Bible

 

5 Mosebog 4

Studie

   

1 Og nu, Israel! Hør de Anordninger og Lovbud, som jeg vil lære eder at holde, for at I kan blive i Live og komme ind og tage det Land i Besiddelse, som HE EN, eders Fædres Gud, vil give eder.

2 I må hverken lægge noget til eller trække noget fra, hvad jeg byder eder, men I skal holde HE EN eders Guds Bud, som jeg pålægger eder.

3 I har med egne Øjne set, hvad HE EN gjorde i Anledning af Ba'al Peor: Hver eneste Mand, som fulgte Ba'al Peor, udryddede HE EN din Gud af din Midte.

4 Men I, som holdt fast ved HE EN eders Gud, er alle i Live den Dag i Dag.

5 Se, jeg har lært eder Anordninger og Lovbud, således som HE EN min Gud har pålagt mig, for at I skal handle derefter i det Land, I skal ind og tage i Besiddelse;

6 hold dem og følg dem! Thi det skal være eders Visdom og eders Kløgt i de andre Folks Øjne. Når de hører om alle disse Anordninger, skal de sige: "Sandelig, det er et vist og klogt Folk, dette store Folk!"

7 Thi hvor er der vel et stort Folk, som har Guder, der kommer til det, således som HE EN vor Gud gør det, når vi kalder på ham;

8 og hvor er der vel et stort Folk, der har så retfærdige Anordninger og Lovbud som hele denne Lov, jeg forelægger eder i Dag?

9 Kun skal du vogte dig og omhyggeligt tage Vare på dig selv, at du ikke glemmer, hvad du med egne Øjne har set, og at det ikke viger fra dit Hjerte, så længe du lever; og du skal fortælle dine Sønner og dine Sønners Sønner derom.

10 Glem ikke den Dag, du stod for HE EN din Guds Åsyn ved Horeb, da HE EN sagde til mig: "Kald mig Folket sammen, for at jeg kan kundgøre dem mine Ord, så de kan lære at frygte mig, så længe de lever på Jorden, og lære deres Sønner det samme!"

11 Da trådte I frem og stod ved Bjergets Fod, medens Bjerget brændte i lys Lue helt ind i Himmelen, hylet i Mørke, Skyer og Mulm;

12 og da HE EN talede til eder ud fra Ilden, hørte I kun Ordene, men nogen Skikkelse så I ikke, kun en øst fornam I.

13 Da kundgjorde han eder sin Pagt, som han bød eder at holde, de ti Ord, og han skrev dem på to Stentavler.

14 Og mig bød HE EN dengang at lære eder Anordninger og Lovbud, som I skulde overholde idet Land, I nu skal over og tage i Besiddelse.

15 Eftersom I ikke så nogen Skikkelse, dengang HE EN talede til eder på Horeb ud fra Ilden, så vogt eder nu omhyggeligt for

16 at handle så ryggesløst, at I laver eder et Gudebillede, en Stenstøtte i en eller anden Skikkelse, enten det nu er et Afbillede af en Mand eller en Kvinde

17 eller et Afbillede af et eller andet Dyr, der lever på Jorden, eller et Afbillede af en eller anden vinget Fugl, der flyver under Himmelen,

18 eller et Afbillede af et eller andet Kryb, der kryber på Jorden, eller et Afbillede af en eller anden Fisk i Vandet under Jorden;

19 og når du løfter dit Blik til Himmelen og ser Solen og Månen og Stjernerne, hele Himmelens Hær, så vogt dig for at lade dig forføre til at tilbede og dyrke dem. Thi HE EN din Gud har tildelt alle de andre Folk under hele Himmelen dem;

20 men eder tog HE EN og førte ud af Smelteovnen, af Ægypten, for at I skulde være hans Ejendomsfolk, som I nu er.

21 Men HE EN blev vred på mig for eders Skyld og svor, at jeg ikke skulde komme over Jordan ind i det herlige Land, som HE EN din Gud vil give dig i Eje,

22 thi jeg skal i Landet her; jeg skal ikke komme over Jordan, men I skal komme over og tage dette herlige Land i Besiddelse.

