Bible

 

5 Mosebog 14

Studie

   

1 HE EN eders Guds Børn er I, derfor må I ikke indridse Mærker på eder eller afrage Håret over Panden for de dødes Skyld.

2 Thi du er et Folk, der er helliget HE EN din Gud, og dig har HE EN udvalgt til at være hans Ejendomsfolk blandt alle Folk på Jorden.

3 Du må ikke spise noget, som er en Vederstyggelighed.

4 De Dyr, I må spise, er følgende: Okser, Får og Geder,

5 Hjorte, Gazeller, Antiloper, Stenbukke, Disjonantiloper, Oryksantiloper og Vildgeder.

6 Og alt det Kvæg, som har spaltede Klove, begge Klove helt spaltede, og tygger Drøv, det Kvæg må I spise.

7 Men følgende må I ikke spise af dem, der tygger Drøv, og af dem, der har Klovene helt spaltede: Kamelen, Haren og Klippegrævlingen, thi de tygger vel Drøv, men har ikke Klove; de skal være eder urene;

8 ej heller Svinet, thi det har vel Klove, men tygger ikke Drøv; det skal være eder urent. Deres Kød må I ikke spise, og ved deres Ådsler må I ikke røre.

9 Af alt, hvad der lever i Vandet, må spise følgende: Alt, hvad der har Finner og Skæl, må I spise.

10 Men intet, der ikke har Finner og Skæl, må I spise; det skal være eder urent.

11 Alle rene Fugle må I spise.

12 Men følgende Fugle må I ikke spise: Ørnen, Lammegribben, Havørnen,

13 Glenten, de forskellige Arter af Falke,

14 alle de forskellige Arter af avne,

15 Strudsen, Takmasfuglen, Mågen, de forskellige Arter af Høge,

16 Uglen, Hornuglen, Tinsjemetfuglen,

17 Pelikanen, Ådselgribben, Fiskepelikanen,

18 Storken, de forskellige Arter af Hejrer, Hærfuglen og Flagermusen.

19 Alt vinget Kryb skal være eder urent og må ikke spises.

20 Men alle rene Fugle må I spise.

21 I må ikke spise noget selvdødt Dyr. Du kan give det til den fremmede inden dine Porte, at han kan spise det, eller du kan sælge det til en Udlænding. Thi du er et Folk, der er helliget HE EN din Gud. Du må ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.

22 Du skal give Tiende af al din Afgrøde, der vokser på Marken, År for År;

23 og for HE EN din Guds Åsyn, på det Sted, han udvælger til Bolig for sit Navn, skal du nyde Tienden af dit Korn, din Most og din Olie og de førstefødte af dit Hornkvæg og Småkvæg, for at du kan lære at frygte HE EN din Gud alle Dage.

24 Men når Vejen er dig for lang, så du ikke kan bringe det derhen, eftersom det Sted, HE EN din Gud udvælger for der at stedfæste sit Navn, ligger for langt borte fra dig, fordi HE EN din Gud velsigner dig,

25 så skal du gøre det i Penge og pakke Pengene ind og tage dem med og drage til det Sted, HE EN din Gud udvælger,

26 og du skal for Pengene købe alt, hvad dit Hjerte begærer, Hornkvæg og Småkvæg, Vin og stærk Drik og alt, hvad du har Lyst til, og nyde det der for HE EN din Guds Åsyn og være glad sammen med din Husstand.

27 Og Leviten inden dine Porte må du ikke glemme; thi han har ikke Arvelod og Del som du.

28 Men hver Gang der er gået tre År, skal du tage al Tienden af din Afgrøde i det År og samle den inden dine Porte,

29 så at Leviten, der jo ikke har Arvelod og Del som du, og den fremmede, den faderløse og Enken inden dine Porte kan komme og spise sig mæt deraf; det skal du gøre, for at HE EN din Gudvelsigne dig i al den Gerning, du tager dig for.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 6852

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

6852. 'And have heard their cry from before their taskmasters' means the help of that mercy in opposition to those who wished to compel them to serve. This is clear from the meaning of 'cry' as a calling for help, dealt with in 6801; from the meaning of 'hearing' as obeying and discerning, dealt with in 5017, though when used in reference to Jehovah or the Lord 'hearing' is bringing the help of His mercy to the one calling out for it (the situation with 'hearing' is the same as that above in 6851 with 'seeing', in that the Lord hears everyone and so brings help to everyone, but each according to his needs. Those who cry out to Him and call for help solely in support of themselves, and so in opposition to others, as the evil are accustomed to do, are also heard by the Lord, but He does not bring them help; and when He does not bring help it is said that He does not hear); and from the meaning of 'taskmasters' as those who wish to compel people to serve. The fact that 'a taskmaster' is one who compels another to serve is evident in Isaiah,

The peoples will take them and bring them to their place, and they will have dominion over their taskmasters. It will happen on the day on which Jehovah will give you rest, both from your turmoil and from your hard service in which you were made to serve, that you will declare this parable about the king of Babel, How the task master has ceased! Isaiah 14:2-4.

And in Zechariah,

I will pitch camp by My house with an army because of him who is leaving and returning, so that the taskmaster passes over them no more. Zechariah 9:8.

'Taskmasters' is used in 2 Kings 23:35; Deuteronomy 15:3, to describe those who demanded tribute. They are also those who compelled people to do work required by the imposition of tributes; in Exodus 1:11 they are called 'princes of tributes'. And for the fact that they are those who compel people to serve, see 6659.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.