Novokřesťanské studium Bible

Bible

 

Daniel 10

Studie

   

1 I Perserkongen Kyros tredje regeringsår modtog Daniel, som havde fået Navnet Beltsazzar, en Åbenbaring; og Ordet er Sandhed og varsler om stor Trængsel. Og han mærkede sig Ordet og agtede på Synet.

2 På den Tid holdt jeg, Daniel. Sorg i hele tre Uger.

3 Lækre Spiser nød jeg ikke, Kød og Vin kom ikke i min Mund, og jeg salvede mig ikke, før hele tre Uger var gået.

4 Men på den fire og tyvende Dag i den første Måned var jeg ved Bredden af den store Flod, det er Hiddekel.

5 Og jeg løftede Øjnene og skuede, og se, der var en Mand, som var iført linnede Klæder og havde et Bælte af fint Ofirguld om Hofterne.

6 Hans Legeme var som Krysolit, hans Ansigt strålede som Lynet, hans Øjne var som Ildsluer, hans Arme og Ben som blankt Kobber og hans øst som en larmende Hob.

7 Jeg, Daniel, var den eneste, der så Synet; de Mænd, som var hos mig, så det ikke; men stor ædsel faldt over dem, og de flygtede og gemte sig,

8 så jeg blev ene tilbage. Da jeg så dette vældige Syn, blev der ikke Kraft tilbage i mig, og mit Ansigt skiftede Farve og blev ligblegt, og jeg havde ingen Kræfter mere.

9 Da hørte jeg ham tale, og som jeg hørte det, faldt jeg, bedøvet om med Ansigtet imod Jorden.

10 Og se, en Hånd rørte ved mig og fik mig skælvende op på mine Knæ og Hænder.

11 Og han sagde til mig: "Daniel, du højt elskede Mand, mærk dig de Ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til dig,!" Og da han talede således til mig, rejste jeg mig skælvende.

12 Så sagde han til mig: "Frygt ikke, Daniel, thi straks den første Dag du gav dit Hjerte hen til at søge indsigt og ydmyge dig for din Guds Åsyn, blev dine Ord hørt, og jeg er kommet for dine Ords Skyld.

13 Perserrigets Fyrste stod mig imod i een og tyve Dage, men se, da kom Mikael, en af de ypperste Fyrster, mig til Hjælp; ham lod jeg blive der hos Perserkongernes Fyrste;

14 og nu er jeg kommet for at lade dig vide, hvad der skal times dit Folk i de sidste Dage; thi atter er der en Åbenbaring om de Dage."

15 Medens han talede således til mig, bøjede jeg målløs Ansigtet mod Jorden.

16 Og se, noget, der så ud som en Menneskehånd, rørte ved mine Læber, og jeg åbnede min Mund og talte således til ham, som stod for mig: "Herre, ved Synet overvældedes jeg af Smerter og har ikke flere kræfter.

17 Og hvor kan jeg, min Herres ringe Træl, tale til dig, høje Herre? Af ædsel har jeg mistet min Kraft, og der er ikke Vejr tilbage i mig!"

18 Så rørte atter en som et Menneske at se til ved mig og styrkede mig;

19 og han sagde: "Frygt ikke, du højt elskede Mand! Fred være med dig, vær trøstig og ved godt Mod!" Og som han talede med mig, følte jeg mig styrket og sagde: "Tal, Herre, thi du har styrket mig!"

20 Da sagde han: "Ved du, hvorfor jeg kom til dig? Jeg må nu straks vende tilbage for at kæmpe med Persiens Fyrste, og så snart jeg er færdig dermed, se, da kommer Grækenlands Fyrste.

21 Og ikke een hjælper mig imod dem undtagen Mikael, eders Fyrste,

   

The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Bible

 

Jeremias 10

Studie

   

1 Hør det Ord HE EN taler til eder, Israels hus!

2 Så siger HE EN: Væn eder ikke til Hedningernes Færd og frygt ikke Himmelens Tegn, fordi Hedningerne frygter dem.

3 Thi Folkenes ædsel er Tomhed; thi det er Træ, fældet i Skoven, et Værk, som Håndværkerhænder tilhugger med Økse:

4 han smykker det med Sølv og Guld og fæster det med Søm og Hammer, så det ikke vakler.

5 De er som et Fugleskræmsel i Agurkhaven og kan ikke tale; de må bæres, da de ikke kan gå. Frygt dem ikke, thi de gør intet ondt, så lidt som de evner at gøre noget godt.

