圣经文本

 

Genesis第41章

学习

   

1 To År senere hændte det, at Farao havde en drøm. Han drømte, at han stod ved Nilen;

2 og se, op af Floden steg der syv smukke og fede Køer, som gav sig til at græsse i Engen;

3 efter dem steg der syv andre Køer op af Nilen, usle at se til og magre, og de stillede sig ved Siden af de første Køer på Nilens Bred;

4 og de usle og magre Køer åd de syv smukke og fede Køer. Så vågnede Farao.

5 Men han sov ind og havde en Drøm og så syv tykke og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;

6 men efter dem volksede der syv golde og vindsvedne Aks frem;

7 og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. Så vågnede Farao, og se, det var en Drøm.

8 Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter alle Ægyptens Tegnsudlæggere og Vismænd og fortalte dem sin Drøm, men ingen kunde tyde den for Farao.

9 Da sagde Overmundskænken til Farao: "Jeg må i Dag minde om mine Synder.

10 Den Gang Farao vrededes på sine Tjenere og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, mig og Overbageren,

11 da drømte vi engang samme Nat hver en Drøm med sin særlige Betydning.

12 Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Træl hos Livvagtens Øverste, og da vi fortalte ham vore Drømme, tydede han dem for os, hver på sin Måde;

13 og som han tydede dem for os, således gik det: Jeg blev indsat i mit Embede, og Bageren blev hængt."

14 Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klæder fremstillede han sig for Farao.

15 sagde Farao til Josef: "Jeg har haft en Drøm, som ingen kan tyde; og nu har jeg hørt om dig, at du kun behøver at høre en Drøm, så kan du tyde den."

16 Josef svarede Farao: "Ikke jeg men Gud vil give Farao et gunstigt Svar!"

17 Da sagde Farao til Josef: "Jeg drømte, at jeg stod på Nilens Bred;

18 og se, op af Floden steg der syv fede og smukke Køer, som gav sig til at græsse i Engen;

19 efter dem steg der syv andre Køer op, ringe, såre usle og magre, så usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i Ægypten;

20 og de magre og usle Køer åd de syv første, fede Køer;

21 men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende på dem; de så lige så usle ud som før. Så vågnede jeg.

22 Men jeg sov atter ind og så i Drømme syv fulde og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;

23 men efter dem voksede der syv udtørrede, golde og vindsvedne Aks frem,

24 og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine Tegnsudlæggere, men ingen kunde forklare mig det."

25 Da sagde Josef til Farao: "Faraos Drømme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre.

26 De syv gode Køer betyder syv År; de syv gode Aks betyder ligeledes syv År; det er en og samme Drøm.

27 Og de syv magre og usle Køer, der steg op efter dem, betyder syv År, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersnødsår.

28 Det var det, jeg mente, når jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil gøre, har han ladet Farao skue!

29 Se, der kommer syv År med stor Overflod i hele Ægypten;

30 men efter dem kommer der syv Hungersnødsår, og man skal gemme al Overfloden i Ægypten; og Hungersnøden skal hærge Jorden,

31 så man intet mærker til Overfloden på Jorden på Grund af den påfølgende Hungersnød; thi den bliver såre hård.

32 Men at Drømmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske.

33 Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og sætte ham over Ægypten,

34 og Farao skulde tage og indsætte Tilsynsmænd over Landet og opkræve Femtedelen af Ægyptens Afgrøde i Overflodens syv År;

35 og de skal samle al Afgrøden fra de gode År, der kommer, og oplagre Høsten som Faraos Eje og bringe Afgrøden under Lås og Lukke i Byerne,

36 for at Afgrøden kan tjene til Forråd for Landet i Hungersnødens syv År, som skal komme over Ægypten, at ikke Landet skal gå til Grunde ved Hungersnøden."

37 Både Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale,

38 og Farao sagde til sine Tjenere: "Hvor finder vi en Mand, i hvem Guds Ånd er som i ham?"

39 Og Farao sagde til Josef: "Efter at Gud har åbenbaret dig alt dette. kan ingen måle sig med dig i Indsigt og Kløgt;

40 du skal forestå mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folk rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig."

41 Og Farao sagde til Josef: "Så sætter jeg dig nu over hele Ægypten!"

42 Og Farao tog Seglringen af sin Hånd og satte den på Josefs, klædte ham i fine Linnedklæder og hængte Guldkæden om hans Hals:

43 han lod ham køre i sin næstbedste Vogn, og de råbte Abrek for ham. Således satte han ham over hele Ægypten.

44 Og Farao sagde til Josef: "Jeg er Farao, men uden dit Minde skal ingen røre Hånd eller Fod nogensteds i Ægypten!"

45 Derpå gav Farao Josef Navnet Zafenat Panea, og han lod ham ægte Asenat, en Datter af Præsten Potifera i On; og Josef drog omkring i Ægypten.

