圣经文本

 

1 Mosebok第14章

学习

   

1 I den tid da Amrafel var konge i Sinear, Arjok konge i Ellasar, Kedorlaomer konge i Elam, og Tideal konge over Gojim,

2 da hendte det at disse konger førte krig med Bera, kongen i Sodoma, og Birsa, kongen i Gomorra, og Sineab, kongen i Adma, og Semeber, kongen i Sebo'im, og kongen i Bela, det er Soar.

3 Alle disse slo sig sammen og drog til Siddim-dalen, der hvor Salthavet nu er.

4 Tolv år hadde de tjent Kedorlaomer, men i det trettende år var de falt fra.

5 Og i det fjortende år kom Kedorlaomer og de konger som var med ham, og slo refa'ittene i Asterot-Karna'im og susittene i Ham og emittene i Sjave-Kirjata'im

6 og horittene på deres fjell - Se'ir-fjellene - like til El-Paran ved utkanten av ørkenen.

7 Derefter vendte de om og kom til En-Mispat, det er Kades, og la under sig hele amalekittenes land og likeså amorittene, som bodde i Haseson-Tamar.

8 Da drog kongen i Sodoma ut og kongen i Gomorra og kongen i Adma og kongen i Sebo'im og kongen i Bela, det er Soar, og stilte sig i fylkning mot dem i Siddim-dalen,

9 mot Kedorlaomer, kongen i Elam, og Tideal, kongen over Gojim, og Amrafel, kongen i Sinear, og Arjok, kongen i Ellasar, fire konger mot fem.

10 Men Siddim-dalen var full av jordbek-gruber, og kongene i Sodoma og Gomorra måtte flykte og falt da i dem; og de som blev igjen, flyktet op i fjellene.

11 Så tok de alt godset i Sodoma og Gomorra og all deres mat og drog bort.

12 De tok også med sig Abrams brorsønn Lot og hans gods og drog bort; for han bodde i Sodoma.

13 Da kom det nogen som var undsloppet, og fortalte det til hebreeren Abram; han bodde ved den terebinte-lund som tilhørte amoritten Mamre - Mamre var bror til Eskol og Aner, og de hadde alle gjort en pakt med Abram.

14 Da nu Abram hørte at hans frende var bortført som fange, lot han sine våbenvante folk, som var født i hans hus, tre hundre og atten i tallet, dra ut og forfulgte dem like til Dan.

15 Der delte han sine folk og overfalt dem om natten og slo dem; og han forfulgte dem like til Hoba, som ligger i nord for Damaskus.

16 Så tok han tilbake alt godset; Lot, sin frende, og hans gods tok han også tilbake, og likeså kvinnene og folket.

17 Da han så vendte tilbake efter å ha slått Kedorlaomer og de konger som var med ham, gikk kongen i Sodoma ham i møte til Sjave-dalen, det er Kongedalen.

18 Og Melkisedek, kongen i Salem, kom ut med brød og vin; han var prest for den høieste Gud.

19 Og han velsignet ham og sa: velsignet være Abram av den høieste Gud, som eier himmel og jord!

20 Og lovet være den høieste Gud, som har gitt dine fiender i din hånd! Og Abram gav ham tiende av alt.

21 Og kongen i Sodoma sa til Abram: Gi mig folket, og ta du godset!

22 Da sa Abram til kongen i Sodoma: Jeg løfter min hånd til Herren, den høieste Gud, som eier himmel og jord:

23 Jeg vil ikke ta så meget som en tråd eller en skorem av alt som ditt er, forat du ikke skal si: Jeg har gjort Abram rik.

24 Jeg vil intet ha, bare det som mine folk har fortært; og det som faller på de menn som drog med mig, Aner, Eskol og Mamre - la dem få sin del.

   

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#1717

学习本章节

  
/10837  
  

1717. And he brought back all the substance. That this signifies that the interior man reduced all things in the external man into a conforming state, may be seen from the signification of “bringing back all the substance.” The “substance” here is the things which Chedorlaomer and the kings with him took from their enemies; as told in what goes before. By Chedorlaomer and the kings with him, are signified the goods and truths of the exterior man. The substance they took from their enemies was nothing else than their being deprived of the power of doing evil and thinking falsity, which was signified by the wealth of Sodom and Gomorrah, and by all the food which they took (treated of above, at verse 11).

[2] This matter is of such a nature that it cannot be set forth in few words; but what here follows may be sufficient to give some notion of it. He who is in the combats of temptations, and overcomes, acquires to himself more and more a power [potestas] over the evil spirits, or over the diabolical crew, till at last they do not dare to tempt at all. But as often as a victory is gained, so often does the Lord reduce into order the goods and truths from which the combat was waged; and so often are they thus purified; and so far as they are purified, so far are the celestial things of love insinuated into the exterior man, and a correspondence effected. These are the things that are signified by bringing back all the substance.

[3] He who supposes that the external man can be reduced into correspondence without combats of temptations is mistaken; for temptations are the means of dissipating evils and falsities, as also of introducing goods and truths, and of reducing the things which are of the external man into obedience, so that it may serve the interior or rational man, and through this the internal, that is, the Lord operating through the internal man. That these things are effected by temptations, no one can know but he who has been regenerated through temptations. But how this is done can scarcely be described even in the most general manner, since it is done without the man’s knowing whence and how; for it is the Lord’s Divine operation.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.