Bible

 

5 Mosebog 6

Studie

   

1 Dette er Budet, Anordningerne og Lovbudene, som HE EN eders Gud har påbudt at lære eder at handle efter i det Land, I skal over og tage i Besiddelse,

2 for at du alle dine Levedage må frygte HE EN din Gud og holde alle hans Anordninger og Bud, som jeg giver dig, du selv, din Søn og din Sønnesøn, og få et langt Liv.

3 Hør derfor, Israel, og gør omhyggeligt efter dem, for at det kan gå dig vel, og for at I må blive overvættes talrige, således som HE EN, dine Fædres Gud, har forjættet dig, i et Land, der flyder med Mælk og Honning.

4 Hør, Israel! HE EN vor Gud, HE EN er een.

5 Og du skal elske HE EN din Gud af hele dit Hjerte, af hele din Sjæl og af hele din Styrke.

6 Disse Bud, som jeg pålægger dig i Dag, skal du tage dig til Hjerte;

7 og du skal indprente dine Børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit Hus, og når du vandrer på Vejen, både når du lægger dig, og når du står op;

8 du skal binde dem som et Tegn om din Hånd, de skal være som et Erindringsmærke på din Pande,

9 og du skal skrive dem på Dørstolperne af dit Hus og på dine Porte.

10 Og når HE EN din Gud fører dig ind i det Land, han tilsvor dine Fædre Abraham, Isak og Jakob at ville give dig, store og smukke Byer, som du ikke har bygget,

11 Huse, der er fulde af alt godt, som du ikke har samlet, udhuggede Ciesterner, som du ikke har udhugget, Vingårde og Olivenhaver, som du ikke har plantet, og du spiser dig mæt,

12 vogt dig da for at glemme HE EN, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset;

13 HE EN din Gud skal du frygte, ham skal du dyrke, og ved hans Navn skal du svælge!

14 I må ikke holde eder til andre Guder, til nogen af de omboende Folks Guder,

15 thi HE EN din Gud er en nidkær Gud i din Midte; ellers vil HE EN din Guds Vrede blusse op imod dig, så han udrydder dig af Jorden.

16 I må ikke friste HE EN eders Gud, som I gjorde ved Massa.

17 I skal omhyggeligt holde HE EN eders Guds Bud, Vidnesbyrd og Anordninger, som han har pålagt dig;

18 og du skal gøre, hvad der er ret og godt i HE ENs Øjne, for at det må gå dig vel, og du må komme ind og få det herlige Land i Eje. som HE EN tilsvor dine Fædre,

19 idet han jager alle dine Fjender bort foran dig, som HE EN har sagt!

20 Når din Søn i Fremtiden spørger dig: "Hvorledes har det sig med de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, som HE EN vor Gud gav eder?"

21 så skal du svare din Søn således: "Vi var engang Faraos Trælle i Ægypten; men HE EN førte os ud af Ægypten med stærk Hånd.

22 Og HE EN udførte Tegn og store, ødelæggende Undere på Ægypten, på Farao og hele hans Hus, lige for vore Øjne;

23 men os førte han ud derfra for at føre os ind og give os det Land, han havde tilsvoret vore Fædre.

24 Dengang pålagde HE EN os at handle efter alle disse Anordninger, idet vi frygter HE EN vor Gud, for at det altid må gå os vel, for at han kan lade os blive i Live, som det hidtil er sket.

25 Og vi skal stå som retfærdige for HE EN vor Guds Ansigt, når vi handler efter alle disse Anordninger, således som han har pålagt os!"

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

True Christianity # 81

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 853  
  

81. Chapter 2: The Lord the Redeemer

THE previous chapter was on God the Creator, and also included material on creation. This chapter is on the Lord the Redeemer, and also includes material on redemption. The following chapter is on the Holy Spirit, and will also include material on divine action.

By "the Lord, the Redeemer" we mean Jehovah in his human manifestation. In what follows, we will show that Jehovah himself came down and took on a human manifestation for the purpose of redeeming.

We speak of "the Lord" rather than "Jehovah" because Jehovah of the Old Testament is called "the Lord" in the New, as you can see from the following passages. In Moses it says, "Hear, O Israel, Jehovah your God, Jehovah is one. You are to love Jehovah God with all your heart and with all your soul" (Deuteronomy 6:4-5); but in Mark it says, "The Lord your God is one Lord. You are to love the Lord your God with all your heart and with all your soul" (Mark 12:29-30). Likewise in Isaiah it says, "Prepare a way for Jehovah; make a level pathway in the solitude for our God" (Isaiah 40:3); but in Luke it says, "I will go before the face of the Lord to prepare the way for him" (Luke 1:76). There are other instances elsewhere.

Furthermore, the Lord commanded his disciples to call him Lord [John 13:13]. Therefore this is what he was called by the apostles in their letters, and afterward what he was called in the apostolic church, as is clear from its creed, called the Apostles Creed.

One reason for this change of names was that the Jews did not dare to say the name Jehovah, because of its holiness. Another reason is that "Jehovah" means the underlying divine reality, which existed from eternity; but the human aspect that he took on in time was not that underlying reality. The nature of the underlying divine reality or Jehovah was shown in the previous chapter, 18-26-27-35.

Because of this, here and in what follows when we say "the Lord" we mean Jehovah in his human manifestation.

The concept of the Lord has an excellence that surpasses all other concepts that exist in the church or even in heaven. Therefore we need to adhere to an orderly sequence, as in the following, to make this concept clear:

1. Jehovah, the Creator of the universe, came down and took on a human manifestation in order to redeem people and save them.

2. He came down as the divine truth, which is the Word; but he did not separate the divine goodness from it.

3. In the process of taking on a human manifestation, he followed his own divine design.

4. The human manifestation in which he sent himself into the world is what is called "the Son of God. "

5. Through acts of redemption the Lord became justice.

6. Through these same acts he united himself to the Father and the Father united himself to him, again following the divine design.

7. Through this process God became human and a human became God in one person.

8. When he was being emptied out he was in a state of progress toward union; when he was being glorified he was in a state of union itself.

9. From now on, no Christians will go to heaven unless they believe in the Lord God the Savior and turn to him alone.

I need to address these statements one by one.

  
/ 853  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.