¹ Da David og hans Mænd Tredjedagen efter kom til Ziklag, var Amalekiterne faldet ind i Sydlandet og Ziklag, og de havde indtaget Ziklag og stukket det i Brand;

² Kvinderne og alle, som var der, små og store, havde de taget til Fange; de havde ingen dræbt, men ført dem med sig, da de drog bort.

³ Da David og hans Mænd kom til Byen, se, da var den nedbrændt og deres Hustruer, Sønner og Døtre taget til Fange.

⁴ Da brast David og hans Krigere i lydelig Gråd, og de græd, til de ikke kunde mere.

⁵ Også Davids to Hustruer Ahinoam fra Jizre'el og Abigajil, Karmeliten Nabals Hustru, var taget til Fange.

⁶ Og David kom i stor Vånde, thi Folkene tænkte på at stene ham, da de alle græmmede sig over deres Sønner eller Døtre. Men David søgte Styrke hos HE EN sin Gud;

⁷ og David sagde til Præsten Ebjatar, Ahimeleks Søn: "Bring mig Efoden hid!" Og Ebjatar bragte David den.

⁸ Da rådspurgte David HE EN: "Skal jeg sætte efter denne øverskare? Kan jeg indhente den?" Han svarede: "Sæt efter den; thi du skal indhente den og bringe edning!"

⁹ Så drog David af Sted med de 600 Mand, som var hos ham, og de kom til Besorbækken, hvor de, som skulde lades tilbage, blev stående;

¹⁰ men David begyndte Forfølgelsen med 400 Mand, medens 200 Mand, som var for udmattede til at gå over Besorbækken, blev tilbage.

¹¹ Og de fandt en Ægypter liggende på Marken; ham tog de med til David og gav ham Brød at spise og Vand at drikke;

¹² desuden gav de ham en Figenkage og to osinkager. Da han havde spist, kom han til Kræfter; - thi han havde hverken spist eller drukket i hele tre Døgn.

¹³ David spurgte ham da: "Hvem tilhører du, og hvor er du fra?" Han svarede: "Jeg er en ung Ægypter, Træl hos en Amalekit; min Herre efterlod mig her, da jeg for tre Dage siden blev syg.

¹⁴ Vi gjorde Indfald i det kretiske Sydland, i Judas Område og i Kalebs Sydland, og Ziklag stak vi i Brand."

¹⁵ Da sagde David til ham: "Vil du vise mig Vej til denne øverskare?" Han svarede: "Tilsværg mig ved Gud, at du hverken vil dræbe mig eller udlevere mig til min Herre, så vil jeg vise dig Vej til den!"

¹⁶ Så viste han dem Vej, og de traf dem spredte rundt om i hele Egnen i Færd med at spise og drikke og holde Fest på hele det store Bytte, de havde taget fra Filisterlandet og Judas Land.

¹⁷ David huggede dem da ned fra Dæmring til Aften; og ingen af dem undslap undtagen 400 unge Mænd, som svang sig på Kamelerne og flygtede.

¹⁸ Og David reddede alt, hvad Amalekiterne havde røvet, også sine to Hustruer.

¹⁹ Og der savnedes intet, hverken småt eller stort, hverken Byttet eller Sønnerne og Døtrene eller noget af, hvad de havde taget med; det hele bragte David tilbage.

²⁰ Da tog de alt Småkvæget og Hornkvæget og drev det hen for David og sagde: "Her er Davids Bytte!"

²¹ Da David kom til de 200 Mand, som havde været for udmattede til at følge ham, og som han havde ladet blive ved Besorbækken, gik de David og hans Folk i Møde, og David gik hen til Folkene og hilste på dem.

²² Men alle ildesindede Niddinger blandt dem, som havde fulgt David, tog til Orde og sagde: "De fulgte os ikke, derfor vil vi intet give dem af Byttet, vi har reddet; kun deres Hustruer og Børn må de tage med hjem!"

²³ David sagde: "Således må I ikke gøre, nu da HE EN har været gavmild imod os og skærmet os og givet øverskaren, som overfaldt os, i vor Hånd.

