¹ Det Ord, som kom til Jeramias fra Herren i kong Zedekias af Judas tiende År, det er Nebukadrezars attende.

² Dengang belejrede Babels Konges Hær Jerusalem, og Profeten Jeremas sad fængslet i Vagtforgården i Judas Konges Palads,

³ hvor Kong Zedekias af Juda havde ladet ham fængsle med de Ord: "Hvor tør du profetere og sige: Så siger HE EN: Se, jeg giver denne By i Babels Konges Hånd, og han skal indtage den;

⁴ og Kong Zedekias af Juda skal ikke undslippe Kaldæernes Hånd, men overgives i Babels Konges Hånd, og han skal tale med ham Mund til Mund og se ham Øje i Øje;

⁵ og han skal føre Zedekias til Babel, og der skal han blive, til jeg ser til ham, lyder det fra HE EN; når I kæmper med Kaldæerne, får I ikke Lykke!"

⁶ Og Jeremias sagde: HE ENs Ord kom til mig således:

⁷ Se, Hanamel, din Farbroder Sjallums Søn, kommer til dig og siger: "Køb min Mark i Anatot, thi du har Indløsningsret."

⁸ Så kom Hanamel, min Farbroders Søn, til mig i Vagtforgården, som HE EN havde sagt, og sagde til mig: "Køb min Mark i Anatot i Benjamins Land, thi du har Arveretten, og indløsningsretten er din; køb dig den!" Da forstod jeg, at det var HE ENs Ord.

⁹ Og jeg købte Marken i Anatot af Hanamel, min Farbroders Søn, og tilvejede ham Pengene, sytten Sekel Sølv;

¹⁰ og jeg skrev Skøde og forseglede det, tilkaldte Vidner og afvejede Pengene på Vægtskål.

¹¹ Så tog jeg Skødet, både det forseglede og det åbne,

¹² og overgav Skødet til Baruk, Masejas Søn Nerijas Søn, i Nærværelse af Hanamel, min Farbroders Søn, og Vidnerne, som havde underskrevet Skødet, og alle de Judæee, som var til Stede i Vagtforgården;

¹³ og i deres Nærværelse bød jeg Baruk:

¹⁴ "Så siger Hærskarers HE E, Israels Gud: Tag disse Skøder, både det forseglede og det åbne, og læg dem i en Lerkrukke, for at de kan holde sig i lange Tider.

¹⁵ Thi så siger Hærskarers HE E, Israels Gud: End skal der købes Huse, Marker og Vingårde i dette Land!"

¹⁶ Efter at have overgivet Skødet til Baruk, Nerijas Søn, bad jeg således til HE EN:

¹⁷ Ak, Herre, HE E, du har jo skabt Himmelen og Jorden ved din vældige Styrke og din udstrakte Arm, intet er dig for underfuldt,

¹⁸ du, som øver Miskundhed mod Tusinder og gengælder Fædres Misgerning på deres Sønner efter dem; du store, vældige Gud, hvis Navn er Hærskarers HE E,

¹⁹ rig på åd og stor i Dåd, hvis Øjne er åbne over alle Menneskebørnenes Veje, for at du kan give enhver efter hans Vej og hans Gerningers Frugt;

²⁰ du, som gjorde Tegn og Undere i Ægypten og gør det den Dag i Dag både i Israel og blandt andre Mennesker og skabte dig det Navn, du har i Dag,

²¹ du, som førte dit Folk Israel ud af Ægypten med Tegn og Undere, med stærk Hånd og udstrakt Arm og stor ædsel

²² og gav dem dette Land, som du havde svoret deres Fædre at ville give dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning;

²³ og de kom og tog det i Eje; men de hørte ikke din øst og adlød ikke din Lov; de gjorde intet af, hvad du havde pålagt dem; så lod du al denne Ulykke ramme dem.

²⁴ Se, Stormvoldene har nået Byen, så den er ved at blive indtaget, og med Sværd, Hunger og Pest er Byen givet i de angribende Kaldæeres Hånd; had du talede, er sket, og du ser det selv.

²⁵ Og skønt Byen er givet i Kaldæernes Hånd, siger du til mig, Herre, HE E: "Køb dig Marken for Penge og tag Vidner derpå!"

²⁶ Da kom HE ENs Ord til Jeremias således:

²⁷ Se, jeg er HE EN, alt Køds Gud; skulde noget være mig for underfuldt?