46 Josef var tredive År gammel. da han stededes for Farao, Ægyptens Konge. Så forlod Josef Farao og drog omkring i hele Ægypten.

47 Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv År;

48 og Josef samlede al Afgrøden i de syv År, i hvilke der var Overflod i Ægypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede han Afgrøden fra Markerne der omkring.

49 Således ophobede Josef Korn i vældig Mængde, som Havets Sand, indtil man opgav at måle det, da det ikke var til at måle.

50 Før Hungersnødens År kom. fik Josef to Sønner med Asenat, Præsten i On Potiferas Datter;

51 og Josef gav den førstefødte Navnet Manasse, thi han sagde: "Gud har ladet mig glemme al min Møje og hele min Faders Hus."

52 Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: "Gud har givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land."

53 Da Overflodens syv År, som kom over Ægypten, var omme,

54 begyndte Hungersnødens syv År, som Josef havde sagt; og der opstod Hungersnød i alle Lande, men i hele Ægypten var der Brød.

55 Så hungrede hele Ægypten; og Folket råbte til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægypterne: "Gå til Josef og gør, hvad han siger eder!"

56 Og der var Hungersnød over hele Jorden. Da åbnede Josef for alle Kornlagrene og solgte Korn til Ægypterne; men Hungersnøden tog til i Ægypten;

57 og Alverden kom til Ægypten for at købe Korn hos Josef; thi Hungersnøden tog til over hele Jorden.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#5212

学习本章节

  
/10837  
  

5212. 'And behold, seven heads of grain were coming up on one stalk' means facts known to the natural, which facts existed linked together. This is clear from the meaning of 'heads' or 'tips' as facts known to the natural, dealt with below, and from the meaning of 'on one stalk' as existing linked together, for all present on one stalk are linked together by their common origin. The reason facts are meant by 'heads' or 'tips' is that 'grain' means the good of the natural, 3580; for facts are the containers of natural good, just as heads are of grain. In general all truths are vessels for containing good; and so too are facts since these are truths of the lowest order. Truths of the lowest order, that is, the truths belonging to the exterior natural, are called known facts because they reside in a person's natural or external memory. They are also called such because for the most part they are dependent on the light of the world and can for that reason be presented and represented to others by the use of words, that is, by the use of ideas put into words that draw on things such as belong to the world and the light of the world. The contents of the interior memory however are not called facts but truths since these are dependent on the light of heaven. Without the aid of that light they are unintelligible, and without the use of words, that is, of ideas put into words that draw on things such as belong to heaven and the light of heaven they are inexpressible. The facts meant here by 'heads' or 'tips' are ones that are known to the Church, regarding which see 4749, 4844, 4964, 4965.

[2] The reason there were two dreams, one about seven cows, the other about seven heads of grain, was that in the internal sense both parts of the natural are dealt with, the interior natural and the exterior natural, the rebirth of the two being the subject in what follows. By 'the seven cows' are meant things in the interior natural which have been called the truths belonging to the natural, 5198; by 'the seven heads of grain' are meant the truths in the exterior natural, which are called facts.

[3] Interior facts and exterior ones are meant by 'the tips of the river Euphrates even to the river of Egypt' in Isaiah,

So it will be on that day, that Jehovah will smite from the tip of the river even to the river of Egypt, and you will be gathered one to another, O children of Israel. So it will be on that day, that a great trumpet will be blown, and they will come - those who are perishing in the land of Asshur, and those who are outcasts in the land of Egypt - and they will bow themselves down to Jehovah on the holy mountain, in Jerusalem. Isaiah 27:12-13.

'Those perishing in the land of Asshur' stands for interior truths, and 'the outcasts in the land of Egypt' for exterior truths, which are facts.

[4] Comparison with the blade, the tip or the ear, and the full grain also implies the rebirth of a person by means of factual knowledge, the truths of faith, and the good deeds of charity, in Mark,

Jesus said, The kingdom of God is like when someone casts seed onto the land. Then he sleeps and rises, by night and by day, but the seed sprouts and grows, he himself knowing not how; for the earth bears fruit of its own accord, first the blade, then the ear, after that the full grain in the ear. Once the fruit has been brought forth, he will immediately put in the sickle, because the harvest is established. Mark 4:26-29.

'The kingdom of God', which is compared to the blade, the ear, and the full grain, is heaven existing with a person through regeneration; for one who has been regenerated has the kingdom of God within him and he becomes an image of the kingdom of God, that is, of heaven. 'The blade' is factual knowledge, which comes first; 'the ear' is knowledge of what is true that develops out of that; and 'the full grain' is the good that develops out of this. In addition the laws laid down regarding gleanings, Leviticus 19:9; 23:22; regarding the freedom to pluck the ears on a companion's standing grain, Deuteronomy 23:25; and also regarding the non-eating of bread or of dried ears or of green ones before they had brought a gift to God, Leviticus 23:14, represented such things as are meant by 'ears'.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.