¹ Dette er de Anordninger og Lovbud, I omhyggeligt skal handle efter i det Land, HE EN, dine Fædres Gud, giver dig i Eje, så længe I lever på Jorden.

² I skal i Bund og Grund ødelægge alle de Steder, hvor de Folk, I driver bort, dyrker deres Guder, på de høje Bjerge, på Højene og under alle grønne Træer!

³ I skal nedbryde deres Altre og sønderslå deres Stenstøtter, I skal opbrænde deres Asjerastøtter og omhugge deres Gudebilleder og udrydde deres Navn fra hvert sådant Sted.

⁴ I må ikke bære eder således ad over for HE EN eders Gud;

⁵ men til det Sted, HE EN eders Gud udvælger blandt alle eders Stammer for at stedfæste sit Navn og lade det bo der, skal I søge, og der skal du gå hen;

⁶ derhen skal I bringe eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser, eders Løfteofre og Frivilligofre og de førstefødte af eders Hornkvæg og Småkvæg;

⁷ der skal I holde Måltid for HE EN eders Guds Åsyn og sammen med eders Husstand være glade over alt, hvad I erhverver, hvad HE EN din Gud velsigner dig med.

⁸ I må ikke bære eder ad, som vi nu for Tiden gør her, hvor enhver gør, hvad han finder for godt;

⁹ thi endnu er I jo ikke kommet til det Hvilested og den Arvelod, HE EN din Gud vil give dig.

¹⁰ Men når I er gået over Jordan og har fæstet Bo i det Land, HE EN eders Gud vil give eder til Arv, og han får skaffet eder o for alle eders Fjender trindt omkring, så I kan bo trygt,

¹¹ da skal det Sted, HE EN eders Gud udvælger til Bolig for sit Navn, være det, hvorhen I skal bringe alt, hvad jeg pålægger eder, eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser og alle eders udvalgte Løftofre, som I lover HE EN;

¹² og der skal I være glade for HE EN eders Guds Åsyn sammen med eders Sønner og Døtre, eders Trælle og Trælkvinder og Leviten inden eders Porte; thi han har jo ingen Arvelod og Del som I andre.

¹³ Vogt dig for at ofre dine Brændofre på et hvilket som helst Sted, dit Øje falder på.

¹⁴ Men på det Sted HE EN udvælger i EN af dine Stammer, der skal du ofre dine Brændofre, og der skal du gøre alt, hvad jeg pålægger dig.

¹⁵ Derimod må du, så meget du lyster, slagte Kvæg og nyde Kød rundt om i dine Byer, alt som HE EN din Gud velsigner dig; urene og rene må spise det, som var det Gazeller eller Hjorte.

¹⁶ Kun Blodet må ikke nyde; det skal du lade løbe ud på Jorden som Vand.

¹⁷ Men inden dine Porte må du ikke nyde Tienden af dit Korn, din Most og din Olie eller de førstefødte af dit Hornkvæg og Småkvæg eller noget af dine Løfteofre og Frivilligofre eller nogen af dine Offerydelser;

¹⁸ men for HE EN din Guds Åsyn, på det Sted, HE EN din Gud udvælger, skal du nyde alt dette sammen med din Søn og Datter, din Træl og Trælkvinde og Leviten inden dine Porte, og du skal være glad for HE EN din Guds Åsyn over alt, hvad du erhverver dig.

¹⁹ Vogt dig vel for at glemme Leviten, så længe du lever i dit Land!

²⁰ Når HE EN din Gud udvider dine Landemærker, som han har lovet dig, og du da får Lyst til Kød og siger: "Jeg vil have Kød at spise", så spis kun Kød, så meget du lyster.

²¹ Hvis det Sted, HE EN din Gud udvælger for der at stedfæste sit Navn, ligger langt fra dig, så må du slagte af dit Hornkvæg og Småkvæg, som HE EN giver dig, således som jeg har pålagt dig, og spise det inden dine Porte, så meget du lyster.

