Bible

 

5 Mosebog 5

Studie

   

1 Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: Hør, Israel, de Anordninger og Lovbud, som jeg kundgør eder i Dag! Lær dem og hold dem omhyggeligt.

2 HE EN vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb.

3 Det var ikke med vore Fædre, HE EN sluttede den Pagt, men med os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live.

4 Ansigt til Ansigt talede HE EN med eder på Bjerget ud fra Ilden.

5 Jeg stod dengang som Mellemmand mellem HE EN og eder og kundgjorde eder HE ENs Ord; thi I var bange for Ilden og turde ikke stige op på Bjerget.

6 Han sagde: Jeg er HE EN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.

7 Du må ikke have andre Guder end mig.

8 Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden;

9 du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HE EN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,

10 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!

11 Du må ikke misbruge HE EN din Guds Navn, thi HE EN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!

12 Tag Vare på Hviledagen, så du holder den hellig, således som HE EN din Gud har pålagt dig!

13 I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,

14 men den syvende Dag skal være Hviledag for HE EN din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, din Okse eller dit Æsel eller noget af dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte, for at din Træl og Trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv.

15 Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HE EN din Gud førte dig ud derfra med stærk Hånd og udstrakt Arm; det er derfor, HE EN din Gud har pålagt dig at fejre Hviledagen!

16 Ær din Fader og din Moder, således som HE EN din Gud har pålagt dig, for at du kan få et langt Liv, og det må gå dig vel i det Land, HE EN din Gud vil give dig.

17 Du må ikke slå ihjel!

18 Du må ikke bedrive Hor!

19 Du må ikke stjæle!

20 Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!

21 Du må ikke begære din Næstes Hustru. Du må ikke attrå din Næstes Hus, hans Mark, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!

22 Disse Ord talede HE EN til hele eders Forsamling på Bjerget ud fra Ilden, Skyen og Mulmet med vældig øst uden at føje noget til; og han skrev dem op på to Stentavler og gav mig dem.

23 Men da I hørte østen, der lød ud fra Mørket, medens Bjerget stod i lys Lue, kom I, alle Overhovederne for eders Stammer og eders Ældste, hen til mig

24 og sagde: "Se, HE EN vor Gud har ladet os skue sin Herlighed og Storhed, og hans øst har vi hørt ud fra Ilden; i Dag har vi oplevet, at Gud kan tale med Mennesker, uden at de dør.

25 Men hvorfor skal vi ? Thi denne vældige Ild vil fortære os; hvis vi skal blive ved at høre på HE EN vor Guds øst, må vi !

26 Thi hvilken dødelig har nogen Sinde som vi hørt den levende Guds øst ud fra Ilden og levet?

27 Træd du hen og hør alt, hvad HE EN vor Gud siger; siden skal du så sige os alt, hvad HE EN vor Gud taler til dig, og vi skal høre det og gøre derefter."

28 Og da HE EN hørte, hvorledes I talte til mig, sagde han til mig: "Jeg har hørt, hvad dette Folk siger til dig, og alt, hvad de har sagt til dig, er ret;

29 gid de alle Dage må have et sådant Hjerte, at de frygter mig og holder alle mine Bud, for at det må gå dem og deres Børn vel evindelig.

30 Gå derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres Telte;

31 men bliv du stående her hos mig, så skal jeg kundgøre dig alle Budene, Anordningerne og Lovbudene, som du skal lære dem, og som de skal holde i det Land, jeg vil give dem i Eje!"

32 Gør derfor omhyggeligt således, som HE EN eders Gud har pålagt eder, uden at vige til højre eller venstre;

33 følg altid den Vej, som HE EN eders Gud har pålagt eder at , at I kan blive i Live og få det godt og leve længe i det Land,I skal tage i Besiddelse!

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Doctrine of Life # 59

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 114  
  

59. What we have said about the law’s promulgation, holiness and power in no. 55 above, may be found in the Word in the following passages:

That Jehovah descended onto Mount Sinai in fire, and that the mountain smoked and quaked then, and that there were thunderings, lightnings, a thick cloud, and the sound of a trumpet, see Exodus 19:16, 18, and Deuteronomy 4:11, 5:19-23.

That before Jehovah descended, the people readied themselves and sanctified themselves for three days, see Exodus 19:10-11, 15.

That bounds were set around the mountain to keep anyone from drawing near and approaching its base, on pain of death, and that not even the priests were to approach, but only Moses, see Exodus 19:12-13, 20-23, 24:1-2.

For the law promulgated from Mount Sinai, see Exodus 20:2-14, Deuteronomy 5:6-21.

That the law was written on two tablets of stone with the finger of God, see Exodus 31:18, 32:15-16, Deuteronomy 9:10.

That when Moses brought those tablets down from the mountain a second time, his face shone, see Exodus 34:29-35.

That the tablets were placed in the Ark, see Exodus 25:16, 40:20, Deuteronomy 10:5 and 1 Kings 8:9.

That on the Ark was set a mercy seat, and placed on this were cherubim of gold, see Exodus 25:17-21.

[2] That the Ark, together with the mercy seat and cherubim, constituted the inmost constituents of the Tabernacle, and that the golden lampstand, the golden altar of incense, and the table overlaid with gold which held the showbread constituted its outer constituents, and the ten curtains of linen, purple and scarlet its outmost constituents, see Exodus 25,26, 40:17-28.

That the place where the Ark was, was called the holy of holies or most holy place, see Exodus 26:33.

That the Israelite people all camped in order by tribes about the place where it resided, and set out in order after it, see Numbers 2.

That a cloud then stood over its abode by day, and fire by night, see Exodus 40:38, Numbers 9:15-16, 14:14, and Deuteronomy 1:33.

That the Lord spoke with Moses from above the Ark between the cherubim, see Exodus 25:22 and Numbers 7:89.

That because of the law it contained, the Ark was called the abode of Jehovah, for whenever the Ark set out Moses said, “Rise up, O Jehovah!” and when it rested, “Return, O Jehovah!” see Numbers 10:35-36, and also 2 Samuel 6:2, Psalms 132:7-8.

That because of the holiness of that law, Aaron was permitted to enter within the veil only with sacrifices and incense, see Leviticus 16:2-14ff.

That David brought the Ark into Zion with sacrifices and jubilation, see 2 Samuel 6:1-19. That Uzzah later died because he touched it, see verses 6 and 7 in that same chapter.

That the Ark was placed in the midst of the Temple in Jerusalem, where it constituted its inner sanctuary, see 1 Kings 6:19ff., 8:3-9.

[3] That because of the Lord’s presence and power in the law contained in the Ark, the Jordan’s waters were parted, and as long as the Ark rested in the midst of it, the people crossed over on dry ground, see Joshua 3:1-17, 4:5-20.

That the Ark’s being carried around caused the walls of Jericho to fall, see Joshua 6:1-20.

That Dagon, the Philistine god, fell down before the Ark, and after that lay at the threshold of the shrine with its head broken off, see 1 Samuel 5:1-4.

That because of the Ark many thousands of the inhabitants of Beth Shemesh were struck, see 1 Samuel 6:19.

  
/ 114  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.