¹ Når HE EN din Gud fører dig ind i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, og driver store Folk bort foran dig, Hetiterne, Girgasjiterne, Amoriterne, Kana'anæerne, Periiterne, Hivviterne og Jebusiterne, syv Folk, der er større og mægtigere end du,

² og når HE EN din Gud giver dem i din Magt, og du overvinder dem, så skal du lægge Band på dem. Du må ikke slutte Pagt med dem eller vise dem Skånsel.

³ Du må ikke besvogre dig med dem, du må hverken give en af deres Sønner din datter eller tage en af deres Døtre til din Søn;

⁴ thi så vil de få din Søn til at falde fra HE EN, så han dyrker andre Guder, og HE ENs Vrede vil blusse op imod eder, og han vil udrydde dig i Hast.

⁵ Men således skal I gøre ved dem: Deres Altre skal I nedbryde, deres Stenstøtter skal I sønderslå, deres Asjerastøtter skal I omhugge, og deres Gudebilleder skal I opbrænde.

⁶ Thi du er et Folk, der er helliget HE EN din Gud; dig har HE EN din Gud udvalgt til sit Ejendomsfolk blandt alle Folk på Jorden.

⁷ Det er ikke, fordi I er større end alle de andre Folk, at HE EN har fattet Velbehag til eder og udvalgt eder, thi I er det mindste af alle Folk;

⁸ men fordi HE EN elskede eder, og fordi han vilde holde den Ed, han tilsvor eders Fædre, derfor var det, at HE EN med stærk Hånd førte eder ud og udløste dig af Trællehuset, af Ægypterkongen Faraos Hånd;

⁹ så skal du vide, at HE EN din Gud er den sande Gud, den trofaste Gud, der i tusinde Slægtled holder fast ved sin Pagt og sin Miskundhed mod dem, der elsker ham og holder hans Bud,

¹⁰ men bringer Gengældelse over den, der hader ham, så han udrydder ham, og ikke tøver over for den, der hader ham, men bringer Gengældelse over ham.

¹¹ Derfor skal du omhyggeligt handle efter det Bud, de Anordninger og Lovbud, jeg i Dag giver dig!

¹² Når I nu hører disse Lovbud og holder dem og handler efter dem, så skal HE EN din Gud til Løn derfor holde fast ved den Pagt og den Miskundhed, han tilsvor dine Fædre.

¹³ Han skal elske dig, velsigne dig og gøre dig mangfoldig, han skal velsigne Frugten af dit Moderliv og Frugten af din Jord, dit Korn, din Most og din Olie, Tillægget af dine Okser og dine Fårs Yngel i det Land, han tilsvor dine Fædre at ville give dig!

¹⁴ Velsignet skal du være fremfor alle andre Folk; ingen Mand eller Kvinde hos dig skal være ufrugtbar, ej heller noget af dit Kvæg;

¹⁵ og HE EN vil holde alle Sygdomme fra dig; ingen af Ægyptens onde Farsoter, som du jo kender, vil han påføre dig, men han vil lægge dem på alle dem, der hader dig.

¹⁶ Og alle de Folk, som HE EN din Gud giver dig, skal du fortære uden Skånsel; du må ikke dyrke deres Guder, thi det vilde blive en Snare for dig.

¹⁷ Og skulde du sige ved dig selv: "Disse Folk er større end jeg, hvor kan jeg drive dem bort?"

¹⁸ så frygt ikke for dem, men kom i Hu, hvad HE EN din Gud gjorde ved Farao og hele Ægypten,

¹⁹ de store Prøvelser, du selv så, Tegnene og Underne, den stærke Hånd og den udstrakte Arm, hvormed HE EN din Gud førte dig ud; således vil HE EN din Gud gøre ved alle de Folkeslag, du frygter for.

²⁰ Ja, også Gedehamse vil HE EN din Gud sende imod dem, indtil de, der er tilbage og holder sig skjult for dig, er udryddet.

²¹ Vær ikke bange for dem, thi HE EN din Gud er i din Midte, en stor og frygtelig Gud.

²² HE EN din Gud skal lidt efter lidt drive disse Folkeslag bort foran dig. Det går ikke an, at du udrydder dem i Hast, thi så bliver Markens vilde Dyr dig for talrige.

²³ Men HE EN din Gud skal give dem i din Magt, og han skal slå dem med stor ædsel, indtil de er udryddet.

²⁴ Og han skal give deres Konger i din Hånd, og du skal udrydde deres Navn under Himmelen; ingen skal kunne holde Stand over for dig, til du har udryddet dem.

²⁵ Deres Gudebilleder skal I opbrænde; du må ikke lade dig friste til at tage Sølvet eller Guldet på dem, for at du ikke skal lokkes i en Snare derved, thi det er HE EN din Gud en Vederstyggelighed,

²⁶ og du må ikke føre nogen Vederstyggelighed ind i dit Hus, for at du ikke skal hjemfalde til Band ligesom den, nej, du skal nære Afsky og Gru for den, thi den er hjemfaldet til Band!

¹ Men da Kana'anæeren, Kongen af Arad, der boede i Sydlandet, hørte, at Israel rykkede frem ad Atarimvejen, angreb han Israel og tog nogle af dem til Fange.