23 Så vogt eder for at glemme HE EN eders Guds Pagt, som han sluttede med eder, og for at lave eder noget Gudebillede i Skikkelse af noget som helst, HE EN din Gud har forbudt dig

24 Thi HE EN din Gud er en fortærende Ild, en nidkær Gud!

25 Når du får Børn og Børnebørn, og I bliver gamle i Landet, og I da handler så ryggesløst, at I laver eder Gudebilleder i en eller anden Skikkelse og gør, hvad der er ondt i HE EN din Guds Øjne, så at I fortørner ham,

26 så kalder jeg i Dag Himmelen og Jorden til Vidne imod eder på, at I hastigt skal blive udryddet af det Land, I skal over Jordan og tage i Besiddelse; I skal ikke få noget langt Liv der, men visselig gå til Grunde;

27 og HE EN vil splitte eder mellem Folkene, og kun nogle få af eder skal blive tilbage blandt de Folkeslag, HE EN driver eder hen iblandt.

28 Der skal I komme til at dyrke Guder, der er Menneskehænders Værk, Træ og Sten, som hverken kan se eller høre, spise eller lugte!

29 Der skal I så søge HE EN din Gud, og du skal finde ham, når du søger ham af hele dit Hjerte og hele din Sjæl.

30 I de kommende Dage, når du er i Nød, og alle disse Ting kommer over dig, skal du vende om til HE EN din Gud og adlyde hans øst.

31 Thi en barmhjertig Gud er HE EN din Gud; han slipper dig ikke og lader dig ikke gå til Grunde og glemmer ikke Pagten med dine Fædre, som han tilsvor dem.

32 Thi gransk dog i de henfarne Tider, der gik forud for dig, lige fra den Tid af da Gud skabte Menneskene på Jorden, og fra den ene Ende af Himmelen til den anden, om der er sket noget så stort som dette, eller om dets Lige er hørt.

33 Har noget Folk hørt Guds øst ud fra Ilden, således som du hørte det, og levet?

34 Eller har nogen Gud søgt at komme og hente sig et Folk midt ud af et andet Folk ved Prøvelser, Tegn og Undere, ved Krig, med stærk Hånd og udstrakt Arm og store ædsler, således som du med egne Øjne så HE EN eders Gud gøre med eder i Ægypten?

35 Du fik det at se, for at du skulde vide, af HE EN og ingen anden er Gud.

36 Fra Himmelen lod han dig høre sin øst for at undervise dig, og på Jorden lod han dig se sin store Ild, og hans Ord hørte du ud fra Ilden.

37 Og fordi han elskede dine Fædre og udvalgte deres Afkom efter dem og selv førte dig ud af Ægypten ved sin store Vælde

38 for at drive Folk bort foran dig, der er større og mægtigere end du selv, og lade dig komme ind i deres Land og give dig det i Eje, som det nu er sket,

39 derfor skal du i Dag vide og lægge dig på Sinde, at HE EN og ingen anden er Gud oppe i Himmelen og nede på Jorden.

40 Og du skal holde hans Anordninger og Bud, som jeg pålægger dig i Dag, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel, og for at du alle Dage kan leve længe i det Land, HE EN din Gud giver dig!

41 På den Tid udskilte Moses tre Byer hinsides Jordan, på den østre Side,

42 som Tilflugtsteder for Manddrabere, der uforsætligt slår et andet Menneske ihjel uden i Forvejen at have båret Nag til ham, for at de kan redde Livet ved at ty til en af disse Byer,

43 nemlig Bezer i Ørkenen på Højsletten for ubeniterne, amot i Gilead for Gaditerne og Golan i Basan for Manassiterne.

44 Dette er den Lov, Moses forelagde Israelitterne.

45 Dette er de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, Moses kundgjorde Israelitterne, da de drog bort fra Ægypten,

46 hinsides Jordan i Dalen lige for Bet Peor i det Land, der havde tilhørt Amoriterkongen Sihon, som boede i Hesjbon, og som Moses og Israelitterne havde slået, da de drog bort fra Ægypten.

47 De havde erobret hans og Kong Og af Basans Land, de to Amoriterkonger hinsides Jordan, på den østre Side,

48 fra Aroer ved Arnonflodens Bred til Sirjons Bjerg, det er Hermon,

49 tillige med hele Arabalavningen hinsides Jordan, på den østre Side, lige til Arabahavet neden for Pisgas Skrænter.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Explained # 787

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 1232  
  

787. And the whole earth wondered after the beast, signifies the acceptance of these by the more learned in the church, and the reception from afar by the less learned. This is evident from the signification of "to wonder after the beast," as being (in reference to the disagreement with the Word apparently cleared away by devised conjunctions of works with faith) the acceptance by the more learned, and the reception by the less learned (of which presently). Also from the signification of "earth," as being the church (See above, n. 29, 304, 417, 697, 741, 742, 752). "The whole earth wondered after the beast" signifies acceptance and reception, because wondering attracts, and those who are attracted follow.

