Bible

 

Daniel 7

Studie

   

1 I Kong Belsazzar af Babels første regeringsår havde Daniel et drømmesyn, og Syner gik igennem hans Hoved på hans Leje; og siden nedskrev han Drømmen og gengav Hovedindholdet.

2 Daniel tog til Orde og sagde: Jeg skuede i mit Syn om Natten, og se, Himmelens fire Vinde oprørte det store Hav,

3 og fire store Dyr steg op af Havet, det ene forskelligt fra det andet.

4 Det første så ud som en Løve og havde Ørnevinger; og jeg skuede, indtil Vingerne reves af, og det rejstes op fra Jorden og stilledes på to Ben som et Menneske og fik et Menneskehjerte.

5 Og se, et andet Dyr, det næste i ækken, så ud som en Bjørn; det rejstes op på den ene Side og havde tre ibben i Gabet mellem Tænderne, og der blev sagt til det: "Kom, æd meget Kød!"

6 Så skuede jeg videre, og se, endnu et Dyr; det så ud som en Panter og havde fire Fuglevinger på yggen og fire Hoveder, og Magt blev det givet.

7 Og videre skuede jeg i Nattesynerne, og se, der var et fjerde Dyr, frygteligt, skrækkeligt og umådelig stærkt; det havde store Jerntænder, åd og knuste, og hvad der levnedes, trampede det ned med Fødderne. Det var forskelligt fra alle de tidligere Dyr og havde ti Horn.

8 Jeg lagde nøje Mærke til Hornene, og se, et andet Horn, som var lille, skød frem imellem dem, og tre af de tidligere Horn oprykkedes for at skaffe det Plads; og se, dette Horn havde Øjne som et Menneske og en Mund, der talte store Ord.

9 Jeg skuede videre: Med eet blev Troner sat frem, en gammel af Dage tog Sæde; hans Klædningvarhvid som Sne, hans Hovedhår rent som Uld; hans Trone var luende Ild, dens Hjul var flammende Ild.

10 En Strøm af Ild flød ud og strømmede frem derfra. Tusinde Tusinder tjente ham, og titusind Titusinder stod ham til ede. Derpå sattes etten, og Bøgerne lukkedes op.

11 Jeg skuede, og ved Lyden af de store Ord, som Hornet talte. Jeg skuede, indtil Dyret blev dræbt og dets Krop tilintetgjort, og det blev kastet i Ilden og brændt.

12 Også de andre dyr fratog man deres Magt, og deres Levetid fastsattes til Tid og Stund.

13 Jeg skuede videre i Nattesynerne: Og se, med Himlens Skyer kom en, der så ud som en Menneskesøn. Han kom hen til den gamle at Dage og førtes frem for ham;

14 og Magt og Ære og Herredom gaves ham, og alle Folk, Stammer og Tungemål skal tjene ham; hans Magt er en eviig Magt, aldrig går den til Grunde, hans ige kan ikke forgå.

15 Jeg, Daniel, blev såre urolig til Sinds ved alt dette, og mit Hoveds Syner forfærdede mig.

16 Så trådte jeg hen til en af de omstående og bad ham om sikker Oplysning om alt dette, og han svarede og tydede mig det:

17 "Disse tre store dyr betyder, at fire Konger skal fremstå af Jorden;

18 men siden skal den Højestes hellige modtage iget og have det i Eje i Evigheders Evighed."

19 Så bad jeg om sikker Oplysning om det fjerde Dyr, som var forskelligt fra alle de andre, overmåde frygteligt, med Jerntænder og Kobberkløer, og som åd ogknuste og med sine Fødder nedtrampede, hvad der levnedes,

20 og om de ti Horn på dets Hoved og det andet, som skød frem, for hvilket de tre faldt af, det Horn, som havde Øjne og en Mund, der talte store Ord, og som var større at se til end de andre.

21 Jeg havde skuet, hvorledes dette Horn førte Krig mod de hellige og overvandt dem,

22 indtil den gamle af dage kom og etten blev givet den Højestes hellige og Tiden kom, da de hellige tog iget i Eje.

