圣经文本

 

2 Mosebok第29章

学习

   

1 Og dette er hvad du skal gjøre med dem for å hellige dem til å tjene mig som prester: Ta en ung okse og to værer som er uten lyte,

2 Og usyret brød Og usyrede kaker med olje i, og usyrede, tynne brødleiver, smurt med olje; av fint hvetemel skal du lage dem.

3 Og du skal legge dem i en kurv og bære dem frem i kurven, og lede frem oksen og de to værer.

4 Så skal du føre Aron og hans sønner frem til inngangen til sammenkomstens telt, og du skal tvette dem med vann.

5 Og du skal ta klærne og klæ Aron i underkjortelen og overkjortelen som hører til livkjortelen, og livkjortelen og brystduken og binde livkjortelens belte om ham

6 Og sette huen på hans hode Og feste det hellige hodesmykke på huen.

7 Og du skal ta salvings-oljen og helle ut over hans hode og salve ham.

8 Så skal du føre hans sønner frem og klæ dem i underkjortler

9 og spenne beltet om dem - både om Aron og hans sønner - og binde de høie huer på dem, og de skal ha prestedømmet som en evig rett. Så skal du fylle Arons hånd og hans sønners hånd.

10 Du skal lede oksen frem foran sammenkomstens telt, og Aron og hans sønner skal legge sine hender på oksens hode.

11 Og du skal slakte oksen for Herrens åsyn ved inngangen til sammenkomstens telt.

12 Og du skal ta av oksens blod og stryke på alterets horn med din finger, Og resten av blodet skal du helle ut ved alterets fot.

13 Og du skal ta alt fettet som dekker innvollene, og den store leverlapp og begge nyrene med fettet som er på dem, og du skal brenne det på alteret.

14 Men kjøttet av oksen og dens hud og dens skarn skal du brenne op med ild utenfor leiren - det er et syndoffer.

15 Så skal du ta den ene vær, og Aron og hans sønner skal legge sine hender på værens hode.

16 Og du skal slakte væren og ta dens blod og sprenge rundt om på alteret.

17 Men væren selv skal du dele op i sine stykker; og du skal tvette innvollene og føttene og legge dem ovenpå stykkene og hodet.

18 Og du skal brenne hele væren på alteret - det er et brennoffer for Herren, en velbehagelig duft; det er et ildoffer for Herren.

19 Så skal du ta den andre vær, og Aron og hans sønner skal legge sine hender på værens hode.

20 Og du skal slakte væren og ta av dens blod og stryke på den høire ørelapp på Aron og hans sønner og på tommelfingeren på deres høire hånd og på stortåen på deres høire fot, og du skal sprenge resten av blodet rundt om på alteret.

21 Og du skal ta av blodet som er på alteret, og av salvings-oljen og sprenge på Aron og på hans klær, og likeledes på hans sønner og på deres klær, så blir han hellig, han selv og hans klær, og likeledes hans sønner og deres klær.

22 Og du skal ta det feteste på væren, bade halen og fettet som dekker innvollene, og den store leverlapp og begge nyrene og fettet på dem og det høire lår; for dette er innvielses-væren.

23 Så skal du ta et rundt brød og en oljekake og en tynn brødleiv av kurven med de usyrede brød som står for Herrens åsyn.

24 Alt dette skal du legge i Arons hender og i hans sønners hender, og du skal svinge det for Herrens åsyn.

25 Så skal du ta det av deres hånd og brenne det på alteret sammen med brennofferet til en velbehagelig duft for Herrens åsyn; det er et ildoffer for Herren.

26 Derefter skal du ta brystet av Arons innvielses-vær og svinge det for Herrens åsyn; det skal være din del.

27 Og du skal hellige svingebrystet og løftelåret - det som svinges og det som løftes av Arons og hans sønners innvielses-vær.

28 Det skal være en rettighet for Aron og hans sønner hos Israels barn til evig tid; for det er en gave, en gave som Israels barn skal gi av sine takkoffer, en gave fra dem til Herren.

29 De hellige klær som Aron har, skal hans sønner ha efter ham; dem skal de ha på når de salves og vies til prester.

30 I syv dager skal den av hans sønner som blir prest i hans sted, bære disse klær - han som skal gå inn i sammenkomstens telt for å gjøre tjeneste i helligdommen.

31 Så skal du ta innvielses-væren og koke kjøttet på et hellig sted.

32 Og Aron og hans sønner skal ete kjøttet av væren og brødet som er i kurven, ved inngangen til sammenkomstens telt.

33 De skal ete dette soningsoffer, det som bæres frem når de vies til prester og helliges; men en uinnvidd skal ikke ete av det; for det er hellig.

34 Men dersom det blir noget tilovers av innvielses-kjøttet eller av brødet til om morgenen, da skal du brenne op det som er tilovers; det skal ikke etes, for det er hellig.

35 Således skal du gjøre med Aron og hans sønner, i ett og alt således som jeg har befalt dig. Syv dager skal deres innvielse vare.

