¹ Når en Profet eller en, der har Drømme, opstår i din Midte og forkynd dig et Tegn eller et Under,

² og det Tegn og Under, han talte til dig om, indtræffer, og han samtidig opfordrer eder til at holde eder til andre Guder, som I ikke før kendte til, og dyrke dem,

³ så må du ikke høre på den Profets Tale eller på den, der har Drømmen; thi HE EN eders Gud sætter eder på Prøve for at se, om I elsker HE EN eders Gud af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl.

⁴ HE EN eders Gud skal I holde eder til, ham skal I frygte, hans Bud skal I holde, hans øst skal I adlyde, ham skal I tjene, og ved ham skal I bolde fast.

⁵ Men hin Profet eller den, der har Drømmen, skal lide Døden; thi fra HE EN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten og udløste dig af Trællehuset, har han prædiket Frafald for at drage dig bort fra den Vej, HE EN din Gud bød dig at vandre på; og du skal udrydde det onde af din Midte.

⁶ Dersom din Broder eller Halvbroder, din Søn eller Datter, din Hustru, som du favner, eller din Ven, der er dig kær som dit eget Liv, hemmeligt vil lokke dig til at gå hen og dyrke andre Guder, som hverken du eller dine Fædre før kendte til,

⁷ af de Folkeslags Guder, der bor rundt om eder, være sig nær eller fjernt, fra den ene Ende af Jorden til den anden,

⁸ så må du ikke føje ham eller høre på ham; og du må ikke have Medlidenhed med ham, vise ham Skånsel eller holde Hånd over ham,

⁹ men du skal slå ham ihjel; din Hånd skal være den første, der løfter sig imod ham for at slå ham ihjel, siden alle de andres Hånd.

¹⁰ Du skal stene ham til Døde, fordi han søgte at forføre dig til Frafald fra HE EN din Gud, der førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.

¹¹ Og det skal høres i hele Israel, så de gribes af Frygt og ikke mere øver en sådan Udåd i din Midte!

¹² Kommer det dig for Øre, at der i en af dine Byer, som HE en din Gud giver dig at bo i,

¹³ er optrådt Niddinger af din egen Midte, som har forført deres Bysbørn til at gå hen og dyrke fremmede Guder, som I ikke før kendte til,

¹⁴ så skal du omhyggeligt undersøge, efterforske og udgranske Sagen, og hvis det viser sig, at det virkelig forholder sig så, at der er øvet en sådan Vederstyggelighed i din Midte,

¹⁵ da skal du hugge indbyggerne i den By ned med Sværdet, idet du lægger Band på den og alt, hvad der er deri; også Kvæget der skal du hugge ned med Sværdet.

¹⁶ Og alt Byttet, der er taget der, skal du samle sammen midt på Torvet, og så skal du opbrænde Byen og Byttet, der er taget der, som et Heloffer til HE EN din Gud; derefter skal den for evigt ligge i uiner og aldrig mer bygges op.

¹⁷ Og intet af det bandlyste må blive hængende ved din Hånd, for at HE EN må standse sin flammende Vrede og vise dig Barmhjertighed og i sin Barmhjertighed gøre dig mangfoldig, som han tilsvor dine Fædre,

¹⁸ fordi du adlyder HE EN din Guds øst, så du vogter på alle hans Bud, som jeg i Dag pålægger dig, og gør, hvad der er ret i HE EN din Guds Øjne!

¹ Lang Tid efter, i det tredie År, kom HE ENs ord således: "Gå hen og træd frem for Akab, så vil jeg sende egn over Jorden!"

² Da gav Elias sig på Vej for at træde frem for Akab. Da Hungersnøden blev trykkende i Samaria,

³ kaldte Akab Paladsøversten Obadja til sig. Obadja var en Mand, der alvorligt frygtede HE EN,

⁴ og dengang Jesabel lod HE ENs Profeter udrydde, tog han og skjulte hundrede Profeter, halvtredsindstyve i een Hule og halvtredsindstyve i en anden, og sørgede for Brød og Vand til dem.

