圣经文本

 

Genesis第38章

学习

   

1 Ved den Tid forlod Juda sine Brødre og sluttede sig til en Mand fra Adullam ved Navn Hira.

2 Der så Juda en Datter af Kana'anæeren Sjua, og han tog hende til Ægte og gik ind til hende.

3 Hun blev frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet Er;

4 siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn, som hun gav Navnet Onan;

5 og hun fødte endnu en Søn, som hun gav Navnet Sjela; da hun fødte ham, var hun i, Kezib.

6 Juda tog Er, sin førstefødte, en Hustru, der hed Tamar.

7 Men Er, Judas førstefødte, vakte HE ENs Mishag, derfor lod HE EN ham dø.

8 Da sagde Juda til Onan: "Gå ind til din Svigerinde og indgå Svogerægteskab med hende for at skaffe din Broder Afkom!"

9 Men Onan, som vidste, at Afkommet ikke vilde blive hans, lod, hver Gang han gik ind til sin Svigerinde, sin Sæd spildes på Jorden for ikke at skaffe sin Broder Afkom.

10 Denne hans Adfærd vakte HE ENs Mishag, derfor lod han også ham .

11 Da sagde Juda til sin Sønnekone Tamar: "Bliv som Enke i din Faders Hus, til min Søn Sjela bliver voksen!" Thi han var bange for, at han også skulde ligesom sine Brødre. Så gik Tamar hen og blev i sin Faders Hus.

12 Lang Tid efter døde Judas Hustru, Sjuas Datter; og da Juda var hørt op at sørge over hende, rejste han med sin Ven, Hira fra Adullam, up til dem, der klippede hans Får i Timna.

13 Og da Tamar fik at vide, at hendes Svigerfader var på Vej op til Fåreklipningen i Timna,

14 aflagde hun sine Enkeklæder, hyllede sig i et Slør, så det skjulte hende, og satte sig ved indgangen til Enajim ved Vejen til Timna; thi hun så, at hun ikke blev givet Sjela til Ægte, skønt han nu var voksen.

15 Da nu Juda så hende, troede han, det var en Skøge; hun havde jo tilhyllet sit Ansigt;

16 og han bøjede af fra Vejen og kom hen til hende og sagde: "Lad mig gå ind til dig!" Thi han vidste ikke, at det var hans Sønnekone. Men hun sagde: "Hvad giver du mig derfor!"

17 Han svarede: "Jeg vil sende dig et Gedekid fra Hjorden!" Da sagde hun: "Ja, men du skal give mig et Pant, indtil du sender det!"

18 Han spurgte: "Hvad skal jeg give dig i Pant?" Hun svarede: "Din Seglring, din Snor og din Stav, som du har i Hånden!" Så gav han hende de tre Ting og gik ind til hende, og hun blev frugtsommelig ved ham.

19 Derpå gik hun bort, tog Sløret af og iførte sig sine Enkeklæder.

20 Imidlertid sendte Juda sin Ven fra Adullam med Gedekiddet for at få Pantet tilbage fra Kvinden; men han fandt hende ikke.

21 Han spurgte da Folkene på Stedet: "Hvor er den Skøge, som sad på Vejen ved Enajim?" Og de svarede: "Her har ikke været nogen Skøge!"

22 Så vendte han tilbage til Juda og sagde: "Jeg fandt hende ikke, og Folkene på Stedet siger, at der har ikke været nogen Skøge."

23 Da sagde Juda: "Så lad hende beholde det, hellere end at vi skal blive til Spot; jeg har nu sendt det Kid, men du fandt hende ikke."

24 En tre Måneders Tid efter meldte man Juda: "Din Sønnekone Tamar har øvet Utugt og er blevet frugtsommelig!" Da sagde Juda: "Før hende ud, for at hun kan blive brændt!"

25 Men da hun førtes ud, sendte hun Bud til sin Svigerfader og lod sige: "Jeg er blevet frugtsommelig ved den Mand, som ejer disse Ting." Og hun lod sige: "Se dog efter, hvem der ejer denne ing, denne Snor og denne Stav!"

26 Da Juda havde set efter, sagde han: " etten er på hendes Side og ikke på min, fordi jeg ikke gav hende til min Søn Sjela!" Men siden havde han ikke Omgang med hende.

27 Da Tiden kom, at hun skulde føde, se, da var der Tvillinger i hendes Liv.

28 Under Fødselen stak der en Hånd frem, og Jordemoderen tog og bandt en rød Snor om den, idet hun sagde: "Det var ham, der først kom frem."

29 Men han trak Hånden tilbage. og Broderen kom frem; så sagde hun: "Hvorfor bryder du frem? For din Skyld er der sket et Brud. Derfor gav man ham Navnet Perez.

30 Derefter kom Broderen med den røde snor om Hånden frem, og ham kaldte man Zera.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#4911

学习本章节

  
/10837  
  

4911. 'And Judah acknowledged them' means that because these were theirs they affirmed that they were. This is clear from the meaning of 'acknowledging' as affirming, in this case because he acknowledged from the pledges that the child she was carrying was his own. Described here is that nation's predisposition, which is such that although it rejects any internal truth of the Church as a falsity, that nation nevertheless accepts and affirms such truth on receiving an intimation that this does belong to it. People who are governed, as this nation is, by loves that are filthy - that is, by avarice and by self-love accompanying this - are unable to raise their minds to a level where truth is seen from a viewpoint other than themselves. Therefore when a truth is attributed to them they affirm it. For example, if they are told that the Word is inwardly Divine and contains the arcana of heaven and also the kind of arcana that only angels comprehend, they affirm this truth because they regard the Word to be their own since it came to them, exists with them, and in the letter has to do with them. But if the actual arcana - spiritual truths - are disclosed to them they reject them.

[2] If they are told that every one of the ritual observances of their Church are inwardly holy, they affirm this truth because they regard those observances to be their own. But if they are told that such holiness dwells within, yet is separate from those observances, they refuse to accept this. If they are told that the Jewish Church was celestial and the Israelitish Church spiritual, and if they are given an explanation of what the celestial is, and what the spiritual is, they affirm that also. But if they were told that these two Churches are called celestial and spiritual from the fact that all the particular aspects of them were representative of celestial and spiritual things, and that representatives have regard to the reality represented, not to the one who represents it, they refuse to accept it. If they are told that Moses' rod had power from Jehovah, and so had Divine power within it, they affirm this and call it the truth. But if they are told that this power did not lie in the rod, only in the Divine command, they refuse to accept it and call it a falsity.

[3] If they are told that the bronze serpent lifted up by Moses healed those who were bitten by the serpents and that this object was for that reason miraculous, they affirm it. But if they are told that no healing or miraculous power lay within it but these came from the Lord whom that object represented, they refuse to accept this and call it a falsity. (Compare what has been narrated and stated about that serpent in Numbers 21:7-9; 2 Kings 18:4; John 3:14-15.) They react in the same way to everything else they are told. These are the kinds of things that are meant by 'Judah acknowledged them' and which on the part of the nation meant by him were joined to that internal aspect of the Church represented by 'Tamar'. Also, such being the nature of those things, Judah did not go in to her as a near kinsman going in to a dead husband's wife but as a fornicator going in to a prostitute.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.