²² Men du skal spise det, som man spiser Gazeller og Hjorte; både urene og rene må spise det.

²³ Kun må du ufravigeligt afholde dig fra at nyde Blodet; thi Blodet er Sjælen, og du må ikke nyde Sjælen tillige med Kødet.

²⁴ Du må ikke nyde det, men du skal lade det løbe ud på Jorden som Vand.

²⁵ Afhold dig fra at nyde det, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel, idet du gør, had der er ret i HE ENs Øjne.

²⁶ Men dine hellige Gaver og Løfteofre skal du komme med til det Sted, HE EN udvælger;

²⁷ og du skal bringe dine Brændofre, både Kødet og Blodet, på HE EN din Guds Alter; og Blodet af dine Slagtofre skal udøses på HE EN din Guds Alter, men Kødet må du spise.

²⁸ Adlyd omhyggeligt alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel til evig Tid, idet du gør, hvad der er godt og ret i HE EN din Guds Øjne.

²⁹ Når HE EN din Gud udrydder de Folk, du drager hen at drive bort, og du har drevet dem bort og bosat dig i deres Land,

³⁰ så vogt dig for at lade dig lokke til at gå i deres Fodspor, efter at de er udryddet foran dig, og for at spørge dig for angående deres Guder, idet du siger: "Hvorledes plejede disse Folkeslag at dyrke deres Guder? Således vil også jeg bære mig ad."

³¹ Således må du ikke bære dig ad over for HE EN din Gud; thi alt, hvad der er HE EN en Vederstyggelighed, alt, hvad han hader, har de gjort over for deres Guder; ja, de brændte endog deres Sønner og Døtre til Ære for deres Guder!

³² Alt, hvad jeg pålægger eder, skal I omhyggeligt udføre. Du må hverken lægge noget til eller trække noget fra.

¹ Men ehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Israel stævnet for at hylde ham som Konge.

² Da Jeroboam, Nebats Søn, der endnu opholdt sig i Ægypten, hvorhen han var flygtet for Kong Salomo, fik Nys om, at Salomo var død, vendte han hjem fra Ægypten.

³ Og de sagde til ehabeam:

⁴ "Din Fader lagde et hårdt Åg på os, men let du nu det hårde Arbejde, din Fader krævede, og det tunge Åg han lagde på os, så vil vi tjene dig!"

⁵ Han svarede dem: "Gå bort, bi tre Dage og kom så til mig igen!" Så gik Folket.

⁶ Derpå rådførte Kong ehabeam sig med de gamle, der havde stået i hans Fader Salomos Tjeneste, dengang han levede, og spurgte dem: "Hvad råder I mig til at svare dette Folk?"

⁷ De svarede: "Hvis du i Dag vil være dette Folk til Tjeneste, være dem til Behag, svare dem vel og give dem gode Ord, så vil de blive dine Tjenere for bestandig!"

⁸ Men han fulgte ikke det åd, de gamle gav ham; derimod rådførte han sig med de unge, der var vokset op sammen med ham og stod i hans Tjeneste,

⁹ og spurgte dem: "Hvad råder I os til at svare dette Folk, som kræver af mig, at jeg skal lette dem det Åg, min Fader lagde på dem?"

¹⁰ De unge, der var vokset op sammen med ham, sagde da til ham: "Således skal du svare dette Folk, som sagde til dig: Din Fader lagde et tungt Åg på os, let du det for os! Således skal du svare dem: Min Lillefinger er tykkere end min Faders Hofter!

¹¹ Har derfor min Fader lagt et tungt Åg på eder, vil jeg gøre Åget tungere; har min Fader tugtet eder med Svøber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!"