23 Hans Svar lød: "Det fjerde Dyr betyder, at et fjerde ige skal fremstå på Jorden, som skaj være forskelligt fra alle de andre iger; det skal opsluge hele Jorden og søndertræde og knuse den.

24 Og de ti Horn betyder, at der af dette ige skal fremstå ti Konger, og efter dem skal der komme en anden, som skal være forskellig fra de tidligere; og han skal fælde tre Konger

25 og tale mod den Højeste og mishandle den Højestes hellige; han skal sætte sig for at ændre Tider og Lov, og de skal gives i hans Hånd en Tid og to Tider og en halv Tid.

26 Men så sættes etten, og hans Herredømme fratages ham og tilintetgøres og ødelægges for evigt.

27 Men iget og Herredømmet og Storheden, som tilhørte alle igerne under Himmelen, skal gives den Højestes helliges Folk; dets ige er et evigt ige, og alle Magter skal tjene og lyde det."

28 Her ender Fremstillingen. Jeg, Daniel, blev såre forfærdet over mine Tanker, og mit Ansigt skiftede Farve; men jeg gemte Sagen i mit Hjerte.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 3750

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

3750. What kind of idea about heaven those people have who, superior to all others, are thought to be in communication with heaven and to be under its influence has also been shown to me visually. Appearing overhead are those who in the world wished to be worshipped as gods and with whom self-love had been raised up as far as it could possibly go as they rose up in the hierarchy and acquired the supposed liberty that went with such powerful positions. At the same time those people are deceitful, acting under a presence of innocence and of love to the Lord. Their appearance on high overhead is the result of a delusion about height; but in fact they are underfoot in hell.

[2] One of them brought himself down to me, who, I was told by others, had been Pope when in the world. He spoke to me very courteously, first of all about Peter and his keys which he imagined that he had held. But when I asked him about the power of letting into heaven whomever he liked he had so crude an idea about heaven that he represented it as a door through which entrance was gained. He said that he opened the door to the poor for nothing, but that the rich were assessed according to their means, and that what they gave was holy. I asked whether he believed that those he let in remained there. He said that he did not know; if they did not, then they went away. I went on to say that he could not know those persons interiorly - whether they were worthy persons or possibly robbers who should be in hell. He said that this was no concern of his; if they were not worthy they could be sent away. But he was told what was meant by Peter's keys, namely faith rooted in love and charity; and because the Lord alone confers such faith the Lord alone is the one who lets people into heaven. He was also told that Peter does not appear to anyone but is a simple ordinary spirit who has no more power than anyone else. Concerning the Lord this former Pope held no other opinion than that He ought to be worshipped insofar as He confers such power; and that if He did not confer it, he thought - as I perceived - that He ought not to be worshipped any longer. I then went on to talk to him about the internal man, of which he had a foul idea.

[3] I was shown visually the nature of the freedom, fullness, and delight of the respiration he enjoyed when seated on his throne in his consistory and believed that he spoke under the influence of the Holy Spirit. He was taken back into a similar state he had passed through there - for in the next life anyone can be taken back without difficulty into the state of life which he had passed through in the world, because the state of his life remains with him after death - and the nature of his respiration in that state was conveyed to me. It was free and attended with delight, slow, regular, deep, and filling the whole breast. But when he was contradicted there was in the abdomen, into which his respiration extended, something that seemed to be turning over and crawling about. And when he imagined that what he pronounced was Divine he perceived it from his respiration, which was more soundless and so to speak in harmony with it.

[4] I was then shown who the spirits are who direct Popes like this one, namely the horde of sirens overhead who have acquired that disposition and life by which they worm their way into every kind of affection with the intention of ruling over others and subjecting them to themselves, and of destroying for selfish reasons whomever they can, employing holiness and innocence as the means. They fear for themselves and so act cautiously; but given the opportunity they plunge for selfish reasons into merciless acts of cruelty.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.