var selv fremmede i Ægypten.

¹⁰ Seks År igennem skal du tilså dit Land og indsamle dets Afgrøde;

¹¹ men i det syvende skal du lade det hvile og ligge urørt, så at de fattige i dit Folk kan gøre sig til gode dermed, og Markens vilde Dyr kan æde, hvad de levner; ligeså skal du gøre med din Vingård og dine Oliventræer.

¹² I seks Dage skal du gøre dit Arbejde, men på den syvende skal du hvile, for at dine Okser og Æsler kan få Hvile og din Trælkvindes Søn og den fremmede hvile ud.

¹³ Hold eder alt, hvad jeg siger eder, efterrettelig; du må ikke nævne andre Guders Navn, det må ikke høres i din Mund.

¹⁴ Tre Gange om Året skal du holde Højtid for mig.

¹⁵ Du skal fejre de usyrede Brøds Højtid; i syv Dage skal du spise usyret Brød, som jeg har pålagt dig, på den fastsatte Tid i Abib Måned, thi i den Måned vandrede du ud af Ægypten, Man må ikke stedes for mit Åsyn med tomme Hænder.

¹⁶ Fremdeles skal du fejre Højtiden for Høsten, Førstegrøden af dit Arbejde, af hvad du sår i din Mark, og Højtiden for Frugthøsten ved Årets Udgang, når du har bjærget Udbyttet af dit Arbejde hjem fra Marken.

¹⁷ Tre Gange om Året skal alle dine Mænd stedes for den Herre HE ENs Åsyn.

¹⁸ Du må ikke ofre Blodet af mit Slagtoffer sammen med syret Brød. Fedtet fra min Højtid må ikke gemmes til næste Morgen.

¹⁹ Du skal bringe det første, Førstegrøden af din Jord, til HE EN din Guds Hus. Du må ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.

²⁰ Se, jeg sender en Engel foran dig for at vogte dig undervejs og føre dig til det Sted, jeg har beredt.

²¹ Tag dig vel i Vare for ham og adlyd ham; vær ikke genstridig imod ham, thi han skal ikke tilgive eders Overtrædelser, efterdi mit Navn er i ham.

²² Når du adlyder ham og gør alt, hvad jeg siger, vil jeg være dine Fjenders Fjende og dine Modstanderes Modstander,

²³ Ja, min Engel skal drage foran dig og føre dig til Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Kana'anæerne, Hivviterne og Jebusiterne, og jeg vil udrydde dem.

²⁴ Du må ikke tilbede eller dyrke deres Guder eller følge deres Skikke; men du skal nedbryde dem og sønderslå deres Stenstøtter.

²⁵ I skal dyrke HE EN eders Gud, så vil jeg velsigne dit Brød og dit Vand og holde Sygdomme borte fra dig.

²⁶ Utidige Fødsler eller Ufrugtbarhed skal ikke forekomme i dit Land, og dine Dages Mål vil jeg gøre fuldt.

²⁷ Jeg vil sende min ædsel foran dig og bringe Bestyrtelse over alle de Folk, du kommer til, og jeg vil drive alle dine Fjender på Flugt for dig.

²⁸ Jeg vil sende Gedehamse foran dig, og de skal drive Hivviterne, Kana'anæerne og Hetiterne bort foran dig.

²⁹ Men jeg vil ikke drive dem bort foran dig i et og samme År, for at Landet ikke skal lægges øde, og for at Markens vilde Dyr ikke skal tage Overhånd for dig;

³⁰ lidt efter lidt vil jeg drive dem bort foran dig, indtil du bliver så talrig, at du kan tage Landet i Besiddelse.

³¹ Jeg vil lade dine Landemærker nå fra det røde Hav til Filisternes Hav, fra Ørkenen til Floden, thi jeg giver Landets Indbyggere i eders Hånd, så du kan drive dem bort foran dig.

³² Du må ikke slutte Pagt med dem eller deres Guder.

³³ De må ikke blive boende i dit Land, for at de ikke skal forlede dig til Synd imod mig, til at dyrke deres Guder, så det bliver dig til en Snare!