圣经文本

 

Esekiel第31章

学习

   

1 I det ellevte år, i den tredje måned, på den første dag i måneden, kom Herrens ord til mig, og det lød så:

2 Menneskesønn! Si til Farao, Egyptens konge, og til hans larmende hop. Hvem er du lik i din storhet?

3 Se, Assur var en seder på Libanon med fagre grener, en skyggende skog og høi av vekst, og hans krone nådde op mellem skyene.

4 Vannet gjorde ham stor, vanndypet gjorde ham høi; med sine strømmer gikk det rundt om det sted hvor han var plantet, og sendte sine vannløp ut til alle markens trær.

5 Derfor blev han høiere av vekst enn alle markens trær, og han fikk mange grener og lange kvister, fordi det var så rikelig med vann der han bredte sig ut;

6 på hans kvister bygget alle himmelens fugler rede, og under hans grener fødte alle markens dyr sine unger, og i hans skygge bodde alle de mange folkeslag.

7 Han var fager i sin storhet, med sine lange grener; for ved hans rot var det rikelig med vann.

8 Sedrene i Guds have stilte ham ikke i skyggen, cypresser var ikke å ligne med hans kvister, og lønnetrær var ikke som hans grener; intet tre i Guds have var å ligne med ham i skjønnhet.

9 Fager hadde jeg gjort ham i hans rikdom på grener, og alle Edens trær i Guds have misunte ham.

10 Derfor sa Herren, Israels Gud, så: Siden han er blitt høi av vekst og har strakt sin krone op mellem skyene, og han er blitt overmodig fordi han var blitt så høi,

11 gir jeg ham i hendene på folkenes hersker, så han kan gjøre med ham som han vil. For hans ugudelighets skyld drev jeg ham ut,

12 og fremmede, de grusomste blandt folkene, hugg ham ned og lot ham ligge; på fjellene og i alle daler falt hans kvister, og hans grener blev sønderbrutt ved alle landets bekker, og alle jordens folk steg ned fra hans skygge og lot ham ligge,

13 på hans falne stamme slo alle himmelens fugler sig ned, og ved hans grener leiret sig alle markens dyr -

14 forat ingen trær som vokser ved vann, skal bli overmodige av sin vekst og strekke sin krone op mellem skyene, og de sterkeste av dem, alle de som suger vann til sig, ikke skal stå der i sin høide; for de er alle sammen overgitt til døden og må ned til dødsrikets land, blandt menneskenes barn, til dem som har faret ned i graven.

15 sier Herren, Israels Gud: Den dag han fór ned i dødsriket, lot jeg vanndypet sørge; jeg tildekket det for hans skyld, jeg stanset dets strømmer, og mange vann blev holdt tilbake. Jeg klædde Libanon i sort for hans skyld, og alle markens trær vansmektet for hans skyld.

16 Ved braket av hans fall fikk jeg folkeslag til å skjelve, da jeg lot ham fare ned i dødsriket med dem som farer ned i graven; da blev de trøstet i dødsrikets land alle Edens trær, de beste og fagreste på Libanon, alle de som suget vann til sig.

17 Også de fór ned med ham i dødsriket til dem som var drept med sverdet; for som hans arm* hadde de sittet i hans skygge midt iblandt folkene. / {* d.e. hans hjelpere.}

18 Hvem er du* således lik i herlighet og storhet blandt Edens trær? - Så skal du da nedstøtes med Edens trær til dødsrikets land; midt iblandt uomskårne skal du ligge, sammen med dem som er drept med sverdet. Således skal det gå Farao og hele hans larmende hop, sier Herren, Israels Gud. / {* Farao; ESK 31, 2.}

   

来自斯威登堡的著作

 

True Christianity#467

学习本章节

  
/853  
  

467. In the Word the Garden of Eden does not mean some garden but a state of understanding; and a tree does not mean some tree but a human being. You can see that the Garden of Eden means understanding and wisdom from the following passages: "With your understanding and wisdom you had made wealth for yourself"; and in the following verses there: "Full of wisdom, you were in Eden, the garden of God. Every precious stone was your covering" (Ezekiel 28:4, 12-13). These things are said of the prince and of the king of Tyre. The king is said to possess wisdom because Tyre in the Word means the church's concepts of truth and goodness, which lead to wisdom. The precious stones that cover him also mean these concepts of truth and goodness. The prince and the king of Tyre were not in the Garden of Eden.

[2] Elsewhere in Ezekiel: "Assyria was a cedar in Lebanon. The cedars in the garden of God could not hide it. No tree in the garden of God was equal to it in beauty. All the trees of Eden in the garden of God were jealous of it" (Ezekiel 31:3, 8-9). And again: "To which among the trees of Eden did you become comparable in glory and size?" (Ezekiel 31:18). This is said of Assyria, because in the Word Assyria means rationality and understanding.

[3] In Isaiah: "Jehovah will comfort Zion and turn her wilderness into Eden, and her desert into the garden of Jehovah" (Isaiah 51:3). Zion here means the church; Eden and the garden of Jehovah mean wisdom and understanding. In the Book of Revelation: "To those who overcome I will give [food] to eat from the tree of life, which is in the middle of the paradise of God" (Revelation 2:7). "In the middle of the street [and] of the river, on this side and that, will be the tree of life" (Revelation 22:2).

[4] From these verses it is very clear that the garden in Eden in which Adam was placed means understanding and wisdom, because similar things are said about Tyre, Assyria, and Zion.

Elsewhere in the Word as well, a garden means understanding; for example, in Isaiah 58:11; 61:11; Jeremiah 31:12; Amos 9:14; Numbers 24:6. A garden has this spiritual meaning because of symbolic representations in the spiritual world. In that world, garden paradises appear wherever there are angels who have understanding and wisdom; the understanding and wisdom they have from the Lord causes such things to appear around them. This occurs because of correspondence, for all things that exist in the spiritual world are correspondences.

  
/853  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.