²⁴ Hvem er der vel, som vil følge eder i det? Nej, den, der drog i Kampen, og den, der blev ved Trosset, skal have lige Del, de skal dele med hinanden!"

²⁵ Og derved blev det både den Dag og siden; han gjorde det til Lov og et i Israel, som det er den Dag i bag.

²⁶ Da David kom til Ziklag, sendte han noget af Byttet til de Ældste i Juda, som var hans Venner, med det Bud: "Her er en Gave til eder af Byttet, der er taget fra HE ENs Fjender!"

²⁷ Det var til dem i Betel, i amot i Sydlandet, i Jattir,

²⁸ dem i Ar'ara, i Sifmot, i Esjtemoa,

²⁹ i Karmel, i Jerame'eliternes Byer, i Keniternes Byer,

³⁰ i Horma, i Bor-Asjan, i Atak,

³¹ i Hebron, og ligeledes til alle de andre Steder, hvor David havde færdedes med sine Mænd.

¹ Loddet faldt for Judæernes Stamme efter deres Slægter således, at deres Landområd strækker sig hen, imod Edoms Område, Zins Ørken mod Syd, yderst mod Syd.

² Deres Sydgrænse begynder ved Enden af Salthavet, ved den sydlige Bugt,

³ og løber sønden om Akrabbimpasset, går videre til Zin, strækker sig opad sønden om Kadesj-Barnea og går derpå videre til Hezron og op til Addar; så drejer den om mod Karka'a,

⁴ går videre til Azmon og fortsætter til Ægyptens Bæk; så ender Grænsen ved Havet. Det er deres Sydgrænse.

⁵ Østgrænsen er Salthavet indtil Jordans Udløb. Nordgrænsen begynder ved Havets Bugt ved Jordans Udløb;

⁶ derpå strækker Grænsen sig opad til Bet Hogla og går videre norden om Bet Araba; så strækker Grænsen sig opad til ubens Søn Bohans Sten;

⁷ derpå strækker Grænsen sig fra Akors Dal op til Debir og drejer nordpå til Gilgal, som ligger lige over for Adummimpasset sønden for Dalen; derefter går Grænsen videre over til Vandet ved Sjemesjkilden og ender ved ogelkilden;

⁸ derpå strækker Grænsen sig op i Hinnoms Søns Dal til Sydsiden af Jebusiternes Bjergryg, det er Jerusalem; derpå strækker Grænsen sig op til Toppen af Bjerget lige vesten for Hinnoms Dal ved efaimdalens Nordende;

⁹ derpå bøjer Grænsen fra Toppen af dette Bjerg ben til Neftoas Vandkilde og løber videre til Byerne på Efronbjerget; så bøjer Grænsen om til Ba'ala, det er Kirjat-Jearim;

¹⁰ derpå drejer Grænsen om fra Ba'ala mod Vest til Seirbjerget, går videre til Jearimbjergets nordre Udløber, det er Kesalon: så strækker den sig ned til Bet Sjemesj og går videre til Timna;

¹¹ derpå løber Grænsen i nordlig etning til Bjergryggen ved Ekron; så bøjer Grænsen om til Sjikkaron, går videre til Ba'alabjerget, løber til Jabne'el og ender ved Havet.

¹² Vestgrænsen er det store Hav. Det er Grænsen rundt om Judæernes Område efter deres Slægter.

¹³ Men Kaleb, Jefunnes Søn, gav han et Stykke Land imellem Judæerne efter HE ENs Befaling til Josua: Anaks Stamfader Arbas By, det er Hebron;

¹⁴ og Kaleb drev de tre Anakiter bort derfra, Sjesjaj, Abiman og Talmaj, der nedstammede fra Anak.

¹⁵ Derfra drog han op mod Debirs Indbyggere; Debir hed fordum Kirjat Sefer.

¹⁶ Da sagde Kaleb: "Den, som slår Kirjat Sefer og indtager det, giver jeg min datter Aksa til Hustru!"

¹⁷ Og da Benizziten Otniel, Kalebs Broder, indtog det, gav han ham sin Datter Aksa til Hustru.

¹⁸ Men da hun kom til ham, æggede han hende til at bede sin Fader om Agerland. Hun sprang da ned af Æselet, og Kaleb spurgte hende: "Hvad vil du?"