36 Du skal hver dag ofre en okse som syndoffer til soning, og du skal rense alteret fra synd idet du gjør soning for det, og du skal salve det for å hellige det.

37 I syv dager skal du gjøre soning for alteret og hellige det, og da skal alteret være høihellig; hver den som rører ved alteret, blir hellig.

38 Dette er det du alltid skal ofre på alteret: hver dag to årsgamle lam.

39 Det ene lam skal du ofre om morgenen, og det andre lam skal du ofre mellem de to aftenstunder,

40 og til det første lam tiendedelen av en efa* fint mel, blandet med fjerdedelen av en hin olje av støtte oliven, og til drikkoffer fjerdedelen av en hin vin. / {* en efa var et mål for tørre varer, likesom en hin for flytende.}

41 Det andre lam skal du ofre mellem de to aftenstunder; med det samme matoffer som om morgenen og med det samme drikkoffer skal du ofre det, til en velbehagelig duft, et ildoffer for Herren.

42 Dette skal være et stadig brennoffer hos eders efterkommere, og det skal bæres frem for Herrens åsyn ved inngangen til sammenkomstens telt, hvor jeg vil komme sammen med eder for å tale til eder.

43 Der vil jeg komme sammen med Israels barn, og det skal helliges ved min herlighet.

44 Og jeg vil hellige sammenkomstens telt og alteret; og Aron og hans sønner vil jeg hellige til å tjene mig som prester.

45 Og jeg vil bo midt iblandt Israels barn, og jeg vil være deres Gud.

46 Og de skal kjenne at jeg er Herren deres Gud, som førte dem ut av Egyptens land for å bo midt iblandt dem. Jeg er Herren deres Gud.

   

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#10062

学习本章节

  
/10837  
  

10062. 'And on the thumb of their right hand' means the resulting power of understanding in the middle heaven. This is clear from the meaning of 'the thumb' as the power of good exercised through truth, or truth in its power springing from good, and the resulting power of understanding, dealt with below. The reason why the power of understanding in the middle heaven is meant is that 'the blood' which was put on the thumb means Divine Truth emanating from the Lord's Divine Good in the heavens, dealt with above in 10060, at this point therefore the resulting power of understanding. For 'the blood on the tip of the right ear' means the power of perception in the inmost heaven; as a result 'the blood on the thumb of the right hand' means the power of understanding in the middle heaven, while [that on] 'the big toe of the right foot' means the power of understanding in the last and lowest heaven. For the things that belong to the inmost heaven are meant by the head and parts of the head, and therefore this heaven's power of perception is meant here by 'the right ear', since the ear is part of the head. The things that belong to the middle heaven are meant by the body and parts of the body, and therefore the power of understanding is meant here by 'the right hand', while those things that belong to the lowest heaven are meant by the feet and parts of the feet. Regarding such correspondence of the heavens with the human being, see above in 10030 and the places referred to there. In the inmost heaven furthermore exists the ability to perceive truth springing from good; in the middle heaven however no ability to perceive truth exists, only the ability to understand it. And the like is so in the lowest heaven, see the places referred to in 9277, 9596, 9684.

[2] 'The thumb of the right hand' - which means truth in its power springing from good, and the resulting power of understanding in the middle heaven - seems, it is true, to be something too small and insignificant to mean heaven; for how, it may be asked, can the thumb come to have so great and significant a meaning? But it should be remembered that the last and lowest or outermost part of any member of the body has the same meaning as the whole member. 'The hand' means the whole power of the body, and the power which the body possesses is exercised through the arms and hands. Regarding what is last or outermost, that it means all or the whole, in the same way as what is first and highest, see above in 10044.

[3] For the meaning of 'the hands' as power and the fact that all power belongs to truth springing from good, see the places referred to in 10019; and for the meaning of 'the right hand' as the power of truth springing from good, and 'the left hand' as truth through which comes good, 10061. The reason why the power of understanding is what should be understood is that all the power of understanding is composed of truths, whereas all the power of will is composed of forms of good. For everything in the world and in heaven has connection with truth and with good, and the human understanding has been provided for truths and the will for forms of good. Therefore since truth in its power is meant by 'the hands', the understanding as well is meant by them.

[4] Because the thumb, like the hands, meant the power that belongs to truth springing from good, it was the practice in ancient times among the nations, and also among the Israelite people, to cut off the thumbs and big toes of their enemies, Judges 1:6-7; this represented the removal of all power from them. In the thumb furthermore resides the main power of the hand, for when the thumb has been cut off the hand no longer has the strength to fight in battle. Just as the thumb means power, so do 'the fingers', as in David,

Jehovah trains my hands for conflicts, and my fingers for war. Psalms 144:1.

In the same author,

When I look at the heavens, the work of Your fingers ... Psalms 8:3.

In Luke,

Jesus said, If I cast out demons by the finger of God, surely the kingdom of God has come to you. Luke 11:20.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.