6 Din Lige findes ikke, HE E; stor er du og stort dit Navn i Vælde.

7 Hvo skulde ikke frygte dig, du Folkenes Konge! Thi sådant tilkommer dig; thi blandt alle Folks Vismænd og i alle deres iger findes ikke din Lige.

8 Alle sammen er de dumme og Tåber; Afgudernes Lærdom, den er Træ.

9 Hamret Sølv, indført fra Tarsis, og Guld fra Ofir, et Værk af en Håndværker og Guldsmedens Hænder! De er klædt i violet og rødt Purpur; et Værk af kunstsnilde Folk er de alle.

10 Men HE EN er Gud i Sandhed, han er en levende Gud og en evig Konge; for hans Vrede skælver Jorden, og Folkene udholder ikke hans Harme.

11 Således skal I sige til dem: Guder, der ikke har skabt Himmel og Jord, skal forsvinde fra Jorden og under Himmelen.

12 Han skabte Jorden i sin Vælde, grundfæstede Jorderig i sin Visdom, og i sin Indsigt udspændte han Himmelen.

13 Når han løfter sin øst, bruser Vandene i Himmelen, og han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give egn og sender Stormen ud af sine Forrådskamre.

14 Dumt er hvert Menneske, uden Indsigt; hver Guldsmed får Skam af sit Billede; thi hvad han støber, er Løgn, og der er ikke Ånd i den;

15 Tomhed er de, et dårende Værk; når deres Hjemsøgelses Tid kommer, er det ude med dem.

16 Jakobs Arvelod er ikke som de; thi han har skabt alt, og Israel er hans Arvelods Stamme; Hærskarers HE E er hans Navn.

17 Tag din Bylt op fra Jorden, du, som sidder belejret!

18 Thi så siger HE EN: Se, denne Gang slynger jeg Landets indbyggere bort og bringer dem i Trængsel, for at de kan bøde.

19 "Ve mig for min Brøst, mit Sår er svart! Men jeg siger: "Det er min Smerte, den vil jeg bære."

20 Mit Telt er hærget og alle mine Teltreb sprængt, mine Børn går fra mig, de er borte; mit Telt spænder ingen ud mer eller opsætter Tæpperne.

21 Thi dumme er Hyrderne, HE EN søger de ikke, du er derfor til intet, og hele deres Hjord er spredt.

22 Der lyder en Tidende, se, den kommer med vældigt Drøn fra Nordens Land og gør Judas Byer til Ørk, til Sjakalers Bo.

23 Jeg ved, HE E, at et Menneskes Vej ikke står til ham selv, og at det ikke står til en Mand at vandre og styre sine Fjed.

24 Tugt os, HE E, men med Måde, ikke i Vrede, for ikke at gøre os færre!

25 Udøs din Vrede på Folk, som ikke kender dig, på Slægter, som ikke påkalder dit Navn; thi de har opædt Jakob, tilintetgjort det og lagt dets Bolig øde.

   

The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 9548

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

9548. 'And you shall make a lampstand' means the spiritual heaven. This is clear from the meaning of 'a lampstand' as the Divine Spiritual from the Lord in heaven and in the Church. The reason why 'a lampstand' means the Divine Spiritual is that 'the table' on which the loaves of the Presence were laid means the Divine Celestial, as has been shown in what has gone before. The Divine Celestial is the good of love, and the Divine Spiritual the truth of faith derived from that good; and both of these emanate from the Lord, 9227. The lampstand is the Divine Spiritual on account of the light it sheds; for Divine Truth which emanates from the Lord's Divine Good is what shines in heaven. There is no other source from which angels receive light. This is why in the Word the Lord is called the Light, and why 'light' means faith, also an intelligent understanding of truth and a wise discernment of good, which come from the Lord alone, see 1053, 1521-1533, 1619-1632, 2776, 3094, 3138, 3167, 3190, 3195, 3222, 3223, 3337, 3339, 3341, 3636, 3643, 3862, 3993, 4060, 4180, 4302, 4408, 4414, 4415, 4419, 4527, 4598, 5400, 6032, 6313, 6315, 6608, 6907, 7174, 8644, 8707, 8861, 9399, 9407.

[2] 'A lampstand' means the spiritual heaven by virtue of Divine Truth which is present there from the Lord, and therefore also means the Church; and 'a lamp' means faith, also an intelligent understanding of truth and a wise discernment of good, which come from the Lord alone. This is clear from places in the Word where 'lampstand' and 'lamp' are mentioned, as in John,

I saw seven golden lampstands, and in the midst of the seven lampstands one like the Son of Man. The seven lampstands are the seven Churches. Revelation 1:12-13, 20.