⁵ Akab sagde nu til Obadja: "Kom, lad os drage rundt i Landet til alle Vandkilder og Bække, om vi mulig kan finde så meget Græs, at vi kan holde Liv i Hestene og Muldyrene og slippe for at dræbe noget af Dyrene!"

⁶ Så delte de Landet, som de skulde gennemvandre, mellem sig, således at Akab og Obadja drog hver sin Vej.

⁷ Medens nu Obadja var undervejs, se, da trådte Elias ham i Møde; Obadja genkendte ham og faldt på sit Ansigt og sagde: "Er det dig, min Herre Elias?"

⁸ Han svarede: "Ja, det er mig! Gå hen og sig til din Herre, at Elias er her!"

⁹ Men han sagde: "Hvormed har jeg dog syndet, siden du vil give din Træl i Akabs Hånd, for at han kan slå mig ihjel?

¹⁰ Så sandt HE EN din Gud lever, der er ikke et Folk eller ige, min Herre ikke har sendt Bud til for at lede efter dig; og blev der sagt, at du ikke var der, tog han iget og Folket i Ed på, at de ikke havde fundet dig.

¹¹ Og nu siger du, at jeg skal gå hen og sige til min Herre, at Elias er her!

¹² Hvis nu HE ENs Ånd, når jeg har forladt dig, fører dig bort til et Sted, jeg ikke kender, og jeg kommer og melder det til Akab, og han ikke finder dig, lader han mig dræbe. Og din Træl har dog frygtet HE EN fra Ungdommen af!

¹³ Er det ikke kommet min Herre for Øre, hvad jeg gjorde, da Jesabel lod HE ENs Profeter dræbe, hvorledes jeg skjulte hundrede af HE ENs Profeter, halvtredsindstyve i een Hule og halvtredsindstyve i en anden, og sørgede for Brød og Vand til dem?

¹⁴ Og nu siger du, at jeg skal gå hen og sige til din Herre, at Elias er her - han lader mig dræbe!"

¹⁵ Da sagde Elias: "Så sandt Hærskarers HE E lever, han, for hvis Åsyn jeg står, i Dag vil jeg træde frem for ham."

¹⁶ Obadja gik da Akab i Møde og meldte ham det, og Akab gik Elias i Møde.

¹⁷ Da Akab fik Øje på Elias, sagde han til ham: "Er det dig, du, som bringer Ulykke over Israel!"

¹⁸ Men han svarede: "Det er ikke mig, der har bragt Ulykke over Israel, men dig og din Faders Hus, fordi I har forladt HE EN og holder eder til Ba'alerne!

¹⁹ Men send nu Bud og kald hele Israel sammen til mig på Karmels Bjerg og tillige de 450 Ba'alsprofeter og de 400 Asjeraprofeter, som spiser ved Jesabels Bord!"

²⁰ Da sendte Akab Bud rundt til alle Israeliterne og samlede Profeterne på Karmels Bjerg.

²¹ Elias trådte så frem for alt Folket og sagde: "Hvor længe vil I blive ved at halte til begge Sider? Er HE EN Gud, så hold eder til ham, og er Ba'al Gud, så hold eder til ham!" Men Folket svarede ham ikke et Ord.

²² Da sagde Elias til Folket: "Jeg er den eneste af HE ENs Profeter, der er tilbage, og Ba'als Profeter er 450 Mand;

²³ lad os nu få to unge Tyre; så skal de vælge den ene Tyr og hugge den i Stykker og lægge den på Brændet, men Ild må de ikke lægge til; den anden vil jeg lave til og lægge på Brændet, men uden at tænde Ild.

²⁴ Så skal I påkalde eders Guds Navn, og jeg vil påkalde HE ENs Navn; den Gud, der svarer med Ild, han er Gud!" Alt Folket sagde: "Det Forslag er godt!"

²⁵ Derpå sagde Elias til Ba'als Profefer: "Vælg eder den ene Tyr og lav den til først, thi I er de mange, og påkald så eders Guds Navn, men I må ikke tænde Ild!"