¹⁹ Hun svarede: "Giv mig en Velsignelse!" Siden du har bortgiftet mig i det tørre Sydland, må du give mig Vandkilder!" Da gav han hende de øvre og de nedre Vandkilder.

²⁰ Judæernes Stammes Arvelod efter deres Slægter er:

²¹ Byerne i Udkanten af Judæernes Stamme ved Edoms Grænse i Sydlandet er følgende: Kabzeel, Eder, Jagur,

²² Kina, Dimona, Arara,

²³ Kedesj Hazot, Jitnan,

²⁴ Zif, Telam, Bealot,

²⁵ Hazor Hadatta, Kerijjot Hezron, det er Hazor,

²⁶ Amam, Sjema, Molada,

²⁷ Hazar Gadda, Hesjmon, Bet Pelet,

²⁸ Hazar Sjual, Be'ersjeba med Småbyer,

²⁹ Ba'ala, Ijjim, Ezem,

³⁰ Eltolad, Betul, Horma,

³¹ Ziklag, Madmanna, Sansanna,

³² Lebaot, Sjilhim og En immox; tilsammen ni og tyve Byer med Landsbyer.

³³ I Lavlandet: Esjtaol, Zora, Asjna,

³⁴ Zanoa, En Gannim, Tappua, Enam,

³⁵ Jarmut, Adullam, Soko, Azeka,

³⁶ Sja'arajim, Aditajim, Gedera og Gederotajim; tilsammen fjorten Byer med Landsbyer.

³⁷ Zenan, Hadasja, Migdal Gad,

³⁸ Dilan, Mizpe, Jokte'el,

³⁹ Lakisj, Bozkaf, Eglon,

⁴⁰ Kabbon, Lamas, Hitlisj,

⁴¹ Gederot, Bet Dagon, Na'ama og Makkeda; tilsammen seksten Byer med Landsbyer.

⁴² Libna, Eter, Asjan,

⁴³ Jifta, Asjna, Nezib,

⁴⁴ Keila, Akzib og Maresja; tilsammen ni Byer med Landsbyer.

⁴⁵ Ekron med Småbyer og Landsbyer;

⁴⁶ fra Ekron til Havet alt, hvad der ligger på Asdodsiden, med tilhørende Landsbyer;

⁴⁷ Asdod med Småbyer og Landsbyer; Gaza med Småbyer og Landsbyer indtil Ægyptens Bæk med det store Hav som Grænse.

⁴⁸ I Bjerglandet: Sjamir, Jattir, Soko,

⁴⁹ Danna, Kirjat Sefer, det er Debir,

⁵⁰ Anab, Esjtemo, Anim,

⁵¹ Gosjen, Holon og Gilo; tilsammen elleve Byer med Landsbyer.

⁵² Arab, Duma, Esjan,

⁵³ Janum, Bet Tappua, Afeka,

⁵⁴ Humta, Kirjat Arba, det er Hebron, og Zior; tilsammen ni Byer med Landsbyer.

⁵⁵ Maon, Karmel, Zif, Jutta,

⁵⁶ Jizre'el, Jokdeam, Zanoa,

⁵⁷ Hain, Gibea og Timna; tilsammen ti Byer med Landsbyer.

⁵⁸ Halhul, Bet Zur, Gedor,

⁵⁹ Ma'arat, Bet Anon og Eltekon; tilsammen seks Byer med Landsbyer. Tekoa, Efrata, det er Betlehem, Peor, Etam, Kulon, Tatam, Sores, Kerem, Gallim, Beter og Menoho; tilsammen elleve Byer med Landsbyer.

⁶⁰ Hirjat Ba'al, det er Hirjat Jearim, og abba; tilsammen to Byer med Landsbyer.

⁶¹ I Ørkenen: Bet Araba, Middin, Sekaka,

⁶² Nibsjan, Ir Mela og En Gedi; tilsammen seks Byer med Landsbyer.

⁶³ Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, kunde Judæerne ikke drive bort; og Jebusiterne bor i Jerusalem sammen med Judæerne den Dag i Dag.