²⁸ Derfor, så siger HE EN: Se, jeg giver denne By i kaldæernes og Kong Nebukadrezar af Babels Hånd, og han skal idtage den;

²⁹ og Kaldæerne, der angriber denne By, skal komme og sætte Ild på den og afbrænde Husene, på hvis Tage man tændte Offerild for Baal og udgød Drikofre for andre Guder for at krænke mig.

³⁰ Thi fra deres Ungdom af har Israeliterne og Judæerne kun gjort, hvad der var ondt i mine Øjne; thi Israeliterne gør ikke andet end krænke mig ved deres Hænders Værk, lyder det fra HE EN.

³¹ Ja, en Kilde til Vrede og Harme har denne By været mig, lige fra den Dag de byggede den og til i Dag, så at jeg må fjerne den fra mit Åsyn

³² for alt det ondes Skyld, som Israeliterne og Judæerne gjorde for at krænke mig, de deres Konger, Fyrster, Præster og Profefer, Judas Mænd og Jerusalems Borgere.

³³ De vendte yggen og ikke Ansigtet til mig, og skønt jeg advarede dem årle og silde, vilde de ikke høre eller tage ved Lære.

³⁴ De opstillede deres væmmelige Guder i det Hus, mit Navn nævnes over, for at gøre det urent;

³⁵ og de byggede Baals Offerhøje i Hinnoms Søns Dal for at ofre deres Sønner og Døtre til Molok, hvad jeg ikke havde budt dem, og hvad aldrig var i min Tanke, at man skulde gøre så vederstyggelig en Ting for derved at lokke Juda til Synd.

³⁶ Men nu, så siger HE EN, Israels Gud, om denne By, som I siger er givet i Babels Konges Hånd med Sværd, Hunger og Pest:

³⁷ Se, jeg vil samle dem fra alle de Lande, som jeg har bortstødt dem til i min Vrede og Harme og i stor Fortørnelse, og føre dem hjem til dette Sted og lade dem bo trygt.

³⁸ De skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud;

³⁹ og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vej, så de frygter mig alle Dage, at det må gå dem og deres Sønner efter dem vel.

⁴⁰ Jeg slutter en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil drage mig tilbage fra dem, men gøre vel itnod dem; og min Frygt lægger jeg i deres Hjerter, så de ikke viger fra mig.

⁴¹ Jeg vil glæde mig over dem og gøre vel imod dem; og jeg planter dem i dette Land i Trofasthed af hele mit Hjerte og hele min Sjæl.

⁴² Thi så siger HE EN: Som jeg bragte al denne store Ulykke over dette Folk, således vil jeg bringe over dem alt det gode, jeg taler til dem om.

⁴³ End skal der købes Marker i det Land, som I siger er en Ørken uden Mennesker og Kvæg og givet i Kaldæernes Hånd;

⁴⁴ man skal købe Marker for Penge og skrive Skøder og forsegle dem og tilkalde Vidner i Benjamins Land, i Jerusalems Omegn, i Judas Byer, i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer; thi jeg vender deres Skæbne, lyder det fra HE EN.

¹ Det Ord som kom til Jeremias fra Herren

² Stå hen i Porten til HE ENs Hus og udråb dette Ord: Hør HE ENs Ord, hele Juda, I, som går ind gennem disse Porte for at tilbede HE EN!

³ Så siger Hærskarers HE E, Israels Gud: Bedrer eders Veje og eders Gerninger, så vil jeg lade eder bo på dette Sted.

⁴ Stol ikke på den Løgnetale: Her er HE ENs Tempel, HE ENs Tempel, HE ENs Tempel!

⁵ Men bedrer eders Veje og eders Gerninger! Dersom I virkelig øver et Mand og Mand imellem,

⁶ ikke undertrykker den fremmede, den faderløse og Enken, ej heller udgyder uskyldigt Blod på dette Sted, ej heller til egen Skade holder eder til fremmede Guder,

⁷ så vil jeg til evige Tider lade eder bo på dette Sted i det Land, jeg gav eders Fædre.

⁸ Se, I stoler på Løgnetale, som intet båder.

