圣经文本

 

Genesis第37章

学习

   

1 Men Jakob blev boende i sin Faders Udlændigheds Land, i Kana'ans Land

2 Dette er Jakobs Slægtebog. Da Josef var sytten År gammel, vogtede han Småkvæget sammen med sine Brødre; som Dreng var han hos sin Faders Hustruer Bilhas og Zilpas Sønner, og han bragte ondt ygte om dem til deres Fader.

3 Israel elskede Josef fremfor alle sine andre Sønner, fordi han var hans Alderdoms Søn, og han lod gøre en fodsid Kjortel med Ærmer til ham.

4 Men da hans Brødre så, at deres Fader foretrak ham for alle sine andre Sønner, fattede de Nag til ham og kunde ikke tale venligt til ham.

5 Men Josef havde en Drøm, som han fortalte sine Brødre, og som yderligere øgede deres Had til ham.

6 Han sagde til dem "Hør dog, hvad jeg har drømt!

7 Se, vi bandt Neg ude på Marken, og se, mit Neg rejste sig op og blev stående, medens eders Neg stod rundt omkring og bøjede sig for det!"

8 Da sagde hans Brødre til ham: "Vil du måske være vor Konge eller herske over os?" Og de hadede ham endnu mere for hans Drømme og hans Ord.

9 Men han havde igen en Drøm, som han fortalte sine Brødre; han sagde: "Jeg har haft en ny Drøm, og se, Sol og Måne og elleve Stjerner bøjede sig for mig!"

10 Da han fortalte sin Fader og sine Brødre det, skændte hans Fader på ham og sagde: "Hvad er det for en Drøm, du der har haft Skal virkelig jeg, din Moder og dine Brødre komme og bøje os til Jorden for dig?"

11 Og hans Brødre fattede Avind til ham, men hans Fader gemte det i sit Minde.

12 Da hans Brødre engang var gået hen for at vogte deres Faders Småkvæg ved Sikem,

13 sagde Israel til Josef: "Dine Brødre vogter jo Kvæg ved Sikem; kom, jeg vil sende dig til dem!" Han svarede: "Her er jeg!"

14 sagde Israel til ham: "Gå hen og se, hvorledes det står til med dine Brødre og Kvæget, og bring mig Bud tilbage!" Israel sendte ham så af Sted fra Hebrons Dal, og han kom til Sikem.

15 Som han nu flakkede om på Marken, var der en Mand, som traf ham og spurgte: "Hvad søger du efter?"

16 Han svarede: "Efter mine Brødre; sig mig, hvor de vogter deres Kvæg!"

17 Da sagde Manden: "De er draget bort herfra, thi jeg hørte dem sige: Lad os gå til Dotan!" Så gik Josef efter sine Brødre og fandt dem i Dotan.

18 Men da de så ham langt borte, før han endnu var kommet hen til dem, lagde de åd op om at dræbe ham

19 og sagde til hverandre: "Se, der kommer den Drømmemester!

20 Kom, lad os slå ham ihjel og kaste ham i en Cisterne og sige, at et vildt Dyr har ædt ham; så skal vi se, hvad der kommer ud af hans Drømme!"

21 Men da uben hørte det, vilde han redde ham af deres Hånd og sagde: "Lad os ikke tage hans Liv!"

22 Og uben sagde til dem: "Udgyd dog ikke Blod! Kast ham i Cisternen her på Marken, men læg ikke Hånd på ham!" Han vilde nemlig redde ham af deres Hånd og bringe ham tilbage til Faderen.

23 Da Josef nu kom hen til sine Brødre, rev de hans Kjortel af ham, Ærmekjortelen, han havde på,

24 tog ham og kastede ham i Citernen; men Cisternen var tom, der var intet Vand i den.

25 Derpå satte de sig til at holde Måltid. Og da de så op, fik de Øje på en Karavane af Ismaeliter, der kom fra Gilead, og deres Kameler var belæssede med Tragakantgummi, Mastiksbalsam og Cistusharpiks, som de var på Vej til Ægypten med.

26 sagde Juda til sine Brødre: "Hvad vinder vi ved at slå vor Broder ihjel og skjule Mordet?