²⁶ Så tog de Tyren og lavede den til og påkaldte Ba'als Navn fra Morgen til Middag, idet de råbte: "Hør os, Ba'al!" Men ikke en Lyd hørtes, der var ingen, som svarede; og de dansede haltende omkring det Alter, de havde opført.

²⁷ Men da det var blevet Middag, hånede Elias dem og sagde: "I må råbe højt, thi han er jo en Gud! Han er vel faldet i Tanker eller gået afsides eller rejst bort, eller han er faldet i Søvn og må først vågne!"

²⁸ Da råbte de højt, og som de havde for Skik, sårede de deres Legemer med Sværd og Spyd, til Blodet flød ned ad dem.

²⁹ Og da det var over Middag, begyndte de at rase, og det varede lige til hen imod Afgrødeofferets Tid, men ikke en Lyd hørtes, ingen svarede, og ingen agtede derpå.

³⁰ Da sagde Elias til alt Folket: "Kom hen til mig!" Og da alt Folket var kommet hen til ham, satte han HE ENs nedbrudte Alter i Stand.

³¹ Elias tog tolv Sten, svarende til Tallet på Jakobs Sønners Stammer, han, til hvem HE ENs Ord lød: "Israel skal dit Navn!"

³² Og af disse Sten byggede han et Alter i HE ENs Navn og gravede rundt om Alteret en ende på omtrent to Sea Land.

³³ Derpå lagde han Brændet tilrette, huggede Tyren i Stykker og lagde den på Brændet.

³⁴ Så sagde han: "Fyld fire Krukker med Vand og hæld det ud over Brændofferet og Brændet!" Og da de havde gjort det, sagde han: "Een Gang til!" Og da de havde gjort det anden Gang, sagde han: "Een Gang til!" Og de gjorde det endnu en Gang.

³⁵ Det drev af Vand rundt om Alteret, også enden fik han fyldt med Vand.

³⁶ Men ved Afgrødeofferets Tid trådte Profeten Elias frem og sagde: "HE E, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det kendes i Dag, at dut er Gud i Israel og jeg din Tjener, og at jeg har gjort alt dette på dit Ord!

³⁷ Hør mig, HE E, hør mig, for at dette Folk må kende, at du HE E er Gud, og at du atter drager deres Hjerte til dig"

³⁸ Da for HE ENs Ild ned og fortærede Brændofferet og Brændet og Stenene og Jorden; endog Vandet i enden slikkede den bort.

³⁹ Da alt Folket så det, faldt de på deres Ansigt og råbte: "HE EN er Gud, HE EN er Gud!"

⁴⁰ Men Elias sagde til dem: "Grib Ba'als Profeter, lad ingen af dem slippe bort!" Og de greb dem, og Elias førte dem ned til Kisjonbækken og dræbte dem der.

⁴¹ Derpå sagde Elias til Akab: "Gå op og spis og drik, thi der høres Susen af egn."

⁴² Da gik Akab op for at spise og drikke; men Elias gik op på Karmels Top og bøjede sig til Jorden med Ansigtet mellem Knæene.

⁴³ Så sagde han til sin Tjener: "Gå op og se ud over Havet!" Og han gik op og så ud, men sagde: "Der er intet!" Syv Gange sagde han til ham: "Gå derop igen!" Og Syv Gange vendte Tjeneren tilbage.

⁴⁴ Men syvende Gang sagde han: "Nu stiger der en lille Sky op af Havet, så stor som en Mands Hånd!" Da sagde Elias: "Gå hen og sig til Akab: Spænd for og kør hjem, at du ikke skal blive opholdt af egnen!"

⁴⁵ Et Øjeblik efter var Himmelen sort af Stormskyer, og der faldt en voldsom egn. Akab steg til Vogns og kørte til Jizre'el;

⁴⁶ men HE ENs Hånd kom over Elias, så han omgjordede sine Lænder og løb foran Akab lige til Jizre'el.