⁹ Stjæle, slå ihjel, hore, sværge falsk, tænde Offerild for Ba'al, holde eder til fremmede Guder, som I ikke kender til

¹⁰ og så kommer I og står for mit Åsyn i dette Hus, som mit Navn nævnes over, og siger: "Vi er frelst!" for at gøre alle disse Vederstyggeligheder.

¹¹ Holder I dette Hus, som mit Navn nævnes over, for en øverkule? Men se, også jeg har Øjne, lyder det fra HE EN.

¹² Gå dog hen til mit hellige Sted i Silo, hvor jeg først stadfæstede mit Navn, og se, hvad jeg gjorde ved det for mit Folk Israels Ondskabs Skyld.

¹³ Og nu, fordi I øver alle disse Gerninger, lyder det fra HE EN, og fordi I ikke vilde høre, når jeg årle og silde talede til eder, eller svare, når jeg kaldte på eder,

¹⁴ derfor vil jeg gøre med Huset, som mit Navn nævnes over, og som I stoler på, og med Stedet, jeg gav eder og eders Fædre, ligesom jeg gjorde med Silo;

¹⁵ og jeg vil støde eder bort fra mit Åsyn, som jeg stødte alle eders Brødre bort, al Efraims Æt.

¹⁶ Men du må ikke gå i Forbøn for dette Folk eller frembære klage og Bøn eller trænge ind på mig for dem, thi jeg hører dig ikke.

¹⁷ Ser du ikke, hvad de har for i Judas Byer og på Jerusalems Gader?,,

¹⁸ Børnene sanker Brænde, Fædrene tænder Ild, og Kvinderne ælter Dejg for at bage Offerkager til Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for fremmede Guder og og krænke mig.

¹⁹ Mon det er mig, de krænker, lyder det fra HE EN, mon ikke sig selv til deres Ansigters Skam?

²⁰ Derfor, så siger den Herre HE EN: Se, min Vrede og Harme udgyder sig over dette Sted, over Folk og Fæ, over Markens Træer og Jordens Frugt, og den skal brænde uden at slukkes.

²¹ Så siger Hærskarers HE E, Israels Gud: Læg eders Brændofre til eders Slagtofre og æd Kød!

²² Thi dengang jeg førte eders Fædre ud af Ægypten, talede jeg ikke til dem eller bød dem noget om Brændoffer og Slagtoffer;

²³ men dette bød jeg dem: "I skal høre min øst, så vil jeg være eders Gud, og I skal være mit Folk; og I skal gå på alle de Veje, jeg byder eder, at det må gå eder vel."

²⁴ Men de hørte ikke og lånte ikke Øre; de fulgte deres onde Hjertes Stivsind og gik tilbage, ikke fremad.

²⁵ Fra den Dag eders Fædre drog ud af Ægypten, og til i Dag har jeg Dag efter Dag, årle og silde sendt eder alle mine Tjenere Profeterne;

²⁶ men de hørte ikke og lånte ikke Øre; de gjorde Nakken stiv og øvede mere ondt end deres Fædre.

²⁷ Når du siger dem alle disse Ord, hører de dig ikke, og kalder du på dem, svarer de dig ikke.

²⁸ Sig så til dem: Det er det Folk, som ej hørte HE EN deres Guds øst, det, som ej tog ved Lære; Sandhed er svundet, udryddet af deres Mund.

²⁹ Afklip dit Hår, kast det bort og klag på de nøgne Høje! Thi HE EN har forkastet og bortstødt den Slægt, han var vred på.

³⁰ Thi Judas Sønner har gjort, hvad der er ondt i mine Øjne, lyder det fra HE EN; de har opstillet deres væmmelige Guder i Huset, som mit Navn nævnes over, for at gøre det urent;

³¹ de har bygget Tofets Offerhøje i Hinnoms Søns Dal for at brænde deres Sønner og Døtre i Ilden, hvad jeg ikke har påbudt, og hvad aldrig var i min Tanke.

³² Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HE EN, da man ikke mere skal sige Tofet og Hinnoms Søns Dal, men Morddalen, og man skal jorde de døde i Tofet, fordi Pladsen ikke slår til.

³³ Og dette Folks Lig skal blive Himmelens Fugle og Jordens Dyr til Æde, og ingen skal skræmme dem bort.

³⁴ Og i Judas Byer og på Jerusalems Gader gør jeg Ende på Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms øst og Bruds øst, thi Landet skal lægges øde.