¹ Hør dette Ord, som HE EN taler imod eder, isralitter, imod hele den slægt jeg førte op fra Ægypten:

² Kun eder kendes jeg ved blandt alle Jordens Slægter; derfor vil jeg på eder hjemsøge al eders Brøde.

³ Vandrer vel to i Følge, når det ikke er aftalt?

⁴ Brøler en Løve i Krattet, hvis den ikke har Bytte? Løfter en Ungløve østen, uden den har Fangst?

⁵ Falder en Fugl til Jorden, hvis den ikke er ramt? Klapper en Fælde vel sammen, uden noget er fanget?

⁶ Mon der stødes i Horn i en By, uden Folk farer sammen? Mon Ulykke sker i en By, uden HE EN står bag?

⁷ Nej! Den Herre HE EN gør intet uden at have åbenbaret sin Hemmelighed for sine Tjenere, Profeterne.

⁸ Løven brøler, hvo frygter da ej? Den Herre HE EN taler, hvo profeterer da ej?

⁹ Lad det høres over Asdods Borge og dem i Ægyptens Land! Sig: "Kom sammen på Samarias Bjerg og se den vilde Tummel derinde, det hårde Tryk i dets Midte !"

¹⁰ De ved ej at gøre det rette, lyder det fra HE EN, de, som opdynger Uret og Vold i deres Borge.

¹¹ Derfor, så siger den Herre HE EN: Fjender skal fare gennem Landet, dit Værn skal tages fra dig, og udplyndres skal dine Borge.

¹² Så siger HE EN: Som en Hyrde redder af Løvens Gab to Skinneben eller en Ørelap, således skal Israels Børn, som bor i Samaria, reddes med Lejets Bolster og Bænkens Hynde.

¹³ Hør og vidn imod Jakobs Hus, lyder det fra den Herre HE EN, Hærskarers Gud:

¹⁴ Den Dag jeg hjemsøger Israels Overtrædelser, hjemsøger jeg Betels Altre; Alterets Horn skal afhugges, styrte til Jorden.

¹⁵ Både Vinter og Sommerhus knuser jeg da; Elfenbenshusene ødes, de mange Huse går tabt, så lyder det fra HE EN.

¹ Hører dette, I Præster, lyt til du Israels hus, lån Øre, du Kongehus, thi eder gælder Dommen. Thi I blev en Snare for Mizpa, et Garn bredt ud over Tabor,

² en dyb Faldgrube i Sjittim; men jeg er en Lænke for alle.

³ Efraim kender jeg, ej skjult er Israel for mig; thi du har bolet, Efraim, uren er Israel blevet.

⁴ Deres Gerninger tillader ikke, at de vender sig til deres Gud; thi Horeånd har de i sig, HE EN kender de ej.

⁵ Mod Israel vidner dets Hovmod; Efraim styrter for sin Brøde, med dem skal og Juda styrte.

⁶ Da går de med Småkvæg og Hornkvæg hen for at søge HE EN; men ham skal de ikke finde, thi bort fra dem vil han vige.

⁷ Troløse var de mod HE EN, thi uægte Børn har de født; nu vil han opsluge dem, Plovmand sammen med Mark.

⁸ Lad Hornet gjalde i Gibea, Trompeten i ama, opløft åb i Bet-Aven, Benjamin, var dig!

⁹ Til Ørk skal Efraim blive på Straffens Dag. Jeg kundgør om Israels Stammer, hvad sikkert skal ske.

¹⁰ Som Folk, der flytter Skel, blev Judas Fyrster, over dem vil jeg øse min Harme som Vand.

¹¹ Efraim er undertrykt, etten knust; frivilligt løb han efter Fjenden.

¹² Jeg er som Møl for Efraim, Edder for Judas Hus.

¹³ Da Efraim mærked sin Sygdom og Juda mærked sin Byld, gik Efraim hen til Assur, Storkongen sendte han Bud. Men han kan ej give jer Helse, han læger ej eders Byld.

¹⁴ Thi jeg er som en Løve for Efraim, en Løveunge for Judas Hus; jeg, jeg river sønder og går, slæber bort, og ingen redder.

¹⁵ Jeg går til mit sted igen, indtil de bøder for skylden og søger frem for mit Åsyn, søger mig i deres Trængsel.