圣经文本

 

Genesis第50章

学习

   

1 Da kastede Josef sig over sin Faders Ansigt, græd og kyssede ham;

2 og Josef befalede de lægekyndige blandt sine Tjenere at balsamere hans Fader, og Lægerne balsamerede Israel.

3 Dermed gik fyrretyve Dage, thi så lang Tid tager Balsameringen: og Ægypterne begræd ham i halvfjerdsindstyve Dage.

4 Da Grædetiden var omme, sagde Josef til Faraos Husfolk: "Hvis I har Godhed for mig, så sig på mine Vegne til Farao:

5 Min Fader tog mig i Ed, idet han sagde: Når jeg er død, så jord mig i den Grav, jeg lod mig grave i Kana'ans Land! Lad mig derfor drage op og jorde min Fader og så vende tilbage hertil!"

6 Da sagde Farao: "Drag kun op og jord din Fader, som han har ladet dig sværge."

7 Så drog Josef op for at jorde sin Fader, og med ham drog alle Faraos Tjenere, de ypperste i hans Hus og de ypperste i Ægypten,

8 hele Josefs Hus og hans Brødre og hans Faders Hus, kun deres Kvinder og Børn, Småkvæg og Hornkvæg lod de blive tilbage i Gosen;

9 og med ham fulgte både Stridsvogne og yttere, så det blev en overmåde stor Karavane.

10 Da de kom til Gorenhåtad hinsides Jordan, holdt de der en overmåde stor og højtidelig Dødeklage, og han fejrede Sørgefest for sin Fader i syv Dage.

11 Men da Landets Indbyggere, Kana'anæerne, så denne Sørgefest i Gorenhåtad, sagde de: "Ægypterne holder en højtidelig Sørgefest." Derfor gav man det Navnet Abel Mizrajim; det ligger hinsides Jordan.

12 Og hans Sønner gjorde, som han havde pålagt dem;

13 hans Sønner førte ham til Kana'ans Land og jordede ham i Hulen på Makpelas Mark, den Mark, som Abraham havde købt til Gravsted af Hetiten Efron over for Mamre.

14 Efter at have jordet sin Fader vendte Josef tilbage til Ægypten med sine Brødre og alle dem, der var draget op med ham til hans Faders Jordefærd.

15 Da Josefs Brødre så, at deres Fader var død, sagde de: "Blot nu ikke Josef vil vise sig fjendsk mod os og gengælde os alt det onde, vi har gjort ham!"

16 Derfor sendte de Bud til Josef og sagde: "Din Fader pålagde os før sin Død

17 at sige til Josef: Tilgiv dog dine Brødres Brøde og Synd, thi de har gjort ondt imod dig! Så tilgiv nu din Faders Guds Tjenere deres Brøde!" Da græd Josef over deres Ord til ham.

18 Siden kom hans Brødre selv og faldt ham til Fode og sagde: "Se, vi vil være dine Trælle!"

19 Da sagde Josef til dem: "Frygt ikke, er jeg vel i Guds Sted?

20 I tænkte ondt mod mig, men Gud tænkte at vende det til det gode for at gøre, hvad nu er sket, og holde mange Folk i Live;

21 frygt ikke, jeg vil sørge for eder og eders Kvinder og Børn!" Således trøstede han dem og satte Mod i dem.

22 Josef blev nu i Ægypten, både han og hans Faders Hus, og Josef blev 110 År gammel.

23 Josef så Børn i tredje Led af Efraim; også Børn af Manasses Søn Makir fødtes på Josefs Knæ.

24 Derpå sagde Josef til sine Brødre: "Jeg dør snart, men Gud vil se til eder og føre eder fra Landet her til det Land, han tilsvor Abraham, Isak og Jakob."

25 Og Josef tog Israels Sønner i Ed og sagde: "Når Gud ser til eder, skal I føre mine Ben bort herfra!"

26 Josef døde 110 År gammel, og man balsamerede ham og lagde ham i Kiste i Ægypten.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#6595

学习本章节

  
/10837  
  

6595. 'And they embalmed him' means preservation still. This is clear from the meaning of 'embalming' as preservation from the corruption of evil, dealt with in 6503, 6504. Since the subject here is the end of the Church, let what is meant by preservation still be stated. When the Church comes to an end, which happens when its internal ceases to exist with a person, 6587, 6592, the external still remains. Yet that external is such that it still has an internal within it. This internal however does not exist at this time with that person because he does not have it in mind; and if he did think about it, he would not feel any affection for it. But it exists with the angels who are present with the person. And because the member of the Church which has undergone vastation has nothing of the internal in mind and feels no affection for it, and for the most part is unaware of its existence, the person cannot do the internal any harm. For a person can do harm to something when he has come to know, and especially once he has come to believe it, but not to what he either has no knowledge of or does not believe to exist. In this way the internal of the Church is preserved from contamination by any evil, and in the same way the inner realities of the Church were preserved among the descendants of Jacob. For they were so concerned with outer forms without their inner meaning that they did not even want to know about anything internal. Therefore the inner realities of the Church were not revealed to them.

Inner realities were not disclosed to the descendants of Jacob, lest they should do harm to them by profaning them, see 3398, 3480.

People who have no belief in the inner realities of the Church, and especially those who do not know about them, are unable to profane them, 593, 1008, 1059, 2051, 3398, 3401, 3898, 4289, 4601.

The more internal things of the Church are not revealed until the Church has undergone vastation, because once it has undergone it there is no longer any belief in them, and so they cannot be profaned, 3398, 3399.

These are the things that are meant by preservation.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.