² Da aflagde Israel et Løfte til Herren og sagde: "Hvis du giver dette Folk i min Hånd, vil jeg lægge Band på deres Byer!"

³ Og HE EN hørte Israels øst og gav Kana'anæerne i deres Hånd, hvorefter de lagde Band på dem og deres Byer. Derfor gav man Stedet Navnet Horma.

⁴ Så brød de op fra Bjerget Hor i etning af det røde Hav for at komme uden om Edoms Land. Undervejs blev Folket utålmodigt

⁵ og talte mod Gud og Moses og sagde: "Hvorfor førte I os ud af Ægypten, når vi skal dø i Ørkenen? Her er jo hverken Brød eller Vand, og vi er lede ved denne usle Føde."

⁶ Da sendte HE EN Giftslanger blandt Folket, og de bed Folket så en Mængde af Israel døde.

⁷ Så kom Folket til Moses og sagde: "Vi har syndet ved at tale imod HE EN og dig; gå i Forbøn hos HE EN, at han tager Slangerne fra os!" Og Moses gik i Forbøn for Folket.

⁸ Da sagde HE EN til Moses: "Lav dig en Slange og sæt den på en Stang, så skal enhver slangebidt, der ser hen på den, leve!"

⁹ Da lavede Moses en Kobberslange og satte den på en Stang; og enhver, der så hen på Kobberslangen, når en Slange havde bidt ham, beholdt Livet.

¹⁰ Så brød Israelitterne op og slog Lejr i Obot;

¹¹ og de brød op fra Obot og slog Lejr i tjje Håbarim i Ørkenen østen for Moab.

¹² Derfra brød de op og slog Lejr i Zereddalen.

¹³ Derfra brød de op og slog Lejr i Ørkenen hinsides Arnon, som udspringer på Amoriternes Område, thi Arnon var Moabs Grænse mod Amoriterne.

¹⁴ Derfor hedder det i Bogen om HE ENs Krige: Vaheb i Sufa og Dalene, Arnon og Dalenes Skrænt,

¹⁵ som strækker sig til Ars Sæde og læner sig til Moabs Grænse.

¹⁶ Derfra brød de op til Beer; det er det Be'er, HE EN havde for Øje, da han sagde til Moses: "Kald Folket sammen, så vil jeg give dem Vand!"

¹⁷ Da sang Israelitterne denne sang: Brønd, væld frem! Syng til dens Pris!

¹⁸ Brønd, som Høvdinger grov, som Folkets ædle bored med Herskerspir og Stave! Fra Ørkenen brød de op til Mattana;

¹⁹ fra Mattana til Nahaliel; fra Nahaliel til Bamot;

²⁰ fra Bamot til halen på Moabs Højslette, til Pisgas Top, som rager op over Ørkenen.

²¹ Israel sendte nu Sendebud til Amoriterkongen Sihon og lod sige:

²² "Lad mig få Lov at drage igennem dit Land! Vi vil ikke dreje ind på Marker eller i Vinhaver, vi vil ikke drikke Vand af Brøndene, vi vil følge Kongevejen, indtil vi er nået igennem dit Land!

²³ Men Sihon tillod ikke Israel at drage igennem sit Land; derimod samlede han alt sit krigsfolk og rykkede ud i Ørkenen imod Israel, og da han nåede Jaza, angreb han Israel.

²⁴ Men Israel slog ham med Sværdet og underlagde sig hans Land fra Arnon til Jabbok, til Ammoniternes Land; thi Jazer ligger ved Ammoniternes Grænse;

²⁵ og Israel indtog alle disse Byer, og Israel bosatte sig i alle Amoriternes Byer, i Hesjbon og alle tilhørende Småbyer.

²⁶ Thi Hesjbon var Amoriterkongen Sihons By; han havde angrebet Moabs forrige konge og frataget ham hele hans Land indtil Arnon.

²⁷ Derfor synger Skjaldene: Kom hid til Hesjbon, lad den blive bygget og grundfæstet, Sihons By!

²⁸ Thi Ild for ud fra Hesjbon, Ildslue fra Sihons Stad, den fortærede Moabs Byer, opåd Arnons Højder.

²⁹ Ve dig, Moab! Det er ude med dig, Kemosjs Folk! Han gjorde sine Sønner til Flygtninge og sine Døtre til Krigsfanger for Sihon, Amoriternes Konge.

³⁰ Og vi skød dem ned, Hesjbon er tabt indtil Dibon; vi lagde dem øde til Nofa, som ligger ved Medeba.

³¹ Så bosatte Israel sig i Amoriternes Land.

³² Derpå sendte Moses Spejdere til Jazer; og de erobrede det tillige med tilhørende Småbyer, og han drev de der boende Amoriter bort.

³³ Derpå vendte de om og drog ad Basan til. Da rykkede Og, Kongen af Basan, ud imod dem med alle sine Krigere og angreb dem ved Edrei.

³⁴ Men HE EN sagde til Moses: "Frygt ikke for ham! Thi jeg giver ham og alle hans krigere og hans Land i din Hånd, så at du kan handle med ham, som du handlede med Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon."

³⁵ Da slog de ham og hans Sønner og alle hans Krigere, så at ikke en eneste af dem undslap, og derpå underlagde de sig hans Land.