Bible

 

Daniel 10

Studie

   

1 I Perserkongen Kyros tredje regeringsår modtog Daniel, som havde fået Navnet Beltsazzar, en Åbenbaring; og Ordet er Sandhed og varsler om stor Trængsel. Og han mærkede sig Ordet og agtede på Synet.

2 På den Tid holdt jeg, Daniel. Sorg i hele tre Uger.

3 Lækre Spiser nød jeg ikke, Kød og Vin kom ikke i min Mund, og jeg salvede mig ikke, før hele tre Uger var gået.

4 Men på den fire og tyvende Dag i den første Måned var jeg ved Bredden af den store Flod, det er Hiddekel.

5 Og jeg løftede Øjnene og skuede, og se, der var en Mand, som var iført linnede Klæder og havde et Bælte af fint Ofirguld om Hofterne.

6 Hans Legeme var som Krysolit, hans Ansigt strålede som Lynet, hans Øjne var som Ildsluer, hans Arme og Ben som blankt Kobber og hans øst som en larmende Hob.

7 Jeg, Daniel, var den eneste, der så Synet; de Mænd, som var hos mig, så det ikke; men stor ædsel faldt over dem, og de flygtede og gemte sig,

8 så jeg blev ene tilbage. Da jeg så dette vældige Syn, blev der ikke Kraft tilbage i mig, og mit Ansigt skiftede Farve og blev ligblegt, og jeg havde ingen Kræfter mere.

9 Da hørte jeg ham tale, og som jeg hørte det, faldt jeg, bedøvet om med Ansigtet imod Jorden.

10 Og se, en Hånd rørte ved mig og fik mig skælvende op på mine Knæ og Hænder.

11 Og han sagde til mig: "Daniel, du højt elskede Mand, mærk dig de Ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til dig,!" Og da han talede således til mig, rejste jeg mig skælvende.

12 sagde han til mig: "Frygt ikke, Daniel, thi straks den første Dag du gav dit Hjerte hen til at søge indsigt og ydmyge dig for din Guds Åsyn, blev dine Ord hørt, og jeg er kommet for dine Ords Skyld.

13 Perserrigets Fyrste stod mig imod i een og tyve Dage, men se, da kom Mikael, en af de ypperste Fyrster, mig til Hjælp; ham lod jeg blive der hos Perserkongernes Fyrste;

14 og nu er jeg kommet for at lade dig vide, hvad der skal times dit Folk i de sidste Dage; thi atter er der en Åbenbaring om de Dage."

15 Medens han talede således til mig, bøjede jeg målløs Ansigtet mod Jorden.

16 Og se, noget, der så ud som en Menneskehånd, rørte ved mine Læber, og jeg åbnede min Mund og talte således til ham, som stod for mig: "Herre, ved Synet overvældedes jeg af Smerter og har ikke flere kræfter.

17 Og hvor kan jeg, min Herres ringe Træl, tale til dig, høje Herre? Af ædsel har jeg mistet min Kraft, og der er ikke Vejr tilbage i mig!"

18 Så rørte atter en som et Menneske at se til ved mig og styrkede mig;

19 og han sagde: "Frygt ikke, du højt elskede Mand! Fred være med dig, vær trøstig og ved godt Mod!" Og som han talede med mig, følte jeg mig styrket og sagde: "Tal, Herre, thi du har styrket mig!"

20 Da sagde han: "Ved du, hvorfor jeg kom til dig? Jeg må nu straks vende tilbage for at kæmpe med Persiens Fyrste, og så snart jeg er færdig dermed, se, da kommer Grækenlands Fyrste.

21 Og ikke een hjælper mig imod dem undtagen Mikael, eders Fyrste,

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Komentář

 

Heart

  
by Caleb Kerr

The heart means love. A good heart means love to the Lord and to the neighbor, while a hard or stony heart means the love of self or the world -- riches and things. When the psalmist asks the Lord to search his heart, he wants the Lord to see what it is that he loves. And we are what we love. What we eat may form our earthly body, but it's only temporary, what we love forms our spiritual body, beautiful or ugly as we have chosen. It's interesting to note that the first multi-cellular motion of our embryo is the pulsating that starts in a twist of blood vessel that is to become our heart, and the last motion of our natural body is our heartbeat. It is there for all of our natural life. And of course there is a beating heart in our spiritual bodies when we come to put them on.

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 1876

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

1876. The names of men, kingdoms, or cities that occur in the Word, as with the expressions of human speech, disappear at the very threshold of their progress upwards; for those names are earthly, bodily, and material, being things of which souls entering the next life gradually divest themselves and of which those entering heaven do so altogether. Angels do not retain the least idea of any person, nor therefore of his name. What Abram is, what Isaac is, or Jacob, they do not know any longer. Instead they form an idea for themselves from the things that are represented and meant by those characters in the Word. Names and expressions are like dust or like scales that fall off when they enter heaven. From this it becomes clear that names in the Word mean nothing other than real things. On these matters I have spoken many times to angels, who have informed me fully regarding the truth. The speech that spirits employ among themselves does not consist of verbal expressions but of ideas, like those comprising human thought without words, and is therefore the universal language of all languages. But when they speak to man their speech falls into the expressions of human language, as stated in 1635, 1637, 1639.

[2] When discussing this matter with spirits I have been given to say that when they are conversing among themselves they are not able to utter one single word of human language, still less utter any name. Astonished by this some went away and tried to do so, but on returning they said that they had been unable to pronounce them because those words were so grossly material that they belonged below their own sphere, for such words were produced by an audible emission of air articulated by organs of the body, or else by means of an influx into the same organs by an internal route leading to the organ of hearing. From this it also became perfectly clear that no part of any expression which occurs in the Word was able to pass over to spirits. Still less could it pass over to angelic spirits, whose speech is even more universal, 1642. And least of all could it pass over to angels, 1643, with whom nothing remains of even the first ideas that spirits possess; instead angels have spiritual truths and celestial goods. Such truths and goods are varied in an indescribable manner in their least forms - which are continuous and knit together in a harmonious sequence - together with the first springs of representatives whose very great delightfulness and beauty flow from the happiness belonging to mutual love, and whose happiness flows from all their delight and beauty, because the Lord's life is inspired into them

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.