¹² Da alt Folket Tredjedagen kom til ehabeam, som Kongen havde sagt,

¹³ gav han dem et hårdt Svar, og uden at tage Hensyn til de gamles åd

¹⁴ sagde han efter de unges åd til dem: "Har min Fader lagt et tungt Åg på eder, vil jeg gøre Åget tungere; har min Fader tugtet eder med Svøber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!"

¹⁵ Kongen hørte ikke på Folket, thi HE EN føjede det således for at opfylde det Ord, HE EN havde talet ved Ahija fra Silo til Jeroboam, Nebats Søn.

¹⁶ Men da hele Israel mærkede, at Kongen ikke hørte på dem, gav Folket Kongen det Svar: "Hvad Del har vi i David? Vi har ingen Lod i Isajs Søn! Til dine Telte, Israel! Sørg nu, David, for dit eget Hus!" Derpå vendte Israel tilbage til sine Telte.

¹⁷ Men over de Israeliter, der boede i Judas Byer, blev ehabeam Konge.

¹⁸ Nu sendte Kong ehabeam Adoniram, der havde Opsyn med Hoveriarbejdet, ud til dem, men hele Israel stenede ham til Døde. Da steg Kong ebabeam i største Hast op på sin Stridsvogn og flygtede til Jerusalem.

¹⁹ Således brød Israel med Davids Hus, og det er Stillingen den Dag i Dag.

²⁰ Men da hele Israel hørte, at Jeroboam var kommet tilbage, lod de ham hente til Forsamlingen og hyldede ham som Konge over hele Israel. Der var ingen, som holdt fast ved Davids Hus undtagen Judas Stamme.

²¹ Da ehabeam var kommet til Jerusalem, samlede han hele Judas Hus og Benjamins Stamme, 180 000 udsøgte Folk, øvede Krigere, til at føre Krig med Israels Hus og vinde iget tilbage til ehabeam, Salomos Søn.

²² Men da kom Guds Ord til den Guds Mand Sjemaja således:

²³ "Sig til Judas Konge ehabeam, Salomos Søn, og til hele Judas og Benjamins Hus og det øvrige Folk:

²⁴ Så siger HE EN: I må ikke drage op og kæmpe med eders Brødre Israeliterne; vend hjem hver til sit, thi hvad her er sket, har jeg tilskikket!" Da adlød de HE ENs Ord og vendte tilbage.

²⁵ Jeroboam befæstede Sikem i Efraims Bjerge og tog Bolig der; senere drog han derfra og befæstede Penuel.

²⁶ Men Jeroboam tænkte ved sig selv: "Som det nu går, vil iget atter tilfalde Davids Hus;

²⁷ når Folket her drager op for at ofre i HE ENs Hus i Jerusalem, vil dets Hu atter vende sig til dets Herre, Kong ehabeam af Juda; så slår de mig ihjel og vender tilbage til Kong ehabeam af Juda!"

²⁸ Og da Kongen havde overvejet Sagen, lod han lave to Guldkalve og sagde til Folket "Det er for meget for eder med de ejser til Jerusalem! Se, Israel, her er dine Guder, som førte dig ud af Ægypten!"

²⁹ Den ene lod han opstille i Betel, den anden i Dan.

³⁰ Det blev Israel til Synd. Og Folket ledsagede i Optog den ene til Dan.

³¹ Tillige indrettede han Offerhuse på Højene og indsatte til Præster alle Slags Folk, der ikke hørte til Leviterne.

³² Og Jeroboam lod fejre en Fest på den femtende Dagi den ottende Måned i Lighed med den Fest, man havde i Juda; og han steg op på Alteret, han havde ladet lave i Betel, for at ofre til de Tyrekalve han havde ladet lave; og han lod de Præster, han havde indsat på Højene, gøre Tjeneste i Betel.

³³ Han steg op på Alteret, han havde ladet lave i Betel, på den femtende Dag i den ottende Måned, den Måned, han egenmægtig hade udtænkt, og lod Israeliteme fejre en Fest; han steg op på Alteret for at tænde Offerild.