27 Lad os hellere sælge ham til Ismaeliterne og ikke lægge Hånd på ham; han er jo dog vor Broder, vort Kød og Blod!" Og hans Brødre gik ind på Forslaget.

28 Da nu midjanitiske Købmænd kom der forbi, trak de Josef op af Cisternen. Og de solgte Josef til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv, og disse bragte ham så til Ægypten.

29 Da uben nu kom tilbage til Cisternen, se, da var Josef der ikke. Så sønderrev han sine Klæder

30 og gik tilbage til sine Brødre og sagde: "Drengen er borte! Hvad skal jeg dog gøre!"

31 Så tog de Josefs Kjortel og dyppede den i Blodet af en Gedebuk, som de slagtede;

32 og de sendte Ærmekjortelen hjem til deres Fader med det Bud: "Den har vi fundet se efter, om det ikke er din Søns Kjortel!"

33 Da så han efter og udbrød: "Det er min Søns Kjortel! Et vildt Dyr har ædt ham! Josef er visselig revet ihjel!"

34 Så sønderrev Jakob sine Klæder og bandt Sæk om sine Lænder, og han sørgede over sin Søn i mange Dage.

35 Og skønt alle hans Sønner og Døtre kom til ham for at trøste ham, vilde han ikke lade sig trøste, men sagde: "Nej, i min Sørgedragt vil jeg stige ned til min Søn i Dødsriget!" Og hans Fader begræd ham.

36 Men Midjaniterne solgte ham I Ægypten til Faraos Hofmand Potifar, Livvagtens Øverste.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#4788

学习本章节

  
/10837  
  

4788. 'The Midianites sold him into Egypt' means that those in whom some truth partnering simple good was present consulted facts. This is clear from the representation of 'the Midianites' as those in whom the truth that partners simple good is present, dealt with in 3242, 4756; from the meaning of 'Egypt' as facts, dealt with in 1164, 1165, 1186, 1462, 2588, 4749; from the meaning of 'selling' as alienating, dealt with in 4752, 4758; and from the representation of 'Joseph' as Divine Truth. When the latter is said to have been alienated - or 'sold' to facts, meant by 'Egypt' - by those in whom the truth partnering simple good is present, the meaning is that they consulted those facts. For people in whom the truth partnering simple good is present allow themselves to be led away, very much so, by the illusions of the senses, and so by means of facts based on these.

[2] In verse 28 above it was stated that Joseph was drawn out of the pit by the Midianites, who then sold him to the Ishmaelites. From this it would seem that only the Ishmaelites could have sold him in Egypt. Yet he was not sold by the Ishmaelites but by the Midianites, and the reason for this is that the Ishmaelites represent those in whom simple good is present, 4747, whereas the Midianites represent those in whom the truth partnering that good is present. 'Joseph' or Divine Truth could not be sold by those who are governed by good, only by those governed by truth; for those governed by good know from good what Divine truth is, whereas those governed by truth have no such knowledge.

[3] Members of the Church fall into two distinct categories - those governed by good and those governed by truth, the former being called celestial, the latter spiritual. Between the two there is a wide difference. Those governed by good are moved by an affection to do good for its own sake and without thought of reward. To them being allowed to do good is itself the reward, for doing good gives them feelings of joy. Those governed by truth however are not moved by an affection to do good for its own sake; rather, they are moved to do it because they have been commanded to do it. For the most part these people do think about reward; and this, as well as boasting about what they do, is what gives them their feeling of joy.

[4] From this it is evident that people motivated by good to do good act from an internal affection, whereas those motivated by truth to do good act from some external affection. From this the difference between the two groups may be seen, namely that the former are internal people, the latter external ones. Those therefore who are internal people are unable 'to sell' - that is, to alienate - Divine Truth represented by 'Joseph', because good enables them to discern what is true. Neither the illusions of the senses therefore, nor consequently facts, lead them away. But those who are external people are able 'to sell' or alienate it because no good is present enabling them to discern what is true. They do know what is true, but only because doctrine and teachers have given them that knowledge. If they consult facts they easily let themselves be led away by illusions, for they have no inner gift to speak to them. This now explains why Joseph was not sold by the Ishmaelites but by the Midianites.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.