[2] In the Word mention is frequently made of "going" and "walking after God," "after other gods," "after a leader," and "after many;" and these expressions signify to follow and acknowledge in heart, also to be and to live with them, and to be consociated, as in the following passages. In the first book of Kings:

David hath kept My commandments, and hath walked after Me with his whole heart, to do that which is right in Mine eyes (1 Kings 14:8).

In the first book of Samuel:

The sons of Jesse had gone after Saul to the war (1 Samuel 17:13).

In Moses:

Thou shalt not follow after many to evils; thou shalt not answer respecting a cause of strife to turn aside after many (Exodus 23:2).

In Jeremiah:

Thou shalt not go after other gods whom thou hast not known (Jeremiah 7:9).

In the same:

They went after other gods to serve them (Jeremiah 11:10; Deuteronomy 8:19).

In Moses:

The man who shall go after Baal-peor, Jehovah thy God will destroy from the midst of thee (Deuteronomy 4:3).

From this it is evident that "to go after" anyone signifies to follow him, obey him, act from him, and live from him; "to walk and live" 1 also signifies to live. From this it can be seen that "to wonder after the beast" signifies acceptance and reception from the persuasion that the disagreement with the Word is apparently cleared away.

[3] Acceptance by the more learned and reception from afar by the less learned is signified, because the modes of conjoining faith with its life, which is good works, were devised by the learned; while the less learned, because they were unable to investigate interiorly these disagreements, received them, each one according to his apprehension; consequently this dogma, that faith alone is the essential means of salvation, has been received in the whole earth, or in the Christian Church.

[4] It shall be explained also in a few words how the chief point of that religion, namely, that in faith alone there is salvation, and not in good works, has been apparently cleared away, and is therefore accepted by the learned. For these have devised stages of the progress of faith to good works, which they call steps of justification. They make the first step to be the hearing from masters and preachers, the second step information from the Word that it is so; the third step acknowledgment; and since nothing of the church can be acknowledged in heart unless temptation precede, therefore they join temptation to this step; and if the doubts that are then encountered are dissipated by the Word or by the preacher, and thus the man conquers, they say that the man has confidence, which is a certainty that it is so, and also confidence that he is saved by the Lord's merit. But as the doubts that are encountered in temptation arise chiefly from not understanding the Word, where "deeds," "works," "doing," and "working" are so often mentioned, they say that the understanding must be held in check under obedience to faith. Hence follows the fourth step, which is the endeavor to do good; and in this they rest, saying that when man arrives at this stage he has been justified, and that then all the acts of his life are accepted by God, and the evils of his life are not seen by God, because they are pardoned. This conjunction of faith with good works has been devised by the learned and also accepted by them. But this conjunction rarely extends to the common people, both because it transcends the comprehension of some of them, and because they are for the most part engaged in their business and employments, and these divert the mind from gaining an understanding of the inner mysteries of this doctrine.

[5] But the conjunction of faith with good works, and thereby apparent agreement with the Word, is received in a different manner by the less learned. These know nothing about the steps of justification, but believe that faith alone is the only means of salvation; and when they see from the Word and hear from the preacher that goods must be done and that man will be judged according to his works, they think that faith produces good works, for they know no otherwise than that faith is to know the things that the preacher teaches, and thence to think that it is so; and because this comes first they believe that faith produces good works, which they call the fruits of faith, not knowing that such a faith is a faith of the memory only, and viewed in itself is historical faith, because it is from another, and thus another's with themselves, and that such a faith can never bring forth any good fruit. Into this error most of those in the Christian world have fallen, for the reason that faith alone has been received as the chief means, yea, as the only means of salvation. But how faith and charity, or believing and doing, make one shall be told hereafter.

Poznámky pod čarou:

1. The photolithograph has "ambulare et vivere significat vivere;" "to walk and live signifies to live."

  
/ 1232  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for their permission to use this translation.