¹ Hør dette Ord, I basankøer, I, som bor på Samarias Bjerg og kuer de ringe, knuser de fattige og byder eders Herrer: "Giv hid, at vi kan drikke!"

² Den Herre HE EN svor ved sin Hellighed: Se, over eder skal Dage komme, da I drages op med Hager, de sidste af jer med Kroge,

³ og slæbes gennem Murbrud een for een og slænges på Mødding, lyder det fra HE EN.

⁴ Kom til Betel og synd, til Gilgal og synd end mer, bring Slagtofre næste Morgen, Tiender Tredjedagen,

⁵ brænd syret Brød til Takoffer, byd højlydt til Frivilligofre! I elsker jo sligt, Israeliter, lyder det fra den Herre HE EN.

⁶ Og dog gav jeg eder tomme Munde i alle eders Byer og Brødmangel i alle eders Hjemsteder; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HE EN.

⁷ Dog forholdt jeg eder egnen, da der endnu var tre Måneder til Høst; på een, By lod jeg det regne og ikke på en anden; een Mark fik egn, og en anden fik ikke og tørrede hen;

⁸ to tre Byer kom vankende hen til en anden for at få Vand at drikke og fik ikke Tørsten slukket; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HE en.

⁹ Jeg slog eder med Kornbrand og ust og udtørrede eders Haver og Vingårde, og Græshopper åd eders Figentræer og Oliventræer; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HE EN.

¹⁰ Jeg sendte Pest iblandt eder som i Ægypten; jeg vog eders unge Mænd med Sværdet, og samtidig gjordes eders Heste til Bytte; jeg lod Stank fra eders Lejr stige op i eders Næse; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HE EN.

¹¹ Jeg omstyrtede Byer iblandt eder, som da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra, og I blev som en Brand, der er reddet fra Bålet; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HE EN.

¹² Derfor vil jeg handle således med dig, Israel. Fordi jeg vil handle således med dig, så gør dig rede til at møde din Gud, Israel!

¹³ Thi se: Bjergenes Skaber og Stormens Ophav, han, som kundgør et Menneske dets Tanker, som frembringer Gry og Mørke og vandrer på Jordens Høje, HE EN, Hærskarers Gud erhans Navn.

¹ HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

² Sig til Aron og hans Sønner, at de skal behandle Israeliternes Helliggaver, som de helliger mig, med Erefrygt, for at de ikke skal vanhellige mit hellige Navn. Jeg er HE EN!

³ Sig til dem: Enhver af alle eders Efterkommere, som i de kommende Slægter i uren Tilstand kommer de Helliggaver nær, Israeliterne helliger HE EN, det Menneske skal udryddes fra mit Åsyn. Jeg er HE EN!

⁴ Ingen af Arons Efterkommere, der er spedalsk eller lider af Flåd, må spise noget af Helliggaverne, før han bliver ren; den, der rører ved en, som er uren ved Lig, eller den, fra hvem der går Sæd,

⁵ eller den, der rører ved noget Slags Kryb, ved hvilket man bliver uren, eller ved et Menneske, ved hvem man bliver uren, af hvad Art hans Urenhed være kan,

⁶ enhver, der rører ved noget sådant, skal være uren til Aften og må ikke spise af Helliggaverne, før han har badet sit Legeme i Vand.

⁷ Når Solen går ned, er han ren, og derefter må han spise af Helliggaverne, thi de er hans Mad.

⁸ Selvdøde og sønderrevne Dyr må han ikke spise for ikke at gøre sig uren derved. Jeg er HE EN!

⁹ De skal overholde mine Forskrifter, at de ikke skal pådrage sig Synd og dø derfor, fordi de vanhelliger det. Jeg er HE EN, som helliger dem.

¹⁰ Ingen Lægmand må spise af det hellige; hverken den indvandrede hos Præsten eller hans Daglejer må spise af det hellige.

¹¹ Men når en Præst for sine Penge køber sig en Træl, da må denne spise deraf, og ligeledes må hans hjemmefødte Trælle spise af hans Mad.

¹² Når en Præstedatter ægter en Lægmand, må hun ikke spise af de ydede Helliggaver;

¹³ men når en Præstedatter bliver Enke eller forstødes uden at have Børn og vender tilbage til sin Faders Hus og er der som i sine unge År, da må hun spise af sin Faders Mad. Men ingen Lægmand må spise deraf.

¹⁴ Når nogen af Vanvare kommer til at spise af det hellige, skal han erstatte Præsten det hellige med Tillæg af en Femtedel.

¹⁵ Præsterne må ikke vanhellige de Helliggaver, Israeliterne yder HE EN,

¹⁶ og således bringe Brøde og Skyld over dem, når de spiser deres Helliggaver; thi jeg er HE EN, som helliger dem.

¹⁷ HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

¹⁸ Tal til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne og sig til dem: Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede i Israel bringer sin Offergave, hvad enten det er deres Løfteoffer eller Frivilligoffer, de bringer HE EN som Brændoffer,

¹⁹ så skal I bringe dem således, at I kan vinde Guds Velbehag, et lydefrit Handyr af Hornkvæget, Fårene eller Gederne;

²⁰ I må ikke ofre noget Dyr, der har en Legemsfejl, thi derved vinder I ikke eders Guds Velbehag.

²¹ Når nogen bringer HE EN et Takoffer af Hornkvæget eller Småkvæget enten for at indfri et Løfte eller som Frivilligoffer, da skal det være et lydefrit Dyr, for at det kan vinde Guds Velbehag; det må ingen som helst Legemsfejl have;

²² et blindt Dyr eller et Dyr med Brud på Lemmerne eller et såret Dyr eller et Dyr, der lider af Bylder, Skab eller ingorm, sådanne Dyr må I ikke bringe HE EN, og I må ikke lægge noget Ildoffer af den Slags på Alteret for HE EN.

²³ Et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg med en for lang eller forkrøblet Legemsdel kan du bruge som Frivillig offer, men som Løfteoffer vinder det ikke Guds Velbehag.

²⁴ Dyr med udklemte, knuste, afrevne eller bortskårne Testikler må I ikke bringe HE EN; således må I ikke bære eder ad i eders Land.

²⁵ Heller ikke må I af en Udlænding købe den Slags Dyr og ofre dem som eders Guds Spise, thi de har en Lyde, de har en Legemsfejl; ved dem vinder I ikke Guds Velbehag.

²⁶ HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

²⁷ Når der fødes et Stykke Hornkvæg, et Får eller en Ged, skal de blive syv Dage hos Moderen; men fra den ottende Dag er de skikkede til at vinde HE ENs Velbehag som Ildoffergave til HE EN.

²⁸ I må ikke slagte et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg samme Dag som dets Afkom.

²⁹ Når I ofrer et Lovprisningsoffer til HE EN, skal I ofre det således, at det kan vinde eder Guds Velbehag.

³⁰ Det skal spises samme Dag, I må intet levne deraf til næste Morgen. Jeg er HE EN!

³¹ I skal holde mine Bud og handle efter dem. Jeg er HE EN!

³² I må ikke vanhellige mit hellige Navn, for at jeg må blive helliget blandt Israeliterne. Jeg er HE EN, som helliger eder,

³³ som førte eder ud af Ægypten for at være eders Gud. Jeg er HE EN!