And in the same book,

I will remove your lampstand from its place if you do not repent. Revelation 2:5.

A Church is called 'a lampstand' in these places by virtue of Divine Truth which is present there from the Lord. The fact that 'a lampstand' means a Church is self-evident, for it says, 'The seven lampstands are the seven Churches'. The fact that a Church is called such on account of Divine Truth is evident from the statement, 'I will remove your lampstand if you do not repent'. And the fact that this Truth comes from the Lord [is also self-evident], for it says, 'In the midst of the lampstands one like the Son of Man'; and the Lord is called the Son of Man by virtue of His Divine Truth, see 2803, 2813, 3704.

[3] In the same book,

I will grant My two witnesses to prophesy one thousand two hundred and sixty days. These are the two olive trees and the two lampstands standing before the God of the earth. Revelation 11:3-10.

'The two witnesses' are the Word in both Testaments, in that they bear witness to the Lord. It is called 'an olive tree' by virtue of the Divine Good and 'a lampstand' by virtue of the Divine Truth which come from the Lord.

[4] In Zechariah, when the angel who was speaking said to the prophet,

What do you see? I said to him, I see, and behold, a lampstand all of gold; its bowl is on top of it, 1 and its seven lamps are on it with seven pipes to the lamps. Two olive trees are beside it, one on the right of the bowl and one on the left of it. Zechariah 4:2-3.

This refers to Zerubbabel, who was about to lay a foundation for God's house and bring it to completion. He represents the Lord, in that He was about to come and to re-establish the spiritual heaven and the Church, these being what is meant by 'a lampstand', and the holy truths there what is meant by 'seven lamps'.

[5] The fact that 'a lamp' means faith, also an intelligent understanding of truth and a wise discernment of good, which come from the Lord alone, is clear in John,

The holy Jerusalem has no need of the sun or of the moon to shed light in it. The glory of God will give it light, and its lamp is the Lamb. The nations that are saved will walk in His light. Revelation 21:23-24.

And further on,

There will be no night there, nor do they need a lamp or light of the sun, for the Lord God gives them light. Revelation 22:5.

'Lamp' in the first quotation stands for Divine Truth that comes from the Lord, and 'light' for faith, and so also for intelligence and wisdom. In the same book,

The light of a lamp will not shine in you any more, and the voice of the bridegroom and of the bride will not be heard in you any more. Revelation 18:23.

[6] And in Jeremiah,

I will take away the voice of joy and the voice of gladness, the voice of the bridegroom and the voice of the bride, the sound of mills, and the light of the lamp, that the whole land may be a desolation and devastation. Jeremiah 25:10-11.

This refers to the elimination of faith and consequently of intelligence in spiritual matters meant here by the lamp which will no longer be there and by 'the light of the lamp' which will be taken away.

[7] The like occurs in Job,

How often is the lamp of the wicked put out and [how often] does destruction come upon them? Job 21:17.

In David,

You light my lamp; Jehovah my God makes my darkness bright. Psalms 18:28; 2 Samuel 22:29.

In the same author,

By Your commands I have been made intelligent. Your Word is a lamp to my foot, and a light to my path. Psalms 119:104-105.

In Job,

When God causes a lamp to shine over my head I would walk in darkness towards His light. Job 29:3.

In Matthew,

The lamp of the body is the eye. If your eye is good, your whole body will be full of light; but if your eye is evil your whole body will be full of darkness. If therefore the light that is in you is darkness, how great is the darkness! Matthew 6:22-23; Luke 8:16; 11:33-36.

'The eye' is used here to mean faith and consequent intelligence - the fact that these are meant in the internal sense by 'the eye', see 4403-4421, 4523-4534, 9051. And from this the meaning of the words, 'If your eye is good your whole body will be full of light; but if your eye is evil your whole body will be full of darkness' is self-evident. Since faith and consequent intelligence and wisdom is meant by 'a lamp' the kings of Judah are called lamps to David, 1 Kings 11:36; 15:4; 2 Kings 8:19; and David himself is called the lamp of Israel, 2 Samuel 21:16-17. Not that the kings of Judah were lamps; nor was David. Rather they were called such because 'a king' means Divine Truth that comes from the Lord, 6148, and 'David' the Lord in respect of Divine Truth, the source of faith, intelligence, and wisdom, 1888.

Poznámky pod čarou:

1. literally, over its head

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

©2024 New Christian Bible Study Corporation. All rights reserved. Printed from newchristianbiblestudy.org